Udvalg af Breve, hovedsagelig fra bekjendte Nordmænd, til Professor R. Nyerup/11
Denne Mand, der ifølge Nyerups og Krafts Literaturlexicon var sødt 1727 i Christiansand, og 1754–63 var Hører ved sin Fødebys Cathedralskole, blev i sidstnævnte Aar antagen som Assistent for Dr. Erichsen, (der forestod Udførelsen af et af Tidens mange Projecter, Coloniseringen af Jylland, især Slesvig, ved indkaldte Tydskere) og som saadan stationeret i Flensborg „til deres Hjelp og Opsyn“. I Oeconomisk Magazin VIIIde Bind (Fortalen) findes et Brev fra ham aftrykt, der skildrer Colonialvæsenets Tilstand. Senere blev han (1770) Foged over Nedenes, indtil han 1783 entledigedes. Foruden de Skrifter af ham, som Literaturlexicon opregner, har han ogsaa efterladt sig Haandskrifter. Hvilken Skjebne hans Samling af christiansandske Forfattere har havt, er Udgiveren ubekjendt, hvorimod jeg l sin Tid (Illustreret Nyhedsblad 1859. No. 7) har meddeelt Oplysning om Schythes Fortsættelse af Provst, Mag. Michael Tyrholms stavangersk-christiansandske Bispekrønike („Diptycha Episcoporum Stavangriensium et Christiansandensium“) som forefindes i vort Rigsarchiv. S. blev 14 Decbr. 1791 optagen som Medlem i det kgl. Danske Selskab (Werlauff, Selskabets Historie, p. 121) og døde 1811 i Grimstad.
I Christen Prams interessante „Reise i Norge“ (1804–1806), som i Manuskript findes paa Kjøbenhavns Universitetsbibliothek, bemærker Pram under 6te November 1805 følgende: „Her ved Grimstad bor og et Par Capitalister, hvoriblandt Justitsraad Schythe, forhen Foged i Nedenes Fogderi, en hæderlig, ogsaa formuende Olding, som har en temmelig betydelig Bogsamling og i en Række af Aar bruger sit Otium alene til videnskabelig Syssel. Han vil engang efterlade sig en med Flid samlet og udarbeidet statistisk-oeconomisk Beskrivelse over Nedenes“.
Grimstad ved Arendal den 18 Julii i 1805.
– – – Medens det falder mig ind, maa jeg spørge om De af Person kjender Botanicus v. Antiquarius Arendt fra Altona. Thi saa kan jeg berette, at han i forrige Uge, ligesom for 3 Uger siden besøgte mig og nu fortsatte Reisen vesterefter. Aarsagen, hvorfor han seer ind til mig paa Veien, grunder sig paa en Indskrift paa en liden Ligsteen over en af de gamle norske Kongers Døtre (der ligger begraven i den Kirke, hvorhen dette Steds Indvaanere søge) som jeg har afcopieret, men ei kan dechiffrere, da de fleste Ord, endskjønt skrevne med Munke-Latin, ere overmaade abbrevierede, hvilken Inscription Arendt ved sidste Nærværelse ligesaa afskrev og paa sin Viis havde udtolket, men jeg ikke kunde bifalde. For nogle Aar siden lod jeg ved Berager[1] forevise de da levende antiqvariske Lærde, ja endog islandske, Copier af bemeldte Indskrift, men forgjeves. Den staar nu opslagen i Kirkens Sacristi, ifald der i Tiden skulde gives En, der vilde knække denne Nød[2]. Maaskee Hr. Capitaine v. Abrahamsen, naar han saa Afskriften, torde opfylde mit Ønske, men da jeg ikke har den Ære at kjende ham, tør jeg ei heller spilde hans Tid med en saadan brødløs Commission.
– – – For et Snees Aar siden faldt det mig ind efter Christopher Frimans Exempel at forfatte en Samling over de Skribenter, som enten ere fødte eller have havt Embede i Christiansands Stift. Til den Ende forskaffede jeg mig de allerede udkomne Skrifter, hvilke jeg til Datum har vedblevet at samle, dog ei alene disse men og Forfatternes for det meste Autobiographier, der har kostet mig baade Tid og Penge, da jeg ofte har anmodet visse af dem 2 à 3 Gange og ikke endda opnaaet mit Ønske.
Sparer Gud mig Livet saa iænge, at jeg kan ordne, hvad jeg eier, d. e. tilføre enhver Autors Biographi, har jeg besluttet at sætte Samlingen i et laasfærdigt Skab i Christiansands Domkirkes Sacristi til Brug for dem, som i Tiden vilde paatage sig at udgive Norvegia literata, da vi intet have i dette Fag. – – –
N. Schythe.
Grimstad 28 Septbr. 1805.
