Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/14

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


meligt Forlig mellem Sturla og Thorgils. 36. Eyjulfs hemmelige Planer mod Gissur. Ravns Troløshed. Brylluppet og Branden paa Flugumyre. 37. Gissur søger at hevne sig, sættes i Bann, og drager til Norge. 38. Voldsomme Uroligheder paa Island. Odd Thorarinssøn tager Biskop Henrik til Fange, men maa selv bukke under for sine Fiender. 39. Thorvard og Thorgils hevne Odds Drab. Slag paa Tveraa-Øre; Eyjulfs Fald. Kongens Herredømme erkjendt paa Nordlandet.[1] 40. Thord Kakales Død og Thorgils Skardes Drab. 41. Gissur Thorvaldssøn udnævnes til Jarl paa Island. Hans tvetydige Holdning. Hallvard Guldsko sendes to Gange over til Island, og bringer de enkelte Fjerdinger til at underkaste sig Norges Konge. 42. Begivenheder paa Grønland. Indbyggerne underkaste sig Kong Haakon og tilsværge ham Skat og Thegngilde. 43. Kong Haakons sidste Forhandlinger med Pavestolen. Nye Korstogs-Opraab. Norges Vælde til Søs. 44. Alexander III. Konge i Skotland, lægger Planer til Syderøernes Erobring. Underhandlinger i den Anledning. Skoterne angribe Syderøerne. Kong Haakon beslutter et Krigstog til Skotland. 45. Kong Haakons Flaade og dens Bemanding. Frygten i England for hans forestaaende Komme. 46. Kong Haakons Afrejse fra Norge, Ankomst til Skotland, Krigsbedrifter ved Cantire og Bute. 47. Fiendtlighederne begynde paany. Egnene om Clydefjorden herjes. En heftig Storm forvolder Haakons Flaade betydelig Skade. Trefning ved Largs. Kong Haakons Tilbagetog til Orknøerne. 48. Kong Haakons sidste Sygdom og Død. Hans Personlighed, Charakteer, Fortjenester af Landet. 49. Folkets Tilstand og Vilkaar, Skikke og Sæder under Kong Haakons Regjeringstid. 50. Kong Magnus Haakonssøns Tronbestigelse og fredelige Sindelag. Krigen med Skotland endes med Freden til Perth. Man og Syderøerne afstaaes imod en aarlig Penge-Udredelse. 51. Erkebiskop Einars Død. Abbed Byrge valgt til hans Eftermand, men Valget casseret. Haakon, og efter ham Jon Raude, Erkebiskoppen. 52. Dronning Margrete gaar i Reins Kloster. Giske-Ættens mandlige Linje uddør. Andre anseede Mænd og Ætter. 53. Kong Magnus’s Lovreform og hans Forhandlinger desangaaende med Erkebiskop Jon. 54. Fortsættelse. Rigsmødet i Bergen 1273 og Kongens første Overeenskomst med Erkebiskoppen. 55. Fortsættelse. Conciliet i Lyon. Overeenskomsten i Bergen hævet. Landsloven vedtagen, og Byloven forbedret. 56. Fortsættelse. Møde i Tunsberg. Ny Overeenskomst mellem Kongen og Erkebiskoppen. 57. De haandgangne Mænds Friheder. Hirdloven. 58. Forholdene paa Island. Biskop Arnes Virksomhed. Bestræbelser for at indføre norsk Lovgivning paa Øen. Stridigheder om Patronats-Retten. 59. Sagen om Patronats-Retten paa Island afgjort ved Erkebiskoppens Dom. Biskop Arnes store Magt og Stridigheder med de verdslige Høvdinger. 60. Kong Magnus’s Forhold til det svenske Hof. Forhandlinger om Rigsgrændsen. Magnus optræder som Fredsmegler mellem Kong Valdemar og hans Broder. 61. Kong Magnus’s Uvenskab med Danmark og Forhold til de vendiske Stæder. 62. Kong Magnus’s Forhold til andre Magter. Uroligheder paa den russiske Grændse. 63. Merkelige Begivenheder indenlands. 64. Kong Magnus’s sidste Aar, Sygdom og Død. Side 1–690
  1. Wikikildens note: Avsnittet finnes ikke i teksten.