Krigen 1658
Da Throndhjems Stift var afstaaet til Sverige 1658, skulde Grænserne bestemmes mellem Romsdalen, der nu skulde blive svensk, og Søndmøre, som fremdeles skulde høre til Norge. Paa Svenskens Side mødte da Guvernør Lorentz Creutz, og paa Norges Fogden i Søndmør Iver Andersen „Bondspill.“ De- lingen foregik saaledes, at man tændte Ild paa høie Fjeldpynter og gav Agt paa, hvorledes Vinden drev Røgen. Men da der samme Aar igjen udbrød Krig, maatte Creutz trække sig tilbage med den Skat, han havde samlet i Romsdalen. Her var det Jørgen Knag der havde Anførselen paa norsk Side. Han skal have brugt det Krigspuds at opreise en Hoben Træstager og tænde Ild paa dem. De Svenske ansaa dem da for brændende Lunter og rømte sin Vei. Den Tid brugte man nemlig endnu ikke Hane og Flint paa sine Bøsser, men affyrede dem med Lunter. Svensken skal under sit kortvarige Herredømme i Romsdalen have udskrevet tre hundrede Soldater, hvoraf kun en eneste Mand siden kom hjem til sit.
Efter Strøms haandskrevne Optegnelser. Strøm hørte Sagnet paa Gaarden Fauske i Søkelvens Annex til Ørskoug. Manden, der fortalte det, Lars Fauske, havde hørt det af sin Moder, der just det Aar, 1658, var Jeterpige i Fjeldene. Der er i Sagnet Intet, som strider mod Historien (sammenlign fornemmelig Y. Nielsens Afhandling. „De Nordenfjeldske Begivenheder 1657–1658, Chr.a 1858), og det er vist nok, at de Svenske udskreve to tusinde Mand Soldater fra Throndhjems Stift til Krigstjeneste paa fjerne Valpladse, formodentlig mod Rusland og Polen.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |