Det gamle Christiania

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
J. W. Cappelens Forlag (s. innhold).
Indhold.
Side
Indledning. Det gamle Oslo 1
Christianias Anlæg og ældste Udseende 23
Christianias ældre Handelsforhold 47
Kommunale Forhold 74
Glimt af Sæder og Skikke i det ældste Christiania 85
Stændermøder og Hyldinger 98
Statholder Ulrik Frederik Gyldenløve 106
Frederik v. Gabel og Woldemar Løvendal 123
Carl den tolvte i Christiania. Biskop Deichman. Det sidste Kongebesøg 133
Literære og kirkelige Forhold 156
Christianialivets Berøringer med England 170
Christian Braunmann Tullin 186
Generalerne Schmettow og Rantzau-Ascheberg 200
Trykkefrihedstiden. Svenske Planer mod Norge. Carl af Hessen 206
Stiftamtmand Levetzau og Zahlkasserer Juel 220
Nye Svenske Intriger. Kronprindsens Besøg 1788. Stemninger i Christiania under den franske Revolution 231
Bernt Anker 253
Tilstande nærmest før Krigene med England og Sverige 290
Krigens Tid 306
Christiania under Christian Frederiks Statholderskab 337
Christiania i 1814 358
Register 399
Christianias vigtigste Embedsmænd 1624—1814 429
Rettelser og Tillæg 433
Christian den Fjerde.
Forord.

Det ældste Skrift om Christiania udkom allerede i Byens tidlige Barndom, idet Christen Bang, Sognepræst til Romedal, udgav en «Beskrivelse» over Staden 1651, men i denne nu saare sjeldne Bog vil man (som i nærværende Arbeide S. 163–164 paavist) forgjeves søge væsentligere historiske Oplysninger. I den følgende Tid fik Byens Forholde længe ingen literær Behandling. Først i den frugtbare Forfatter Sognepræst og Professor J. N. Wilse’s Reise-Iagttagelser B. I (der udkom paa Dansk 1790 efter tidligere at have staaet i en tydsk Samling af Reisebeskrivelser) fik man en udførligere Skildring af Byen, saaledes som den saa ud paa Forfatterens Tid[1], men uden at der var taget synderligt Hensyn til dens ældre Historie. Kort efter stiftedes i Christiania et topographisk Selskab for Norge, og det blev nu strax paatænkt, at en Beskrivelse over Christiania skulde finde Plads i Selskabets bekjendte «Journal». Den, der havde paataget sig dette Arbeide, var ingen Ringere end Bernt Anker. I et Brev til det nævnte Selskabs Stifter, daværende Stiftamtmand i Christiania Frederik Moltke, dateret 24de August 1793, udtaler Anker sig herom saaledes: «Jeg har lovet at beskrive Christiania og dens Handel med videre, og af stor Vidde er denne Materie. Jeg ønsker at blive nøiagtig og grundig. Ingen findes at have skrevet noget ordentligt og grundet om denne Materie.»[2] Men Anker kom ikke til at opfylde sit Løfte, og der er mellem hans mange bevarede Manuskripter og Udkast intet Spor til, at han nogensinde har lagt Haand paa Verket. Dette maa beklages, thi et Skrift af Bernt Anker om hans Fødeby og Hjemstad vilde i ethvert Fald være blevet noget i sit Slags eiendommeligt. Derimod fandt Christiania omkring Aarhundredskiftet hyppig Omtale i Udlændingers Reisebeskrivelser, mellem hvilke der ved Siden af flere tynde Arbeider ogsaa er nogle af ikke ringe Betydning.

Efter 1814 fremkom vistnok leilighedsvis flere Bidrag, f. Ex. i Krafts store topographiske Verk og i flere af Bernt Moe’s Skrifter, men i det Hele maatte dog Byens Historie fremdeles kaldes et ubearbeidet Stof. J. Chr. Berg, der sad inde med den største Viden ogsaa paa dette Omraade, og fra hvem de bedste af Krafts Oplysninger stamme, nøiede sig med at skrive en grundlærd Afhandling om det af Christian IV. stiftede Gymnasium. At P. A. Munch skal have tænkt paa et Særskrift over Christiania, har jeg i sin Tid hørt fortælle, men jeg har ingen Vished for, at han virke1ig har havt nogen saadan Hensigt, og jeg skulde nærmest betvivle, at saa har været Tilfældet. Det kan dog erindres, at han som Text til et gammelt Kart meddelte nogle korte Notitser om Stadens ældste Udseende i Norsk Illustreret Kalender for 1854, S. 49 flg.

Derimod paabegyndte for omtrent 40 Aar siden en anden Historiker grundige Forarbeider til et Verk over Christiania. Det var Christian Lange. Denne høit fortjente Forsker forenede flere Betingelser til at kunne frembringe noget godt om dette Emne. Han var fra sin tidligste Barndom af knyttet til Stedet, i hvis Nærhed han var født, og for hvis Traditioner han altid havde havt Interesse og siden 1845 var han ogsaa Bestyrer af det Archiv, hvor de vigtigste utrykte Kilder vare at søge. Lange har i Illustreret Nyhedsblad for 1858 givet vigtige Bidrag til Byens ældre Topographi, men desværre bleve disse Artikler, hvilke han kun betragtede som foreløbige, den eneste Frugt, han selv kom til at se af sine Samlinger, idet han allerede 1861 bortreves fra dette og andre længe forberedte Arbeider[3]. Hans Samlinger om Christiania ere heldigvis bevarede i Rigsarchivet. De give Indtrykket af, at Byens statistiske og kommunale Forhold ved Siden af dens Topographi vilde være blevne Hovedpartierne i hans Verk, dersom det havde været ham forundt at fuldende det.

Omsider er det faldet i min Lod at give den første udførlige Fremstilling af Christianias Fortid. Min Interesse for denne er gammel og daterer sig allerede fra den Tid af, da jeg i 1846 kom til Byen som Discipel af dens Kathedralskole. Den blev, jeg kan sige halvt ubevidst, udviklet under dagligt Samliv med mine to ældste Venner, nuværende Archivfuldmægtig og Fideicommisbesidder H. J. Huitfeldt-Kaas og hans tidlig bortkaldte Broder Emil. Med stor Opmærksomhed lyttede vi tre til de Fortællinger om de Par nærmest foregaaende Generationer i Christiania, som vi af og til kunde høre, og da de to Brødre meget tidlig begyndte at gjøre specialhistoriske Undersøgelser, var det tildels deres Bøger og Samlinger, som hos mig vedligeholdt denne Interesse. Som Student havde jeg i mit første Tilløb til en historisk Afhandling behandlet et Afsnit af Christiania Kathedralskoles Fortid, og nogle Aar senere begyndte jeg (dengang Universitets-Stipendiat) ved Siden af andre Studier ogsaa at samle til Byens Historie især i kulturhistorisk Retning. Selvfølgelig bleve nu Langes Samlinger mig til megen Nytte, skjønt mit Maal var temmelig forskjelligt fra hans. Mit Arbeide fremskyndedes i betydelig Grad derved, at min Ven Redaktør Chr. Friele foreslog mig at meddele en Række Artikler om Byens ældre Forholde i «Morgenbladets» Søndagsnumer. Paa den Maade fremkom efterhaanden i Aarene 1868–1871 de «Bidrag til Christiania Bys Historie», der modtoges med megen Velvilje af Bladets talrige Læsere og fremkaldte gjentagne Opfordringer til mig om at udgive dem særskilt. Jeg overarbeidede dem derfor ogsaa, og ved Juletid 1871 udkom «Det gamle Christiania» paa J. W. Cappelens Forlag.

Ogsaa i denne Skikkelse nød Arbejdet Bifald i Norge og Danmark og blev heller ikke aldeles upaaagtet i Sverige og Udlandet. I 1878 blev det endog i (noget forkortet) Oversættelse gjengivet paa Hollandsk af H. W. van der Meij i hans Wandelingen door Noorwegen (Haarlem 1878). Adskillige Aar gik imidlertid hen, inden det temmelig store Oplag blev udsolgt, hvortil jeg dog vovede at se Aarsagen deri, at Bogens væsentligste Indhold for kort Tid siden havde været at læse i Morgenbladet. Optagen, som jeg var, af helt andre Studier tænkte jeg efterhaanden mindre og mindre paa dette mit Arbeide, hvilket ogsaa mindre og mindre tilfredsstillede mig selv, og jeg tog det sjelden frem uden for at notere de nye Oplysninger i Emnet, som jeg af og til maatte støde paa.

Men omsider kom den Tid, da en ny Udgave af «Det gamle Christiania» blev fornøden. Det viste sig da, at jeg, uden just at optage ethvert af Bogens Partier til fornyede Forskninger, kunde uden stor Vanskelighed give Verket saa betydelige Udvidelser og Forbedringer, at det nu nærmer sig til at kunne kaldes en ny Bog. Dette skyldes for den væsentligste Del min i den lange Mellemtid forøgede historiske Indsigt Og Kundskab i Almindelighed, men villig og taknemlig erkjender jeg ogsaa den Nytte, som jeg har kunnet drage af Andres siden Bogens første Fremkomst udgivne Arbeider. Af saadanne skal jeg navnlig fremhæve H. J. Huitfeldts: «Christiania Theaterhistorie», A. Colletts: «En gammel Christiania-Slægt», og P. Holmsens: «Christiania Politis Historie», hvortil komme flere af Y. Nielsens Skrifter. Med Tak nævner jeg ogsaa Edvard Holms fortrinlige Arbeider over Danmark-Norges Historie, fornemlig i det 18de Aarhundrede. Jeg beklager, at det ikke blev mig muligt at benytte den nys udkomne første Del af hans Hovedverk: «Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning indtil Rigernes Adskillelse».

Forlæggeren har varmt interesseret sig for denne nye Udgave af mit Verk og har med stor Liberalitet ladet den udstyre med over hundrede Illustrationer. Jeg er forvisset om, at denne Tilgift, for hvilken jeg selv ikke kan tilegne mig endog den mindste Del af Æren, idet jeg ingen Befatning dermed har havt, vil være Almenheden særdeles kjærkommen.

Korrekturen er, saaledes som Tilfældet ogsaa har været med mine fleste andre Skrifter, besørget af Archivfuldmægtig Otto Gr. Lundh, der ogsaa har udarbeidet Registret.

Bogen, der i Løbet af mere end et Aar er udkommen i Hefter, har allerede før sin Afslutning vundet en langt større Udbredelse, end jeg nogensinde havde vovet at haabe, idet Subskribenternes Antal har oversteget tre tusinde, et Held, der, idetmindste hos os, ikke let times videnskabelige Arbeider. Skjønt jeg bedre, end nogen Anden, kjender de Mangler, hvoraf min Bog fremdeles lider, tør jeg dog føle en naturlig og oprigtig Glæde over, at den nu efter tyve Aars Forløb har fundet en endog langt bedre Modtagelse, end den engang fandt i sin Nyhed, og jeg kan nu skilles fra den med Tak saavel til dens mange og uden Undtagelse gunstige offentlige Bedømmere som til dens talrige og skjønsomme Læsekreds.

Elvestrøm i Vestre Aker, 7de Decbr. 1891.

L. Daae.

Fortegnelse over Illustrationerne.
Christian den fjerde. (Malet af Carl von Mandern). Efter et Kobberstik fra 1735. Titelbillede.
Side
Kart over Strøget om Oslo og Akershus omkring Aar 1600. Kopi af en Tegning i Rigsarchivet 3
Oslo Kirke og Hospital. Efter Lithografi af P. F. Wergmann 5
De svenskes Beleiring af Akershus Slot 1567. (Efter et Relief paa Kong Frederik den andens Sarkofag i Roskilde Domkirke). Tegning blandt de Foreningen til Norske Fortidsmindesmærkers Bevaring tilhørende Samlinger 17
Kart over Christiania mellem 1624–48. Kopi af en Tegning i Rigsarchivet 27
Christianias ældste Bygning, nu Garnisonens Sygehus. Billedet fra «Ny illustreret Tidende» 29
Gaarden «Gud være med os». Efter Originalfotografi 31
Waisenhuset med Nabogaarde. Efter Originalfotografi 32
Det gamle Raadhus. Efter Originalfotografi 33
Hjørnehuset til Nedre Slotsgade og Prindsensgade. Efter Originalfotografi 34
Stortorvet med Vor Frelsers Kirke i Begyndelsen af dette Aarhundrede. Efter Lithografi af P. F. Wergmann 40
Mangelsgaarden. Efter Originalfotografi 42
Kart over Christiania 1685. Kopi af en Tegning i Rigsarchivet 43
Toldboden. Efter Lithografi af P. F. Wergmann 45
Mindestøtten paa Christ-Kirkegaard om Pesten i 1654. Efter Originalfotografi 52
Nils Tollers Gaard i Toldbodgaden (senere Elephantapotheket). Efter Originalfotografi 60
Nedre Foss med «Kongens Mølle». Efter Originalfotografi 60
Sagbrugene ved den nuværende Beyerbro i Begyndelsen af dette Aarhundrede. Efter Lithografi af P. F. Wergmann 61
Tugthuset. Efter Originalfotografi 82
Kjeld Stub. Efter et Originalmaleri i Nationalgalleriet 88
Laurids Ruus. Efter et Originalmaleri i Nationalgalleriet 89
Svaneapotheket. Efter Originalfotografi 96
Statholder Ulrik Frederik Gyldenløve. Efter et Originalmaleri, tilhørende Archivfuldmægtig H. J. Huitfeldt-Kaas 109
Statholder U. F. Gyldenløves Gaard i Raadhusgaden («Calmeyergaarden»). Efter Originalfotografi 116
Kart over Christiania 1704. Kopi af en Tegning i Rigsarchivet 125
Piperviksbakken i dens gamle Skikkelse. Efter Lithografi af P. F. Wergmann 128
«Mad. Ellefsens Gaard». Fra Carstensens og Lütkens Verk om Tordenskjold 134
Vilhelm de Tonsberg. Efter et Originalmaleri i Nationalgalleriet 135
Peter Tordenskjold. Fra Carstensens og Lütkens Tordenskjold 137
Carl den tolvte. Fra Carstensens og Lütkens Tordenskjold 138
Akershus. Efter Lithografi af P. F. Wergmann 140
Carl den tolvtes Bolig i Christiania 1716. Efter «Skilling-Magazinet» 142
Biskop Bartholomæus Deichman. Efter et Originalmaleri i det Deichmanske Bibliothek 150
Statholder Ditlev Vibe. Efter et Fotografi, tilhørende Bureauchef W. Lassen 151
Latinskolens Loka1e 1719–1823 (nu Kirkedepartementet). Efter Originalfotografi 158
Gerhard Treschows Gaard, (nu «Britannia Hotel»). Efter Originalfotografi 159
«Collettgaarden». Efter Originalfotografi 174
«Collettgaarden» i Fugleperspektiv. Efter en Originaltegning tilhørende J. W.

Cappelen || 175

Den indre Gaardsplads i «Collettgaarden». Efter Originalfotografi 176
James Collett. Efter et Maleri, tilhørende Bureauchef A. Collett 177
Karen Collett. Efter et Maleri, tilhørende Bureauchef A. Collett 177
Et gibset Stueloft i Calrneyergaarden. Efter Originalfotografi 179
Hjørnesalen i Collettgaarden. Efter Tegning af Landskabsmaler Harald Petersen 180
Parti af de hvælvede Kjældere under Collettgaarden. Efter Originaltegning 181
Christian Braunrnann Tullin. Efter et Kobberstik 187
Bogstad Gaard. Efter et Lithografi i «Penningmagazinet» 191
Waldernar Herman, Greve af Schmettow. Efter et Originalma1eri i den kgl. norske Krigsskoles Portrætgalleri 201
«Norske Intelligenz-Seddeler. No. 1. Onsdagen den 25 Maji 1763.» Efter Originalen i Universitetsbibliotheket 207–208
Interiør af Oslo Ladegaard (den gamle Bispegaard). Efter Originalfotografi 212
Den kongelige norske Krigsskole. Efter Originalfotografi 213
Carl, Prinds af Hessen. Efter et Kobberstilt i det militære Samfunds Portrætgalleri 214
Justitiarius Enevold Falsen. Efter Lithografi 232
Kranen ved Christiania. Efter et Maleri af Marinemaler Reinholdt Boll 247
Christian Ancher. Efter et Originalmaleri, tilhørende Fru Baronesse Wedel-Jarlsberg 254
Palæet. Efter Originalfotografi 256
Bernt Anker. Efter et Originalmaleri, tilhørende Kammerherre, Kaptein C. J. Anker 257
Matthia Anker, f. Collett. Efter et Maleri, tilhørende Bureauchef A. Collett 257
Prospekt af Christiania, optaget af J. W. Edy og dediceret til Bernt Anker. Efter et Kobberstik, tilhørende Tegnelærer Hesselberg 258–259
Bernt Ankers Hus (Palæet) med Have og Pavillon. Efter Originalen (en gammel Haandtegning), tilhørende Fru Søegaard, Eidsvold 260
Vekkerø. Efter et ældre Væggemaleri paa Bogstad 261
Frogner Gaard. Efter «Illustreret Nyhedsblad» 271
Ulevold. Efter et Originalmaleri, tilhørende Fru Sorenskriver Elieson 276
Sommerro. Efter Fotografi af et Originalmaleri (malet 1814 af Louise Thoresen og tilhørende Telegrafrevisor Thoresen) 278
Øvre Foss. Efter Originalfotografi 292
Carl Deichman. Efter et Originalmaleri i det Deichmanske Bibliothek 301
M. G. Rosenkrantz. Efter Fotografi af et Originalmaleri, tilhørende Statsminister C. Sibbern 309
Fru Rosenkrantz. Efter et Originalmaleri, tilhørende Fru Thea Ingier, Ljan 309
Ljan. Efter et gammelt Kobberstik, tilhørende Fru Thea Ingier, Ljan 310
Dethloffs Gaard, før dens Nedrivelse i Ottiaarene. Efter Originalfotografi 315
John Collett. Efter et Originalma1eri, tilhørende Amtmand Collett 318
Martine Collett, født Elieson. Efter et Originalmaleri, tilhørende Kjøbmand P.Simonsen 319
St. Hansaftenfest i Bærum. Efter et gammelt Væggemaleri paa Bogstad 322
Prinds Christian August. Efter et Kobberstik 323
Thomsegaarden. Efter Originalfotografi 324
Akers Kirke før dens Restauration 1852. Efter Lithografi i «Penningrnagazinet» 326
Grev Herman Wedel-Jarlsberg. Billedet fra «Ny illustreret Tidende» 327
Kancellipræsident Frederik Julius Kaas. Efter et Originalmaleri, tilhørende Kjøbmand P. Simonsen 329
Haaken Mathiesens Gaard, nu Victoria Hotel. Efter en gammel Afbildning tilhørende Hoteleier P. O. Persen 331
Ludvig Mariboe. Efter et Maleri 334
Prinds Friedrich af Hessen. Efter et Originalma1eri paa Oscarshal 335
Biskop Claus Pavels. Efter Lithografi 336
Prinds Christian Frederik. Efter et Originalmaleri paa Oscarshal 338
Egebergbakken. Efter Lithografi af P. P. Wergmann 341
Christiania fra Frederik den 5tes Tid. Efter et Kobberstik 345
Portstuerne ved Tøien. Efter Lithografi af P. F. Wergmann 350
Oslo Bispegaard i dens ældre Skikkelse. Efter Originalfotografi 352
Saxegaarden i Oslo. Efter Originalfotografi 353
Niels Treschow. Efter et Lithografi 354
S. B. Hersleb. Efter et Lithografi 354
Georg Sverdrup. Efter et Lithografi 355
Jacobus Rosted. Efter et Lithografi 355
Løkken «Frydenlund». Efter et Billede i «Ny illustreret Tidende» 356
Nicolai Ernanuel Thygeson. Efter et Originalfotografi 361
Fru Louise Thygeson. født Pløen. Efter et Originalfotografi 361
Lakkegaarden, forhen «Dælen». Efter et Originalfotografi 367
Ladegaardsøens Hovedgaard. Efter et gammelt Træsnit 378
Statsraad Haxthausen. Efter D. Arnesens Copi af et Originalmaleri. Billedet tilhører Archivfuldmægtig H. J. Huitfeldt-Kaas 379
Lille Frogner. Efter et ældre Maleri, tilhørende J. W. Cappelen 380
Traktør Carstens’s Gaard (nu Hotel d’Angleterre). Efter et Originalbillede, tilhørende Dr. Gottfr. Conradi 382
Inderste Gaardsrum hos en Bondehandler i Hjørnegaarden af Storgaden ved Kirkeristen. Efter Originalfotografi 383
Gaardsrum i Hjørnegaarden af Storgaden ved Kirkeristen. Efter Originalfotografi 384
En Bondehandelsgaard (Storgaden No. 22). Efter Originalfotografi 385
Gaardsrum i en Handelsgaard (Storgaden No. 4). Efter Originalfotografi 386
Generalitetsgaarden (nu Finantdepartementets Lokale). Efter Originalfotografi 387
Carl Johan. Efter et Kobberstik 389
Parti af den nedre Del af Toldbodgaden. Efter Originalfotografi 391
Fra den nuværende Carl Johans Gade og Drammensveien. Efter Maleri af Flintoe, tilhørende Frøken Thora Hansteen 395
Prospect af Aggershuus Festnings, Christiania Byes og Opsloe Forstads østre Siide, optaget ved Eegeberg udi Opsloe og forfærdiget udi Aaret 1745 af Mitter Lund, reduceret Auditeur. Pantograferet i ½ Størrelse og farvetrykt efter Originalen (koloreret Haandtegning). Tegningen tilhører Universitetsbibliotheket. Tillægsblad.
(90 cm. langt og 21 cm. høit.)


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. Fr. Thaarup oplyser i sin Veiledning til det danske Monarchies Statistik, Kbhvn. 1794, S. 122, at Wilse har modtaget en væsentlig Del af sine Meddelelser om Christiania fra By- og Raadstueskriver Arbien.
  2. Top. Journal, H. V. S. 130.
  3. En kortfattet Skildring af Langes store og mangesidige Fortjenester som Videnskabsmand vil findes i Fortalen til det i disse Dage udkommende 12te Bind af «Norske Rigsregistranter», hvilket uundværlige Kildeskrift er et af de Hovedverker, der skylde ham sin Tilblivelse.