Det gamle Christiania/24

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
J. W. Cappelens Forlag (s. 433-435).

Rettelser og Tillæg.

S. 2, L. 8 f. n. plexu læs flexu.

S. 7, – 4 – – er Notetallet 2 udgledet.

S. 8 flg. Efter at dette Kapitel af Bogen var trykt, er der fremkommet et nyt Bidrag til de rostockske Kjøbmænds Historie i Oslo og Tønsberg af K. Koppmann (Hansische Geschichtsblätter XVII, S. 163–167, jfr. samme Forfatters Afhandling: «Rostocks Stellung in der Hanse» i Meklenb. Jahrbb. LII, S. 197). Heraf fremgaar, at Rostocks Handelsforbindelser med det sydlige Norge ere af meget gammel Datum og kan bevises af Dokumenter at have fundet Sted allerede 1260. Der dannede sig efterhaanden et eget Compagni i Rostock under Navn af «Wiekfahrer». Af nylig fremdragne Breve fra 1452 og 1472 sees, at Kjøbmændene i Oslo dannede, ligesom i Bergen, et organiseret Samfund med Oldermænd, «Morgensprache» og «Staven» (Stuer). En Ordinants forelæstes de tydske Kjøbmænd i Oslo af Oldermændene, og Straffe vare bestemte for Overtrædelser af denne. Kongens Ret varetoges af hans Foged, og paa Grund af Kongens Forkjøbsret vare Kjøbmændene forpligtede til at lade de af dem indførte Varer, saasom Øl, Mel, Humle, Lærred osv. opskrive.

S. 15, L. 20 f. o. Espøg læs Esping.

S. 25, – 8 – – 1879 læs 1880.

S. 30. Latinskolen laa paa den Tomt, hvor Christiania Sparebank nu staar, se «Skilling-Magazin» 1889, S. 434, hvis Meddelelse er hentet fra et Mageskifte mellem Kirken og Murmester Chr. Lauritzen i Rigsarchivet.[1]

S. 34–35. Om Kvartererne se nu ogsaa Personalh. Tidsskr. 2. R. IV. S. 177 flg.

S. 35. Bygaardenes Taxtværdi udgjorde tilsammen 132,285, ikke 131,215 Rdl.; ibid. S. 177.

S. 43. «Grubbegaden» nævnes dog allerede i Bythingsprotokollen for 1674 Se «Billeder fra det gamle Christiania» af A. Collett i «Skilling-Magazin», 1890 S. 12.

S. 44, L. 15 f. o. Ole læs Ove.

S. 49. I Historisk maskine 3. R. II. S. 289 (endnu under Pressen) har Prof. G. Storm paavist, at Oslo Marked er betydelig ældre, end hidtil antaget. Han godtgjør sandsynligheden af, at Oslo Marked, der maa have fundet Sted omkring første Søndag i Fasten, allerede i Begyndelsen af det lade Aarhundrede har været en almindelig Betalingstermin over hele Østlandet, hvilket fremgaar af en stor Mængde bevarede Diplomer. Støttende sig til en Beretning i Sverres Saga tror Storm endog at finde Spor til dette Marked i Slutningen af det tolvte Aarhundrede.

S. 52. Hr. Proprietær Haakon Tveter eier en meget smuk Egekiste, der har tilhørt Nils Toller og hans Hustru.

S. 64. Den gamle Raadhusbygning kom først i 1712 i Kongens Besiddelse, idet den daværende Eier, Proviantforvalter Helle Holst, begik Underslæb, hvorfor hans Gaard erklæredes forbrudt til Kronen.

S. 68. I en kyndig Recension af prof. E. Holms Verk over Danmark-Norges Historie efter 1720, B. 1, der findes i (dansk) «Dagbladet» 1891, No. 103, er der med fuld Føie gjort opmærksom paa, at den Dom over Frederik IV.s Handelspolitik, som i mit «Gamle Christiania» er udtalt, er altfor streng, og den vilde visselig ogsaa have været modificeret, om jeg havde havt Anledning til at benytte Holms Verk, da dette Kapitel af min Bog tryktes. At Fabrikindustrien ikke naaede store Resultater under denne Konge, var ikke hans Skyld, men havde sin Grund i ugunstige Betingelser for Industri i større Stil. «For Norges Vedkommende maa man forbauses over, hvor sjelden der søgtes om Bevilling til et industrielt Etablissement». Det maa tvertimod siges til Ros for Frederik IV.s Regjering, at der ikke var noget usundt i hans Industripolitik, og «det vilde have været ønskeligt, om hans Exempel i denne Henseende var blevet fulgt af hans nærmeste Efterfølgere». Derimod var Kongens Toldpolitik mindre heldig.

