En nordlandsk topograf fra 1591
I det trondhjemske videnskabers selskabs skrifter i det nittende århundrede I, pag. 451–486 findes trykt en beskrivelse over Lofoten og dens omliggende øer, der er „tilsammen skrevet 1591“. Meddeleren har ikke fremsat nogen formodning om, hvem der kunde være forfatter til dette interessante skrift, ligesom heller ikke de to manuskripter af dette, der findes i Kristiania (det ene fra omtr. 1660, men ufuldstændigt i rigsarkivet, det andet fra omtr. 1800 i hs. maj. kongens bibliotek på det kgl. slot), indeholde nogen angivelse af forfatterens navn og stilling. Ved at gennemlæse skriftet finder man imidlertid flere ytringer af forfatteren, der i denne henseende kunne være til vejledning.
I 1591, da skriftet angives at være forfattet, var Gert Rantzow befalingsmand over Lofotens og Vesterålens len. Han havde i sine yngre dage foretaget udstrakte rejser og på disse besøgt Sicilien, Malta, Frankrige, England og Spanien med flere andre lande og beseet disses største merkværdigheder (Danske magasin, 1 række, 4 bind, pag. 98–109).
Nu viser også vor forfatter sig allerede i første afsnit af sit skrift som en berejst mand, hvor han omtaler, at han ikke noget sted har fundet så ustadigt vejr som i Lofoten, „såvidt som jeg har vandret“. Senere sees det, at han har været i England, Frankrige, Spanien, Malta og Sicilien, altså netop steder, som Gert Rantzow besøgte på sine rejser. Derfra kan man dog ikke drage nogen slutning om, at Gert Rantzow selv skulde være forfatteren, da denne nemlig viser sig at have været bosiddende i Nordland, medens Gert Rantzow neppe nogensinde har besøgt sit len. Derimod er der megen sandsynlighed for, at han ved overtagelsen af dette har ansat en mand som foged, der tidligere havde været i hans personlige tjeneste og fulgt ham på hans rejser, samt at denne derpå af hensyn til sin herre, der var en mand med mange forskellige interesser, har udarbejdet en beskrivelse over hans norske len og dettes natur-mærkværdigheder. Hvis man antager dette, bliver det også af betydning, at skriftet netop er forfattet i 1591, da Gert Rantzow i det år sendte et skib med korn til Lofoten og Vesterålen for at tage tilbage „landskyld og anden rettighed“. Rimeligvis har da fogden benyttet denne gode anledning til at sende Gert Rantzow sit skrift, forudsat, at han virkelig er forfatteren.
At forfatteren ikke har været norskfødt, synes bl. a. at fremgå deraf, at han oftere henter sammenligninger fra Danmark, f. eks. hvor han omtaler de nordlandske strømme og midnatssolen. Hans klager over den nordlandske almues beklagelige tilstand kunde synes at passe bedst for en indfødt; men man har samtidige eksempler på, at det ikke altid var disse, som med størst varme talte Norges sag, så at denne grund ikke er afgørende. Rimeligvis har således forfatteren, efter hvad der nu kan sees, været en dansk foged, der er ansat ved Gert Rantzows tiltrædelse, men hvis navn det foreløbig er umueligt at udfinde.
Flere indre grunde tale for, at den sammesteds trykte beskrivelse over Namdalen fra 1597 er af samme forfatter. Man kunde da antage, at han er forflyttet fra Lofoten til Namdalen kort i forvejen, da der her netop i 1596 var fogedskifte, uden at man dog kender mere end den fratrædende fogeds navn. At beskrivelsen over Namdalen ikke er forfattet af en indfødt, synes bl. a. at fremgå af den måde, hvorpå forfatteren omtaler „de Norske“. Derimod er det vanskeligt at uddrage nogen slutning for eller imod af de udtryk, hvori han (trondhj. vidensk. selsk. skrifter i 19 årh. I, pag. 445) omtaler nogle norske helligdage. For øvrigt er denne beskrivelse over Namdalen forsåvidt mærkelig, som man der første gang finder oplysninger om et fænomen, hvorpå videnskaben igen i vore dage har henledet opmærksomheden. Det heder nemlig i beskrivelsen af torskefiskeriet (l. c. pag. 447): „– – – at alt havet står, efterat fisken er bortgåen, ligesom det var tykt eller rørt, af det, som den gyder af sig“.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |