Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/14

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


meligt Forlig mellem Sturla og Thorgils. 36. Eyjulfs hemmelige Planer mod Gisſur. Ravns Troløshed. Brylluppet og Branden paa Flugumyre. 37. Gisſur ſøger at hevne ſig, ſættes i Bann, og drager til Norge. 38. Voldſomme Uroligheder paa Island. Odd Thorarinsſøn tager Biſkop Henrik til Fange, men maa ſelv bukke under for ſine Fiender. 39. Thorvard og Thorgils hevne Odds Drab. Slag paa Tveraa-Øre; Eyjulfs Fald. Kongens Herredømme erkjendt paa Nordlandet.[1] 40. Thord Kakales Død og Thorgils Skardes Drab. 41. Gisſur Thorvaldsſøn udnævnes til Jarl paa Island. Hans tvetydige Holdning. Hallvard Guldſko ſendes to Gange over til Island, og bringer de enkelte Fjerdinger til at underkaſte ſig Norges Konge. 42. Begivenheder paa Grønland. Indbyggerne underkaſte ſig Kong Haakon og tilſværge ham Skat og Thegngilde. 43. Kong Haakons ſidſte Forhandlinger med Paveſtolen. Nye Korstogs-Opraab. Norges Vælde til Søs. 44. Alexander III. Konge i Skotland, lægger Planer til Syderøernes Erobring. Underhandlinger i den Anledning. Skoterne angribe Syderøerne. Kong Haakon beſlutter et Krigstog til Skotland. 45. Kong Haakons Flaade og dens Bemanding. Frygten i England for hans foreſtaaende Komme. 46. Kong Haakons Afrejſe fra Norge, Ankomſt til Skotland, Krigsbedrifter ved Cantire og Bute. 47. Fiendtlighederne begynde paany. Egnene om Clydefjorden herjes. En heftig Storm forvolder Haakons Flaade betydelig Skade. Trefning ved Largs. Kong Haakons Tilbagetog til Orknøerne. 48. Kong Haakons ſidſte Sygdom og Død. Hans Perſonlighed, Charakteer, Fortjeneſter af Landet. 49. Folkets Tilſtand og Vilkaar, Skikke og Sæder under Kong Haakons Regjeringstid. 50. Kong Magnus Haakonsſøns Tronbeſtigelſe og fredelige Sindelag. Krigen med Skotland endes med Freden til Perth. Man og Syderøerne afſtaaes imod en aarlig Penge-Udredelſe. 51. Erkebiſkop Einars Død. Abbed Byrge valgt til hans Eftermand, men Valget casſeret. Haakon, og efter ham Jon Raude, Erkebiſkoppen. 52. Dronning Margrete gaar i Reins Kloſter. Giſke-Ættens mandlige Linje uddør. Andre anſeede Mænd og Ætter. 53. Kong Magnus’s Lovreform og hans Forhandlinger desangaaende med Erkebiſkop Jon. 54. Fortſættelſe. Rigsmødet i Bergen 1273 og Kongens førſte Overeenskomſt med Erkebiſkoppen. 55. Fortſættelſe. Conciliet i Lyon. Overeenskomſten i Bergen hævet. Landsloven vedtagen, og Byloven forbedret. 56. Fortſættelſe. Møde i Tunsberg. Ny Overeenskomſt mellem Kongen og Erkebiſkoppen. 57. De haandgangne Mænds Friheder. Hirdloven. 58. Forholdene paa Island. Biſkop Arnes Virkſomhed. Beſtræbelſer for at indføre norſk Lovgivning paa Øen. Stridigheder om Patronats-Retten. 59. Sagen om Patronats-Retten paa Island afgjort ved Erkebiſkoppens Dom. Biſkop Arnes ſtore Magt og Stridigheder med de verdslige Høvdinger. 60. Kong Magnus’s Forhold til det ſvenſke Hof. Forhandlinger om Rigsgrændſen. Magnus optræder ſom Fredsmegler mellem Kong Valdemar og hans Broder. 61. Kong Magnus’s Uvenſkab med Danmark og Forhold til de vendiſke Stæder. 62. Kong Magnus’s Forhold til andre Magter. Uroligheder paa den rusſiſke Grændſe. 63. Merkelige Begivenheder indenlands. 64. Kong Magnus’s ſidſte Aar, Sygdom og Død. Side 1—690
  1. Wikikildens note: Avsnittet finnes ikke i teksten.