S. 84, L. 1 f. n. er Notetallet 3 udgledet.

S. 87, L. 20 f. o. Byens postmester 1664 hed Jacob Jensen, se personalh. Tidsskr. 2. R. IV. S. 183 og 201.

S. 87 er sidste Linje af Note 2 ved feilagtig Ombrækning kommet ovenfor Note 1.

S. 105. Til de her meddelte Oplysninger om de ældste Vertshuse i Christiania kan tilføies Følgende: statholder D. Vibe skriver 6. Mai 1730 til Kongen: «Her paa Stedet er fast ikke en skikkelig Vert, som rettelig kan accommodere og modtage de til Christiania ankomne fremmede Folk til Logemente og Spise, uden en ved Navn Cosmus Heitke, hvis Hustru er en extraordinær Kok, saa god som nogen Tid kan findes i Kjøbenhavn». Heitke havde anmodet om visse Privilegier for at kunne kjøbe et bedre Hus, og Vibe foreslaar efter Aftale med Stiftamtmand Tonsberg nogle Begunstigelser i Retning af Skattefrihed o. l. «Ved sligt», fortsætter Vibe, «kunde han bringes til at blive ved og det kunde hindres, at Fremmede ikke, som nu sker, oftest maa omfare halve og hele Byen for at faa et Herberge og Spisekvarter opsøgt, som de saa godt som maa tilbetle sig». (Kopibog for Indberetninger fra Vibe til Kongen i det norske Rigsarchiv. Jeg skylder prof. E. Holm denne Notits).

S. 133, L. 4 f. o. staar (1731) læs (1713).

S. 145. Om Koss, Fader og Søn, se ogsaa Budstikken for 1823, S. 321–22

S. 151. Ogsaa om Statholder Ditlev Vibes Personlighed har E. Holm i sit Verk over Danmark-Norges Historie (især I. S. 53 flg.) givet nye og fyldige Oplysninger. Han var en Mand af videnskabelig Sands, havde et fortrinligt Bibliothek og især gode Kundskaber i de gamle Sprog. Da hans Collega Sehested engang havde skrevet ham til paa Latin, svarede Vibe paa Græsk. Forøvrigt synes han at have været mere en klog og forsigtigt beregnende, enden meget energisk Charakter. Han synes at have fundet Behag i det rolige Liv i Christiania, og da det i 1728 blev ham tilbudt at gaa som Ambassadør til Frankrige og deltage i Kongressen Soissons, svarede han Nei.

S. 157. Anm. Den myrdede Rektor i Frederikshald hed Henrik Rothmann, ikke, som af Bircherod angivet, Henrik Ostmand; jfr. Personalh. Tidsskr. 2. R. IV. S. 210, No. 162.

S. 171, L. 2 f. n. er Notetallet 4 udgledet.

S. 213–214. Vicestatholder Benzon synes 24. Januar 1770 at være bleven udnævnt til Statholder; se Kjøbenhavns Adr.-Contors Efterr. 1770, No. 16.

S. 242. Den her som Deltager i de Armfeltske stemplinger nævnte Amund Hofgaard tilhørte vel sandsynligvis den i Drammen hjemmehørende Hofgaardske Familie, men selv boede denne Mand, hvis fulde Navn var Amund Linnæs Hofgaard (M. Arnesen, Haldensia, II. S. 61) som Kjøbmand i Frederikshald, hvor han døde 1806. (Velvillig Meddelelse af Konsul N. A. Stang paa Frederikshald).

S. 249, L. 2 f. n. staar Lunde, læs Linde.

S. 287, – 15 – o. – Ringsaker, læs Ringebo.

S. 292, – 9 – – er I bortfaldet foran § 3.

S. 297, – 10 – – staar Ole, læs Ove.

S. 392, – 9 – n. – Politimesteren, læs Brandmesteren.

  1. Denne og nogle af de følgende Tillægsbemærkninger skyldes velvillig Meddelelse af Bureauchef A. Collett.