Udvalg af Breve, hovedsagelig fra bekjendte Nordmænd, til Professor R. Nyerup/10
Denne ikke ufortjente Forfatter, hvis Beskrivelse over Sillegjord (1786) i sin Tid anpristes som et Mønster paa en saadan Topographi, og fra hvis Haand man derhos foruden den Samling af Mindetaler over Medlemmer af det throndhjemske Videnskabersselskab, som i nedenstaaende Brev omtales, blandt Andet har en Reise i Thellemarken, hvori dog den lærde Professor Strøm paa Eker skal have havt megen Deel, døde som Stiftsprovst i Throndhjem 1808. (Cfr. Erlandsen, Throndhjems Stifts Geistlighed Pag. 70–72). Kun dette eneste, men tillige for hans Forhold til sin Biskop heel characteristiske Brev findes blandt de nyerupske Efterladenskaber. Brevet bør iøvrigt jevnføres med Efterskriften til det første af Biskop Bugges i denne Samling optagne Breve.
- Allerhøistærede Velynder!
Med denne Post har jeg givet min Commissionair Fuldmagt paa mine Vegne at overlevere Dem et Exemplar af den Samling af Minde Taler over afdøde Medlemmer i det Norske Videnskabers Selskab, som nu ere ved Trykken udgivne af mig. Jeg beder venligst, at De, Bedste Velynder, modtager det som et ubetydeligt Pant paa min Hengivenhed og Forbindtlighed. Jeg kan ikke paa andre Maader tolke mit Hjertes Taksigelser for Deres Venskab og Bevaagenhed imod mig. Men jeg er tillige saa fri med det samme at tilbede mig en særdeles Gunst, som er mig af ubetalelig Værd. Paa det inderligste ønsker jeg, og paa det hengivneste beder jeg: Grib Bogen strax, igjennemlæs den og ofre nogle Timer paa dens Recension. Ingen er istand til bedre at bedømme den end De. Især ønskede jeg, at Fortalen maatte komme under Critikens Svøbe, hvad Piloten Biskop Bugge angaar, der modtog 100 Rdlr. og en Sølv Kande vægtig 93 Lod for Mindetalen over Justitsraad Hammer uden at torde lade den see Dagens Lys, og saadanne Dumrianer sættes med de øvrige til Biskoper. Jeg bringes derved i Erindring om Stiftsprovst Reenbergs Intimations-Tale ved Biskop Mummes Ordination[1]. Hvad er det for Piloter, man nu omskaber til Bisper. Hvor de offentlige Skribentere ere i Kattepine for at udtrykke deres Fortjenester, at ikke Vedkommende skulle staa rode og frie (sic) og flade over deres Bispe Creationer. Men intet fik de udklemt. Hvor intet er inde, kan heller intet komme ud. – Kjæreste Velynder, ved at recensere Talerne over Gunnerus, Nannestad og Schønheyder viis da, hvorledes en Bisp bør være beskaffen, og lær Fæhovederne, hvilke Subjecter dertil bør tages. Dette vil for mig være af ubetalelig Indhold; thi Fanden fra lyse Helvede har sendt os sin Monfrere, der efter Luthers Udsagn i den lille Catechismo ikke vil lade mig have Fred, hverken Nat eller Dag indvortes eller udvortes, men skriver al mulig Vanære om mig til Collegierne og til alle sine Kanuter, da jeg dog aldrig paa den fjerneste Maade har villet fornærme ham. De, bedste Velynder, eier Satirens og Kritikens Pidsk. Ak brug den nu til Gavns! Lær Dumheden og Stoltheden at see og sølet Maaskee en saadan Aftørring kunde forbedre. Anledning dertil gives i Steenbuchs Tale over Grambow[2] og i min over Schønheyder. Tilgiv dyrebareste Velynder, at jeg bruger Frihedens Sprog og undres ikke over, om mine udtrykke aande Sarcasmer. Min Ære, Velfærd og alt har Afskummet stræbt at berøve mig. Uden ringeste Aarsag har han faaet mig sat ud fra at være constitueret Biskop i hans Fraværelse. Den reneste Infami skal han have skrevet om mig til Cancelliet. Uophørlig hænger han i alle mine Forretninger, og neppe standser han, førend jeg nødsages til at tale med ham ved Retterne og derved paalægge ham Silentium.
Men jeg maa atter tilbede mig Tilgivelse fordi jeg har uleiliget Dem med mine Particulariteter. At aabne sit Hjerte og sine Smerter for en Velynder glæder i de Øieblikke. Vedbliv at ynde mig og skjemt mig fortsat Venskab.
Saa ønsker og beder Deres hengivne
Wille.
- Throndhjem d. 15 Octbr. 1805.
- ↑ I Minerva for 1804, 4de B. Pag. 65–66 læses blandt „Oldsager“ denne Intimation. Da Biskop (i Aalborg) Christopher Mumme var en Nordmand, en Prestesøn fra Hevne og dimitteret fra Throndhjems Skole, tør det maaskee ei være uden Interesse for Læseren at gjøre Bekjendtskab med den korte, men fyndige Tale, som ved hans Ordination 1735 blev holden af Mag. Morten Reenberg, den samme, der 1728 havde Mod til i en offentlig Prædiken at give Frederik den 4des Dobbeltægteskab Skylden for Ildebranden i Kjøbenhavn. Dens sidste Halvdeel er saalydende: „Hvorfor udvalgte Gud de ugudelige Konger, Saul og Jeroboam, til at regjere udi Israel? Mon der ingen bedre var? Hvorfor udvalgte Gud den Skjelm Judas til at være een af de 12 Apostle? Hvi tog han ei den gudfrygtige Nicodemus, som kom til ham om Natten? – – Det veed vi ikke, det kommer os ei heller ved at vide. Der staar om Koræ Røgelsekar, at endskjønt han blev stødt .til Helvede, faa blev det dog paa Alteret iblandt de hellige Ting; dem ville vi tage og tildække vore Ansigter med og sige: Vi forstaa ikke Guds Huusholdning. – – – Det har behaget Gud at kalde den Guds Mand, Mag. Christopher Mumme til at være Biskop i Aalborg Stift. Han har ligesaavel vore Forbønner nødig, som andre, og ville vi ønske ham Guds Naade og Velsignelse i sit Embede, at den Hvede, som findes i hans Stift ei skal blive til Klinte, men at Klinten heller ved hans Flid maa omvendes til Hvede. Og derpaa bede vi ei andægtigt Fadervor etc.“
- ↑ Diderich Otto v. Grambow, Stiftamtmand i Throndhjem, cfr. B. Moes Tidsskrift for Pers. Hist. I. R., S. 465.