Tillæg til Afhandlingen om Christopher Throndssøn, Enno Brandrøk og Skottefruen
Den svenske Historiker Dr. Ahlqvist, Lektor i Jönköping, har været af den Godhed at meddele mig nogle Notitser om Enno Brandrøk af en høist interessant samtidig Kilde, nemlig Kong Erik den Fjortendes utrykte latinske Dagbøger. I disse forekomme følgende Optegnelser om Enno:
1567. Januarius XXI. Venit quidam Danus ex Norvegia, nomine Anno Branderyg; qui dicebat se male a Dano tractatum, et petebat esse in meo familitio, addebat praeterea, se nobilem et magnae aestimationie in Norvegia esse et omnem diligentiam velle adhibere, ut regnum illud a Danis deficeret.
Jan. XXVIII. Fuit altera vice ad colloquium nobilis Norvegianus Anno Branderoeg et pollicitus est, se tamdiu hic in regno permansurum, cousque id perfecisset, quod nuper pollicitus fuerat, addebat et gubernatores Norvegiae vel vivos vel mortuos mihi procuraturum, in mea potestate atque omnes Danicos praefectos sive nobiles e regno Norvegiano expulsurum.
Collaudatus est et promissa sunt ei non solum stipendium, sed etiam magna alia praemia, si hoc efficeret.
Febr. II. Praestitit juramentum Anno Branderoec Norvegianus.
Febr. IV. Scriptum est sigillatim ad omnes status Norvegiae, ut se meae fidei committant, et missae sunt literas cum famulo Annonis Norvegiani ad ipsos.
Significatae sunt omnes circumstantiae Norvegiae Johanni Siggonis[1] et mandatum est ei, ut expeditionem maturet.
Febr. XI. Scriptum est ad Johannem Siggonie, ut properet eum exercitu in Norvegiam et declaratum est ei, quid Enno Branderoec pollicitus erat.
Videre anfører Dr. Ahlqvist, at han i det kongelige Kammererchivs Regnskaber for 1567 har fundet følgende Oplysninger om Enno
„Åhr vthgiffuit Enow Brandrøk sin hele bestelning för Anno 67, therpå hans quittancie, dat. 29 Martij 67. Peningar 4000 Mark.“ (I Kanten: „Efter K. M. egen wnderscreffne zedell 4 aprilis Anno 67.“)
Hermed er altsaa Tiden for Ennos første Optræden i Sverige given, ligesom min Formodning om, at han er kommen did umiddelbart efter et Besøg i sin Families Hjemland Norge, vinder Bekræftelse. Ligeledes er Forbindelsen mellem Ennos bedragerske Forsikringer til Kong Erik og det af denne foranstaltede Indfald i Norge end tydeligere godtgjort.
Da jeg nedskrev min Afhandling om Christopher Throndssøn og hans Børn, var jeg ikke bleven opmærksom paa et gammelt skotsk Digt, som høist rimeligt har Hensyn til den skammelige Maade, hvorpaa Jarlen af Bothwell behandlede sin første Hustru, „Skottefruen“ Anna. Dette Digt, der forekommer i den i forrige Aarhundrede udgivne og senere mangfoldige Gange optrykte Samling: Reliquies of ancient English Poetry, vol. 2, har Overskriften Lady Anne Bothwells Lament, a Scottish song. Udgiveren af Samlingen, Percy, har, hvad der ei kan forundre, intet Kjendskab til, at Grev James Bothwell har havt en Hustru ved Navn Anne, og fremsætter derfor den Gjetning, at dette Navn kunde være opstaaet ved en Forvanskning af Jane Gordons (Bothwells næste Hustru’s) Navn. Derefter forkaster han dog denne Hypothese og fortæller, at han senere har erfaret, „that it entirely refers to a private story: a young lady of the name of Bothwell or rather Boswell, having been, together with her child, deserted by her husbond or lover, composed these affecting lines herself.“ Efter vor Formening er det imidlertid at antage, at den Dame, som i Digtet udsynger sin Smerte, kan være vor Landsmandinde Anna Rustung, men forfattet af hende selv er Elegien dog visselig ikke.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Hovedanføreren ved de Svenskes indfald i det søndenfjeldske Norge, der findes nærmere omtalt i mit Skrift: „Det gamle Christiania," S. 7–14.