Storeggens Opdager

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
J.M. Cappelens Forlag (Anden Samlings. 123-124).

I Harhams Prestegjeld paa Søndmøre ligger Langved, en Gaard, med en Mængde Kjæmpehauge, som findes samlede paa en Slette, trehundrede Skridt lang og henimod halvt saa bred, der skraaner ned fra et Fjeld. Haugene ere omtrent halvandet hundrede, og bestaa af en Hob sammenkastede Stene, som dækkes af Jord, Græs og Lyng. De fleste ligge i en Cirkel, ere ordnede i visse Rader og fordetmeste rundt om besatte med store Kampestene.

Langved er ogsaa bekjendt ved en af sine Beboere i den historiske Tid, nemlig Thomas, som levede i Midten af det syttende Aarhundrede. Han var en flink Sømand og, hvad mere er, den første Opdager af det rige Havfiske paa Storeggen. Hermed gik det saaledes til. Engang roede Thomas ud for at fiske, men der kom en stærk Taage over ham, og han vidste snart ikke, hvor han var. Men kort efter mærkede han en Seiler lige ved sin Side, og styrede da sin Kurs efter denne. Efterat de havde feilet en god Stund, strøg det fremmede Fartøi sit Seil, og dets Mandskab begyndte at kaste sine Snører. Thomas gjorde nu ligesaa, og fornam snart, at her var saare rigt Fiske, men det fremmede Fartøi blev nu pludselig usynligt. Efter den Tid satte han jevnlig ud paa Havet til det samme Sted, som nu fik Navn af Storeggen, byggede sig en stor Skude paa en tre, fire Læster og havde Salt med sig for at salte Fangsten paa Stedet. Andre fandt dog sin Regning ved at reise ud med smaa Baade, hvormed de kom lettere frem og tilbage. Thomas var en rig Mand, og eiede meget Jordegods, og han og en anden Storbonde i Egnen, Rasmus Møkleby, gjaldt som Høvdinger blandt Bønderne.

Efter Hans Strøms Optegnelser paa vort Universitets-Bibliothek. Thomas Langved forekommer i et Dokument af 1652, og var altsaa en Samtidig af Handelsmanden Claus Nilssøn paa Sliningen i Borgund, der først indførte Torskegarn, og derved erhvervede sig en saa stor Fortjeneste. Efter et andet Sagn skal en Mand paa Fjærtoft være Storeg-Fiskeriets Opfinder.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.