– – – Paa hosføiede Blad har jeg stræbt at udføre Deres Anmodning om Hr. A(rendt) fra A(ltona), der i Sandhed svarer til det Navn De giver ham, ja i visse Dele ligner den bekjendte Admirabel Cricton i England da jeg i Hensigt hans Hukommelse ikke har kjendt hans Lige. – – –
Til Underretning om bevidste Botanicus, Anatomicus, Criticus og hvad mere, der endes paa us og cus, vil jeg efter Anmodning meddele, hvad jeg veed om, bestaaende i følgende:
Først in Majo 1802 besøgte han mig paa sin Reise fra Bergen til Christiania og foreviiste mig Rentekammercollegiets Anbefalingsskrivelse med Tillæg, at han kjendte mit Navn fra Finmarken, hvor han havde opholdt sig hos en Provst Kildal den sidst forbigangne Vinter. Men da jeg ikke kunde begribe, hvorledes mit ubetydelige Navn kunde være blevet ham vitterligt i et District, der nærmer sig til Jordklodens Ende, oplyste han mig derom ved at have seet et lidet Reisecharte over Nedenæs Fogderi, forfattet af mig 1797, som jeg forærede Hr. Professor Rawert og han værdigede at lade stikke til Krigsbibliotheket. Hr. A. forblev da samme Dag hos mig til Middag og den øvrige Deel af Dagen, morede mig med Fortællinger om sine Reiser, efterat han havde forladt, om jeg ikke husker Feil, Gymnasium i Altona, igjennem Tydskland, en Deel af Frankrig og sydligere Lande, som jeg af Hovedsvimmel ikke kunde følge ham i eller huske, hvor han standsede. Saameget erindrer jeg, han lagde til: at han kom tilbage til Fædrenelandet, som det heder om Chinafarerne, med en fuld Pung, samlet ved literært Tiggeri. Han er altsaa i dette Stykke en sand Contrast mod andre lærde Reisende, der repatrisere med tomme Punge.
Eftermiddagen fordreve vi ved Samtale om mit Fædrelands Oldsager, det islandske Sprog hans botaniske Reise i Norge i det søndenfjeldske, og da jeg i Anledning af første Punct underrettede ham om Ligstenen i Fjære Kirke om en norsk Prindsesse, hvis Indskrift han et Par Dage derefter paa Reisen østerefter afcopierede og ved sidste Nærværelse hos mig for 3 Maaneder siden gav mig den Copi af, jeg har nedskrevet paa medfølgende Ark om bemeldte Ligsteen, hvis Ægthed jeg ingenlunde antager, men meget ønsker, at enten Hr. Capitaine Abrahamson eller Hr. Professor A. Kall vilde dechiffrere, da jeg tiltror dem større Dygtighed i dette Stykke end Hr. A.
Forberørte vandrende Ridder fortsatte første Gang (efter et kort Ophold her) østerefter og saa ind paa Veien til alle forekommende Geistlige for at pleies og spække sin Pung, hvilken Ære, jeg ikke har hørt, er vederfaret nogen Lægmand. Ligesom jeg efter en føie Tids Forløb spurgte, at han af nu afgangne Ridder B. Anker var antagen til Bibliothecarius hos sig[3], hvorom han dog ikke ved sidste Besøg, hos mig, sc. ultimo Juni d. A. udlod sig, mens alene sagde, at han nu kom østerfra og agtede sig til Bergen. Uden siden at bane bekymret mig om ham, da jeg veed, hvad en Tyv, der skulde hænges, trøstede sig selv med paa Stigen til Galgen, „at vor Herre fører sine Hellige underligen“, faar jeg uventeligen midt i denne Maaned et Brev fra en Anonymo, dateret 6 September i Trondhjem paa Side in folio, der indeholder saadan Eloge om mig, at jeg ved dets Gjennemlæsning maatte rødme, saasom de Dele af den var Slidder, Sladder, Sludder og ublu Løgn. I Stedet for Ravns Underskrift har han sat:
„Fra det norske corresponderende topographiske Selskabs Medlem som og er Forfatter af en for 1797 i Kjøbenhavnske Lærde Efterretninger over L. H. Bings Bog indført Recension, som har gjort megen Nytte“[4].
Ved hans første Nærværelse hos mig udlod han sig alene med, at Reisen angik Botaniken, og at han paa den samlede Prøver af visse vildtvoxende Væxter til den botaniske Have i Kjøbenhavn i Haab at blive ansat ved samme, men derimod anden Gang beskjæftigede sig ikkun med at opsøge Oldsager, af hvilke han foreviiste mig alt, hvad han havde afcopieret baade i Norge og i Danmark, iblandt hvilke sidste jeg saa Monumentum Jellingense, thi flere er jeg ikke istand til at huske, da han fra Kl. 5 Eftermiddag førte mig omkring fra N. til S. og Ø. til V., næsten som Spice (?) fortæller om Djævelen og Munken Ambrosio, til Kl. 10 uden at faa et Øiebliks Pusterum eller et Ord indført, der gjorde mig saa fortumlet, at da han slap mig, vidste jeg ikke, hvor jeg befandt mig. Men jeg maa afbryde, thi om end Rummet tillod mere, maatte De tabe Taalmodigheden ved at læse det. Kort, han har en Hukommelse der maa lignes med Fuglelim. –
- ↑ Uden Tvivl en Mand, sødt paa Gaarden Bergsager i Lyngdais Prestegjeld i Lister Fogderi, der af sit Fødested antog Navnet Berager og siden blev ansat ved Toldvæsenet i Kjøbenhavn.
- ↑ Inscriptionen omtales af P. A. Munch. Norske Folks Historie VI, S. 1, og af A. Faye i hans Sagnsamling.
- ↑ Blandt Bernt Ankers „samlede Verker“ (der som bekjendt skulde have været udgivne af Christen Pram, som derfor paa Forhaand modtog et betydeligt Honorar), hvilke Sager nu opbevares paa Kjøbenhavns Universitetsbibliothek, findes fra Ankers Haand et aabent Brev, skrevet paa Latin, hvori Arendt anbefales til Protection af Enhver, hvem Brevet maatte komme ihænde.
- ↑ Nyerup har med egen Haand tilføiet: NB. Det var fra Jentoft.