Hopp til innhold

Det norske Folks Historie/7/3

Legg til lenke
Fra Wikikilden

Da Mødet i Oslo var forbi, drog de svenske Herrer saa hurtigt som muligt tilbage til Uppsala, thi Tiden var allerede knap nok i Forhold til Vejenes daværende Beskaffenhed og den sedvanlige Maade at reise paa. Hertuginden synes derimod ikke at have begivet sig længer end til Ljodhuus, for der at oppebie Sønnen, naar han ifølge Unionsactens anden Artikel skulde bringes derhen efter en Maaneds Forløb; sandsynligviis var en saa hurtig Reise, som de andre maatte foretage især til, og siden fra Uppsala, hende for besværlig, og det er derhos heelt rimeligt, og stemmende med hendes senere Ferd, at hun gjerne greb Lejligheden til at opholde sig saa meget nærmere sin Ven Knut Porse, der heller ikke sees at have fulgt de andre til Uppsala, men derimod vel har begivet sig til Vardberg. Til det udskrevne Allsherjarthing i Uppsala skulle Biskoper, Adel, Borgere og fire Bønder fra hvert Hered have været indkaldte. Da hele Mængden var samlet ved Mora-Stenene, skal Drottseten være traadt frem, bærende den unge Kong Magnus paa sine Arme, og Synet af den umyndige Fyrste, saavelsom indtrængende Forestillinger fra Drottseten eller andre Herrer, skal have bevirket, at alle de tilstedeværende eenstemmigt valgte ham og udraabte ham til Konge. Hvad vi med Vished vide om denne Sag, er kun, at Raadet, nemlig Erkebiskop Olaf i Uppsala, Biskoperne i Linkøping, Skara, Strengnes og Vegsjø, Drottseten Matthias Ketilmundssøn og 19 andre Herrer ved deres Brev, dateret Uppsala „paa den Dag, Kongen blev valgt“, nemlig d. 8de Juli 1319, paa Kongens Vegne, og som det udtrykkeligt tilføjedes, nu ved hans Valg erklærede, at saasom de forrige Konger hidtil ikke ordentligt havde overholdt de Sveriges Kirke fra gammel Tid tilsikkrede Rettigheder, især hvad Skatter og Paalæg angaar, saa vilde man nu for Eftertiden forebygge saadant, og de lovede derfor først og fremst alle Indbyggere og Kirker i Sverige saavelsom hver enkelt, at iagttage og beskytte deres gamle Rettigheder, Friheder, Privilegier og Sedvaner ubrødeligen af al Magt. Skulde derimod, i et eller andet uforudseet Tilfelde, til hele Rigets Forsvar og fælles Gave nogen Hjelp udfordres, da skulde dette først tilkjendegives disse Herrer, og de skulde igjen kundgjøre det for Menighederne i de enkelte Landsdele, hvorpaa, efter behørigt Overleg med og Samtykke af Herrerne og hele Rigets Menighed, den nødvendige Foranstaltning skulde vedtages; anderledes end paa denne Maade skulde for Eftertiden ingen Skat kunne paalegges, og naar den saaledes var paalagt, skulde den alene kunne opkræves af een særskilt af Raadet beskikket Mand tilligemed to Bønder af hvert Biskopsdømme, valgte af de øvrige; heller ikke skulde den anvendes til andet Øjemed end det, hvori den var paalagt. Endvidere lovede de, at de alle og hver især skulde staa Drottseten Matthias, eller den der blev hans Eftermand, bi i at overholde Ret og Retfærdighed i Riget, indtil Kongen selv blev myndig[1]. Den højtidelige Hylding har maaskee fundet Sted den følgende Dag, siden Valget ogsaa etsteds henføres til denne[2]. Saaledes var da den Artikel i Unionsacten, der lovede at Magnus skulde være tagen til Konge inden 1ste August, allerede opfyldt, og da vi saa tidligt som den 28de Juli finde ham og Raadsherrerne i Ljodhuus, hvor han ifølge Unionsacten skulde være tilstede inden 1ste August, er det tydeligt, at man maa have tiltraadt Reisen med ham umiddelbart efter Hyldingen. I Ljodhuus gav paa hiin Dag saavel Hertuginden, som Drottseten Hr. Matthias og 11 andre Riddere samt de øvrige Medlemmer af Raadet deres Forsikkring om at holde og haandhæve de Friheder og Privilegier, som Konger og Fyrster hidtil havde givet den svenske Kirke og Geistlighed, og Paven bekræftet[3]. Formodentlig skete dette først nu, fordi man ikke havde faaet Tid dertil i Uppsala, især da Hertuginden ej her var tilstede. Hvilke de norske Herrer var, som efter Unionsactens Forskrift indfandt sig i Ljodhuus for at føre den unge Konge til Norge, nævnes ikke, kun erfarer man, at endeel norske Prælater endnu den 23de vare paa disse Kanter, idet de paa Baagahuus Slot i Forening med Biskoperne Karl af Linkøping og Benedict af Skara aftalte nogle Bestemmelser angaaende Beregningen og Oppebyrgslen af Pavetienden[4]. Muligt, at disse Prælater, som forøvrigt ej navngives, hørte til den norske Deputation, muligt og, at deres Sammenkomst med de svenske Biskoper var en af Kongens Afhentning ganske uafhængig Sag og at han paa den Tid allerede forlængst var afhentet[5]. Vi vide kun, at Magnus før den 27de August maa være kommen til Tunsberg, thi paa en Dag mellem denne og den foregaaende 23de, blev han tagen til Konge for hele Norge paa Haugathing[6]. Her blev, som sedvanligt, Løfter givne og besvorne paa hans Vegne om at overholde Landets Love og Folkets Rettigheder m. m., navnligt blev der givet udtrykkelig Forsikkring om ikke at tynge Almuen med nye Paaleg og Skatter, som Hestefoder, Gegngerd m. m., og om at Kong Haakons Bestemmelse om Rigsstyrelsen fremdeles skulde iagttages, og derhos blev en i Kong Haakons Testament indført Forordning at hvad der fandtes inddraget ulovligt i hans Navn, skulde komme til den rette Ejer igjen, højtideligt bekræftet[7].

  1. ↑ Dipl. Sv. 2199.
  2. ↑ See Scr. R. D. I. 395. Ellers nævner ogsaa de visbyske Minoriters Chronicon 8 Juli, sammest. 258.
  3. ↑ Dipl. Sv. 2200. Her staar vistnok ikke udtrykkeligt, at Kongen var med, men naar man betænker, at han skulde være kommen til Ljodhuus inden 1ste August, og saavel hans Moder, som Drottseten befandt sig der, kan der ej være mindste Tvivl om at de have medbragt ham.
  4. ↑ Dipl. Sv. 2204. [Wikikildens note: Fonotens plassering på siden fremgår ikke av den trykte teksten].
  5. ↑ Hvad der kunde tale for dette, er den Omstændighed, at Biskopen af Skara, der den 23de var hos de norske Prælater paa Baagahuus, var d. 17de hjemme i Skara, hvilket kunde antyde, at de Raadsherrer, der fra begge Lande synes at have mødt sammen i Ljodhuus, allerede da var reiste hver til sit. Dog maa det erindres at Skara var saa nær ved Ljodhuus og Baagahuus, at man i Hast kunde reise frem og tilbage.
  6. ↑ At han blev tagen til Konge paa Haugathing, sees af de i Saml. t d. n. F. H., S. 535 og 545 aftrykte Breve af 1313 og 1324; at det maa være skeet mellem 23de og 27de August, fremgaar af de i Fortalen til Dipl. Norv. I S. VII og VIII anførte Data. Da nu en Kongehylding altid skulde foregaa paa en større Festdag, har man her kun Valget mellem Bartholomæi Dag den 24de, og den paafølgende 12te Søndag efter Trefoldighed, d. 26de August. Keyser (Kirkehist. II S. 104) helder til den sidste Mening, hovedsageligt fordi de norske Prælater, der maatte forudsættes at skulle overvære Kroningen, endnu den 23de August vare paa Baagahuus, og saaledes ei kunde være i Tunsberg Dagen efter. Men da det, som ovenfor nævnt, er heel muligt, ja endog rimeligt, at hine Prælaters Sammenkomst med de svenske Biskoper ikke staar i Forbindelse med Kongens Afhentning, kan man heller ikke godt udlede noget deraf med Hensyn til Tiden for denne, og Kongen kan for den Sags Skyld gjerne være kommen til Tunsberg i Begyndelsen af August Maaned.
  7. ↑ See Brevene af 1323 og 1324, I. s. S. 537. 546.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Det_norske_Folks_Historie/7/3&oldid=77785»