Hopp til innhold

Udvalg af Breve, hovedsagelig fra bekjendte Nordmænd, til Professor R. Nyerup

Fra Wikikilden
Udvalg af Breve,


hovedsagelig fra


bekjendte Nordmænd


til


Professor R. Nyerup.




Udgivne som Bidrag til Norges nyere Historie


af


Ludvig Daae,
Adjunct.





Christiania.
Chr. Tønsbergs Forlag.
1861.



Hr. Professor P. G. Thorsen,


Ridder af St. Olafsordenen og af Dannebrog,
Bibliothekar ved Kjøbenhavns Universitetsbibliothek,


helliges denne Samling


af


Udgiveren.



Forord.

Professor Rasmus Nyerup har foran i et Exemplar af sit i Forening med Nordmanden J. E. Kraft udgivne Literatur-Lexicon nedskrevet, at han haabede før sin Død at faa udgivet en Bog („Nyerupiana“), der foruden hans Levnetsbeskrivelse ogsaa skulde indeholde „nogle til offentlig Meddelelse passende Extracter“ af Breve til ham. Han oplevede imidlertid ei at see dette sit Forsæt udført, skjønt han allerede havde en Subscriptionsindbydelse paa Verket færdig. Dog var Manuscriptet til Biographien saavidt fremskredet, at det med nogle uvæsentlige Tillæg strax (1829) kunde udgives af Nyerups Svigersøn Prest (senere Consistorialraad og decoreret med Helena-Medaillen) C. L. Strøm (en Brodersøn af den bekjendte Dr. Hans Strøm paa Eker og altsaa en Mand af norsk Herkomst).

Det var ogsaa Strøms Hensigt at faa Brevene udgivne, og han fortæller os i sine Forord til den ovennævnte Biographi, at „en af N’.s forrige Colleger havde modtaget dem til Gjennemsyn“, for at de kunde forberedes til Trykning. Men dette har ikke ført til noget. Kun har Professor Jens Møller offentliggjort Rector Oluf Worms Breve som Tillæg til Worms Biographi (i nyt theologisk Tidsskrift XIX, 44–292). Maaskee har J. Møller været den unavngivne Nyerups Collega, som omtales af Strøm. – At imidlertid Brevene ikke dengang bleve udgivne, maa imidlertid regnes for et Held idetmindste for saa vidt, som flere af de interessanteste af dem af Hensyn til levende Personer, Familier o. s. v., o. s. v. da havde maattet forbigaaes. Ogsaa havde Originalerne da let kunnet staa i Fare for at bortkastes, og derved meget, som ei da kunde udgives, for stedse være blevet forglemt. Saaledes kan det her mærkes, at Originalerne til O. Worms ovennævnte Breve, hvilke dog kun offentliggjordes i Udtog, nu ikke mere ere til.

Da imidlertid Consistorialraad Strøm 28 Sept. 1859 døde i Kregome i en usædvanlig høi Alder, bleve Brevene endelig af hans Enke, Fru K. M. Strøm, Nyerups ældste Datter, skjænkede til Kjøbenhavns Universitets Bibliothek. Dettes Chef, Professor og Ridder P. G. Thorsen og hans Collega Bibliothekar, Ridder H. Gundorph, hvilke Mænd jeg ogsaa i andre Henseender har Grund til at være særdeles taknemmelig, gjorde mig opmærksom paa Brevenes Tilværelse. Ved personlig at gjennemsee Samlingen, bemærkede jeg til min store Glæde, at en betydelig Deel Breve vare skrevne af Nordmænd, hvilket da ogsaa er ret naturligt, saasom jo de fleste af Nyerups literære Venner i Danmark boede i selve Kjøbenhavn, og de norske saaledes maatte blive dem, med hvem han især maatte staa i skriftlig Forbindelse. Jeg besluttede da at forsøge Udgivelsen af de Breve, der kunde ansees for Bidrag til Norges[1] Historie, og for at mit Ønske allerede saa snart opfyldes, har jeg min høitærede Forlæggers beredvillige Imødekommen at takke.

Skjønt jeg vel kjendte Vanskeligheden ved at afgjøre, hvormeget af saadanne Brevskaber, som nærværende, kan kaldes historiskt Materiale og hvormeget ikke, fandt jeg det dog nødvendigt at forsøge et saadant Udvalg. Derfor ere et Par Brevskrivere satte ud af Betragtning, f. Ex. Zetlitz, fordi hans (eneste) Brev intetsomhelst mindeværdigt indeholdt, og den bekjendte Literat Justitsraad Nordahl i Throndhjem, fordi i hans Breve kun fandtes (forlængst benyttede) Rettelser og Tillæg til J. Worms „lærde Mænd“. Ligeledes er af enkelte Brevskrivere (navnlig J. L. Schydtz) nogle Breve udeladte, og, som let vil sees, af de meddeelte Breve, ofte et og andet bortskaaret.

Ordenen, hvori Brevskaberne meddeles, er den chronologiske, dog saa at naturligviis ingens Breve ere splittede, og at altsaa Datum for hver Rækkes første Brev blev det bestemmende.

Mellem disse Breve fra Nordmænd har jeg ogsaa optaget een dansk Mands Breve, nemlig J. H. Taubers, fordi de indeholdt Bidrag til vort Universitets Forhistorie og til en mærkelig Nordmands Levnet. Ligeledes haaber jeg, at man vil holde mig det tilgode, at jeg i en Samling af Breve „til R. Nyerup“ har indlemmet Biskop Bugges officielle Skriftvexel med Regjeringskommissionen. Den fandtes nemlig mellem N.’s Papirer i en, som det synes, af Bugge selv foranstaltet Afskrift. – Til Veiledning for en og anden maaskee mindre literaturkyndig Læser har jeg tilføiet nogle Bemærkninger om Brevskriverne samt nogle faa andre Noter. Kun yderst sjelden er noget nyt meddeelt i disse, som heller ikke gjøre nogetsomhelst Krav paa Originalitet.

Jeg haaber, at denne Brevsamling ikke uden Interesse vil læses af Nordmænd, ihvorvel den for det meste kun giver Bidrag til Norges indre, sjeldnere til Landets politiske Historie, i hvilken sidste Retning Publicum maaskee efter et Par (mig uafvidende) fremkomne Avis-Notitser havde ventet sig noget mere. Nærværende Aar, vort Universitets første Jubelaar, synes ogsaa at være et ret beleiligt Tidspunct for Udgivelsen, da flere Breve omhandle det Nationalønske om en Høiskoles Oprettelse, som for et Par Menneskealdre siden var saa levende, og samtlige maa siges at tilhøre hin Norges Gjenfødelsestid, i hvilken 2 September 1811 er en saa fremtrædende Mærkedag. Dertil kommer ogsaa, at fra flere af nærværende Brevskrivere (f. Ex. J. C. Berg, Sverdrup, Schythe) hidtil intet lignende er bleven offentliggjort[2].

Den Bistand, som en fra Trykkestedet fraværende udgiver altid behøver, er med største Velvilje bleven rakt mig fra den kyndigste Haand. Hr. Cand. Henrik Huitfeldt, Assistent ved Norges Rigsarchiv, har nemlig forestaaet Trykningen, hvorfor jeg herved aflægger ham min bedste Tak.

Kjøbenhavn 30 Juli 1861.

Ludvig Daae.



Innhold[3]


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. Blandt de mærkeligste Danica i Samlingen turde maaskee Brevene fra Baggesen, Malte Brun og P. A. Heiberg blive at henregne. Forøvrigt findes fra de fleste af Nyerups literære Samtidige et og andet, om end ofte kun smaa Billetter.
  2. Fra Schønheyder har man Breve i F. C. Olsens Bidrag til Ewalds Levnet, samt i Jens Møllers Udvalg af Balles Brevvexling, i hvilken ogsaa forekommer et Brev fra J. N. Wilse. Af Biskop Bugge har M. Birkeland i Illustr. Nyhedsbl. 1858 (ogsaa særskilt) ladet adskillige interessante Breve trykke. – Nogle Breve til J. C. Berg (fra H. Amberg) har nærværende udgiver meddeelt i Illustr. Nyhedsblad 1860, No. 1.
  3. WIkikildens innholdsfortegnelse.