En norsk Höst
Nitrous prepar’d; the various blossomd Spring
Put in white Promise forth, and Summer-Suns
Cococted strong, rush boundless now to View,
Full, perfect all, and swell my glorious Theme,
Som Aaret, Livet Skifter har,
Som Aarets Skifter, Livets er Veninde!
Snart visner Krandsen Flora bar,
Snart feyre Ungdoms Dage svinde.
Lyksaligt Aar hvis Höst er riig paa gyldne Træver!
Held den sin Mandoms Dag til Dydens Ære lever.
Held den som kan med Godes Roe,
(Udmærkende ved Dyden sine Dage)
Mod uvis Fremtid skue froe,
Glad til den svundne Tid tilbage
Som Hösten kommer fulgt af Sang og muntre Glæder,
Saa blid Tilfredshed ved de Godes Side Træder.
Et Billede af Deres Aand
Hver skiönsom Kynding i min Sang skal finde,
Derfor i Deres hulde Haand
Jeg lægger ned min Höst Veninde,
Taal at med Deres Navn som kronet den fremtræder
Og nævner offentlig Der’ Bifald som sin Hæder.
Lye d. 20. August 1799.
Musen anraabes — Afskeed med Sommeren — Den dalende Soel — En Höstnat höytidelig ved de milde Lynglimt ɔ: Kornmoen — En gammel Bondes Andagt ved sin Ager Morgenen derpaa — Betragtninger over et Ax — Skuren begyner — En Fortælling fortalt efter en af Höstfolkene — Kornet störes — Et Skruv beskrives — Kornbiergningen. Qvæget udlades nu paa Hiemme-Marken — Guds Forsorg for Fuglene — En Fortælling — Digteren nævner nogle andre af Höstens Velsignelser — Nogle Træfrugter og Bær — Norges Lykke — Normanden er Odelsbaaren — Odelsret — Et Bondegilde — Opmuntring til Medlidenhed — Landbrugerens Kaar __PAGESEPARATOR__prises i det de lignes med Fiskerens, Söemandens og Biergmandens ublidere Skiebne — Digtet sluttes med en Lovsang til Freden, og det Haab Digteren har, at hans Höst skal behage gode Mennesker og Normænd.
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |