Norske Bygdesagn, Anden Samling
Første Samling af mine Bygdesagn, der udkom for to Aar siden, vandt saavel betydelig Udbredelse som velvillig Omtale herhjemme, og blev fordelagtig bedømt i begge Broderriger; i „Börsenblatt“ bebudedes en tydsk Oversættelfe deraf, der dog neppe er udkommen. Jeg fik saaledes Lyst til fremdeles at samle lignende Smaatræk af Fortidens Almuesliv og udgiver nu paany en liden Række deraf, i hvilken, ligesom forrige Gang, de hendøde Traditioner, der hentes fra Haandskrifter eller fra afsides Egne af den trykte Literatur, ere optagne ved Siden af dem, der endnu leve i Bygderne.
Den Opfordring, som jeg i Forordene til første Samling udstedte til dem, der kjendte hidtil utrykte Sagn og Traditioner, om at meddele dem til Opbevaring paa Universitetsbibliotheket, er bleven efterfulgt af ikke Faa, og nogle af disse Meddelelser ere allerede benyttede ved nærværende Leilighed. Idet jeg bevidner samtlige Meddelere min forbindtligste Tak, udtaler jeg paany ønsket om, at ret Mange fremdeles ville forøge dette Materiale, der i ethvert Fald vil finde en sikker og naturlig Plads i Bibliothekets Manuscriptsamling og utvivlsomt i sin Tid paa en eller anden Maade komme til Nytte.
Christiania, i November 1872.
Sagn om Bygders og Gaardes første Bebyggelse | 106. |
Hr. Peder Claussøn | 110. |
Sagn om Hr. Peder Dass | 117. |
Torfæus | 121. |
Storeggens Opdager | 123. |
„Tordenskjolds Søster“ | 124. |
Gamle Bygdeskikke | 125. |
Ramus-Sletten | 132. |
Stor Ulykke paa Søen | 133. |
S. 5. Sagnet, om at der har været holdt Thing paa Isen af et Vand i Hallingdal, tør ansees for en Erindring om en i sin Tid baade i Norge og Sverige udbredt Skik. Den berømte svenske Forfatter Olaus Magnus har nemlig i sin Hist. gent. Septentr. et helt Capitel de nundinis glacialibus eller Markeder paa Isen, hvor særlig Markederne paa Mælaren ved Strengnes samt i Oviken i Jemteland omhandles.
S. 54–55. Med Sagnet om „Krigen 1658“ kan jevnføres følgende Notitser, som ere mig meddelte af Y. Nielsen. Ved en Befaring af Grændserne mellem Orkedalen og Østerdalen i 1704 oplyste en af de tilstedeværende gamle Mænd, Anders Skamfred, „at hans Værfader var Lagrettesmand paa den Markegang, som skede, da de Svenske havde Throndlagens Len inde, og da blev gjort en Ild ved Holtevadet, hvilket Sted han derefter anviste.“ Ved Befaringen 1704 blev ligeledes tændt Ild ved alle Steder, som skulde være Grændsemærker. – Hvad angaar de til svensk Krigstjeneste udskrevne Thrøndere o. s. v. haves nogle Efterretninger fra det svenske Rigsarchiv. Udskrivningen begyndte 19de Juli 1658; Stjørdalen var det eneste Sted, hvor Bønderne gjorde Modstand. I September 1658 vare i Hudikswall 800 Norske indkvarterede paa en Ø, for at de ei skulde rømme; endel af dem rømte ogsaa virkelig fra Sundswall. Ved Kongebrev af 23de Juni var det bestemt, at disse udskrevne Norske skulde sendes til Lifland, og Officererne fik senere ud paa Aaret Ordre til at gaa til Garnisonen i Reval.
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |