Det gamle Christiania

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Christian den Fjerde.

DET GAMLE CHRISTIANIA

1624—1814

AF

DR. LUDVIG DAAE

PROFESSOR VED UNIVERSITETET I CHRISTIANIA

ANDEN OMARBEIDEDE OG FORØGEDE UDGAVE

MED OVER 100 ILLUSTRATIONER

CHRISTIANIA

J. W. CAPPELENS FORLAG

1891

CHRISTIANIA. CENTRALTRYKKERIET

Det ældste Skrift om Christiania udkom allerede i Byens tidlige Barndom, idet Christen Bang, Sognepræst til Romedal, udgav en «Beskrivelse» over Staden 1651, men i denne nu saare sjeldne Bog vil man (som i nærværende Arbeide S. 163—164 paavist) forgjeves søge væsentligere historiske Oplysninger. I den følgende Tid fik Byens Forholde længe ingen literær Behandling. Først i den frugtbare Forfatter Sognepræst og Professor J. N. Wilse’s Reise-Iagttagelser B. I (der udkom paa Dansk 1790 efter tidligere at have staaet i en tydsk Samling af Reisebeskrivelser) fik man en udførligere Skildring af Byen, saaledes som den saa ud paa Forfatterens Tid[1], men uden at der var taget synderligt Hensyn til dens ældre Historie. Kort efter stiftedes i Christiania et topographisk Selskab for Norge, og det blev nu strax paatænkt, at en Beskrivelse over Christiania skulde finde Plads i Selskabets bekjendte «Journal». Den, der havde paataget sig dette Arbeide, var ingen Ringere end Bernt Anker. I et Brev til det nævnte Selskabs Stifter, daværende Stiftamtmand i Christiania Frederik Moltke, dateret 24de August 1793, udtaler Anker sig herom saaledes: «Jeg har lovet at beskrive Christiania og dens Handel med videre, og af stor Vidde er denne Materie. Jeg ønsker at blive nøiagtig og grundig. Ingen findes at have skrevet noget ordentligt og grundet om denne Materie.»[2] Men Anker kom ikke til at opfylde sit Løfte, og der er mellem hans mange bevarede Manuskripter og Udkast intet Spor til, at han nogensinde har lagt Haand paa Verket. Dette maa beklages, thi et Skrift af Bernt Anker om hans Fødeby og Hjemstad vilde i ethvert Fald være blevet noget i sit Slags eiendommeligt. Derimod fandt Christiania omkring Aarhundredskiftet hyppig Omtale i Udlændingers Reisebeskrivelser, mellem hvilke der ved Siden af flere tynde Arbeider ogsaa er nogle af ikke ringe Betydning.

Efter 1814 fremkom vistnok leilighedsvis flere Bidrag, f. Ex. i Krafts store topographiske Verk og i flere af Bernt Moe’s Skrifter, men i det Hele maatte dog Byens Historie fremdeles kaldes et ubearbeidet Stof. J. Chr. Berg, der sad inde med den største Viden ogsaa paa dette Omraade, og fra hvem de bedste af Krafts Oplysninger stamme, nøiede sig med at skrive en grundlærd Afhandling om det af Christian IV. stiftede Gymnasium. At P. A. Munch skal have tænkt paa et Særskrift over Christiania, har jeg i sin Tid hørt fortælle, men jeg har ingen Vished for, at han virke1ig har havt nogen saadan Hensigt, og jeg skulde nærmest betvivle, at saa har været Tilfældet. Det kan dog erindres, at han som Text til et gammelt Kart meddelte nogle korte Notitser om Stadens ældste Udseende i Norsk Illustreret Kalender for 1854, S. 49 flg.

Derimod paabegyndte for omtrent 40 Aar siden en anden Historiker grundige Forarbeider til et Verk over Christiania. Det var Christian Lange. Denne høit fortjente Forsker forenede flere Betingelser til at kunne frembringe noget godt om dette Emne. Han var fra sin tidligste Barndom af knyttet til Stedet, i hvis Nærhed han var født, og for hvis Traditioner han altid havde havt Interesse og siden 1845 var han ogsaa Bestyrer af det Archiv, hvor de vigtigste utrykte Kilder vare at søge. Lange har i Illustreret Nyhedsblad for 1858 givet vigtige Bidrag til Byens ældre Topographi, men desværre bleve disse Artikler, hvilke han kun betragtede som foreløbige, den eneste Frugt, han selv kom til at se af sine Samlinger, idet han allerede 1861 bortreves fra dette og andre længe forberedte Arbeider[3]. Hans Samlinger om Christiania ere heldigvis bevarede i Rigsarchivet. De give Indtrykket af, at Byens statistiske og kommunale Forhold ved Siden af dens Topographi vilde være blevne Hovedpartierne i hans Verk, dersom det havde været ham forundt at fuldende det.

Omsider er det faldet i min Lod at give den første udførlige Fremstilling af Christianias Fortid. Min Interesse for denne er gammel og daterer sig allerede fra den Tid af, da jeg i 1846 kom til Byen som Discipel af dens Kathedralskole. Den blev, jeg kan sige halvt ubevidst, udviklet under dagligt Samliv med mine to ældste Venner, nuværende Archivfuldmægtig og Fideicommisbesidder H. J. Huitfeldt-Kaas og hans tidlig bortkaldte Broder Emil. Med stor Opmærksomhed lyttede vi tre til de Fortællinger om de Par nærmest foregaaende Generationer i Christiania, som vi af og til kunde høre, og da de to Brødre meget tidlig begyndte at gjøre specialhistoriske Undersøgelser, var det tildels deres Bøger og Samlinger, som hos mig vedligeholdt denne Interesse. Som Student havde jeg i mit første Tilløb til en historisk Afhandling behandlet et Afsnit af Christiania Kathedralskoles Fortid, og nogle Aar senere begyndte jeg (dengang Universitets-Stipendiat) ved Siden af andre Studier ogsaa at samle til Byens Historie især i kulturhistorisk Retning. Selvfølgelig bleve nu Langes Samlinger mig til megen Nytte, skjønt mit Maal var temmelig forskjelligt fra hans. Mit Arbeide fremskyndedes i betydelig Grad derved, at min Ven Redaktør Chr. Friele foreslog mig at meddele en Række Artikler om Byens ældre Forholde i «Morgenbladets» Søndagsnumer. Paa den Maade fremkom efterhaanden i Aarene 1868–1871 de «Bidrag til Christiania Bys Historie», der modtoges med megen Velvilje af Bladets talrige Læsere og fremkaldte gjentagne Opfordringer til mig om at udgive dem særskilt. Jeg overarbeidede dem derfor ogsaa, og ved Juletid 1871 udkom «Det gamle Christiania» paa J. W. Cappelens Forlag.

Ogsaa i denne Skikkelse nød Arbejdet Bifald i Norge og Danmark og blev heller ikke aldeles upaaagtet i Sverige og Udlandet. I 1878 blev det endog i (noget forkortet) Oversættelse gjengivet paa Hollandsk af H. W. van der Meij i hans Wandelingen door Noorwegen (Haarlem 1878). Adskillige Aar gik imidlertid hen, inden det temmelig store Oplag blev udsolgt, hvortil jeg dog vovede at se Aarsagen deri, at Bogens væsentligste Indhold for kort Tid siden havde været at læse i Morgenbladet. Optagen, som jeg var, af helt andre Studier tænkte jeg efterhaanden mindre og mindre paa dette mit Arbeide, hvilket ogsaa mindre og mindre tilfredsstillede mig selv, og jeg tog det sjelden frem uden for at notere de nye Oplysninger i Emnet, som jeg af og til maatte støde paa.

Men omsider kom den Tid, da en ny Udgave af «Det gamle Christiania» blev fornøden. Det viste sig da, at jeg, uden just at optage ethvert af Bogens Partier til fornyede Forskninger, kunde uden stor Vanskelighed give Verket saa betydelige Udvidelser og Forbedringer, at det nu nærmer sig til at kunne kaldes en ny Bog. Dette skyldes for den væsentligste Del min i den lange Mellemtid forøgede historiske Indsigt Og Kundskab i Almindelighed, men villig og taknemlig erkjender jeg ogsaa den Nytte, som jeg har kunnet drage af Andres siden Bogens første Fremkomst udgivne Arbeider. Af saadanne skal jeg navnlig fremhæve H. J. Huitfeldts: «Christiania Theaterhistorie», A. Colletts: «En gammel Christiania-Slægt», og P. Holmsens: «Christiania Politis Historie», hvortil komme flere af Y. Nielsens Skrifter. Med Tak nævner jeg ogsaa Edvard Holms fortrinlige Arbeider over Danmark-Norges Historie, fornemlig i det 18de Aarhundrede. Jeg beklager, at det ikke blev mig muligt at benytte den nys udkomne første Del af hans Hovedverk: «Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning indtil Rigernes Adskillelse».

Forlæggeren har varmt interesseret sig for denne nye Udgave af mit Verk og har med stor Liberalitet ladet den udstyre med over hundrede Illustrationer. Jeg er forvisset om, at denne Tilgift, for hvilken jeg selv ikke kan tilegne mig endog den mindste Del af Æren, idet jeg ingen Befatning dermed har havt, vil være Almenheden særdeles kjærkommen.

Korrekturen er, saaledes som Tilfældet ogsaa har været med mine fleste andre Skrifter, besørget af Archivfuldmægtig Otto Gr. Lundh, der ogsaa har udarbeidet Registret.

Bogen, der i Løbet af mere end et Aar er udkommen i Hefter, har allerede før sin Afslutning vundet en langt større Udbredelse, end jeg nogensinde havde vovet at haabe, idet Subskribenternes Antal har oversteget tre tusinde, et Held, der, idetmindste hos os, ikke let times videnskabelige Arbeider. Skjønt jeg bedre, end nogen Anden, kjender de Mangler, hvoraf min Bog fremdeles lider, tør jeg dog føle en naturlig og oprigtig Glæde over, at den nu efter tyve Aars Forløb har fundet en endog langt bedre Modtagelse, end den engang fandt i sin Nyhed, og jeg kan nu skilles fra den med Tak saavel til dens mange og uden Undtagelse gunstige offentlige Bedømmere som til dens talrige og skjønsomme Læsekreds.

Elvestrøm i Vestre Aker, 7de Decbr. 1891.

L. Daae.
Indhold.
Side
Indledning. Det gamle Oslo 1
Christianias Anlæg og ældste Udseende 23
Christianias ældre Handelsforhold 47
Kommunale Forhold 74
Glimt af Sæder og Skikke i det ældste Christiania 85
Stændermøder og Hyldinger 98
Statholder Ulrik Frederik Gyldenløve 106
Frederik v. Gabel og Woldemar Løvendal 123
Carl den tolvte i Christiania. Biskop Deichman. Det sidste Kongebesøg 133
Literære og kirkelige Forhold 156
Christianialivets Berøringer med England 170
Christian Braunmann Tullin 186
Generalerne Schmettow og Rantzau-Ascheberg 200
Trykkefrihedstiden. Svenske Planer mod Norge. Carl af Hessen 206
Stiftamtmand Levetzau og Zahlkasserer Juel 220
Nye Svenske Intriger. Kronprindsens Besøg 1788. Stemninger i Christiania under den franske Revolution 231
Bernt Anker 253
Tilstande nærmest før Krigene med England og Sverige 290
Krigens Tid 306
Christiania under Christian Frederiks Statholderskab 337
Christiania i 1814 358
Register 399
Christianias vigtigste Embedsmænd 1624—1814 429
Rettelser og Tillæg 433
Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/15 Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/16 Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/17 Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/18
  1. Fr. Thaarup oplyser i sin Veiledning til det danske Monarchies Statistik, Kbhvn. 1794, S. 122, at Wilse har modtaget en væsentlig Del af sine Meddelelser om Christiania fra By- og Raadstueskriver Arbien.
  2. Top. Journal, H. V. S. 130.
  3. En kortfattet Skildring af Langes store og mangesidige Fortjenester som Videnskabsmand vil findes i Fortalen til det i disse Dage udkommende 12te Bind af «Norske Rigsregistranter», hvilket uundværlige Kildeskrift er et af de Hovedverker, der skylde ham sin Tilblivelse.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.