Christian IV i Østerdalen 1635
I Historisk Tidsskrift, første Række, tredie Bind, S. 502 flg. har jeg givet en kort Oversigt over de Reiser, Kong Christian IV. foretog i Norge. Jeg kom der til det Resultat, at disses samlede Tal var 25, hvilket er det største Antal af kongelige Besøg, som nogen enkelt Konge af det oldenburgske Hus har aflagt i Norge. Der er efter den Tid ikke frembragt synderligt nyt Materiale, hvoraf der kunde ventes nogen mere udførlige Oplysninger om denne meget reisende Konges Besøg i sit norske Rige. Imidlertid har jeg dog havt Anledning til at støde paa enkelte saadanne, som for Fuldstændigheds Skyld ogsaa bør medtages i Fortegnelsen.
Den Reise, som Kongen i 1635 foretog over Hedemarken og Østerdalen til det nogle Aar tidligere optagne Kobberværk paa Kvikne, var den længste Færd, han har udført i de indre Dele af Norge. Fra denne er der endnu bevaret et Minde, som dog kun vil være kjendt af et ganske ringe Tal, og hvis Tilværelse ogsaa har været mig ubekjendt indtil de allersidste Dage.
Under et Besøg i Østerdalen i Slutningen af April 1905 blev jeg gjort opmærksom paa Tilværelsen af en interessant Erindring om Christian IV’s Reise gjennem dette Dalføre. Denne var en i Aamot Præstegaard opbevaret Trætavle, hvorpaa findes malet en Beretning om Kongens Overnatten dersteds. Tavlen er antagelig for Tiden den ældste i sin Art, der findes i Norge, næst den, som omtaler den skotske Konge, Jakob VI., i Tønsberg. Indskriften lyder saaledes:
Haffuer i dette ringe Losement holt Afftens Maaltid
oc Huilet sig om Natten til den 22 Dag vdi JVNII
Maanet Aar 1635 der Hans Kongelige
Mayest. reigste Første Gong til det Kongl. Kaaber
Bergverck paa Qvægne naffnlig GVDS
GAFVE, Hvilcket Herren vilde rigeligen
velsigne oc benedide. AMEN. PSALM. LXI.
Gvd giffve Kongen Lenge at Leffve at Hans
Aar vare som Slect effter anden. ~ ~ ~ ~.
DEVT. VIII. Herren din Gvd fører dig
i it got Land. it Land der som du kant hugge
Kaaber aff Biergene. Aar M.DC.XXXVI.
Aamots nuværende Præstegaard, i hvilken Billedet for Tiden findes anbragt, er opført ved Aar 1850, da til samme Tid den gamle Præstegaard blev nedreven. Om denne, der sandsynligvis var det samme Hus, i hvilket Christian IV. overnattede, er det mig fortalt, at det var en tarvelig Bygning, som ialfald oprindelig alene havde bestaaet af en stor stue og Kammer.
Den paa Tavlen angivne Dag for Kongens Besøg stemmer overens med, hvad denne anfører i sine Kalender-Optegnelser for 1635[1].
„Junii, 21. Drog jeg fra Stor Hammer til Aamot, som er 5 Mil tillands og 1 tilvands.
22. Drog jeg fra Aamot til Vestgaard, som er 6 Mil.“
Kongens Optegnelser for denne Reise er i flere Henseender interessante. I al sin Knaphed giver de gode Oplysninger om Reisemaaden i det 17de Aarhundrede. Det sees, at Glommen og Vormen paa lange Strækninger har været benyttede som Færselslinier, og navnlig har Kongen paa Reisen nedover mod Kysten kunnet ro meget lange Stykker af disse Elve.
I den ovenfor nævnte lille Afhandling er som nævnt paavist 25 Besøg af Christian IV. i Norge.
Til dem kommer endnu et, nemlig i 1598, da Kongen besøgte Tønsberg, 25. Juli. Ved denne Leilighed ledsagedes han bl. a. af Hertug Ulrik og Markgrev August af Brandenburg. Mindet herom bevaredes længe paa en i Tønsberg opbevaret malet Tavle, hvis Text er aftrykt i Jens Müllers Beskrivelse af Tønsberg (S. 62 flg.). .Beklageligvis er denne for nogle Aar siden ødelagt ved en Ildsvaade, som fortærede det Hus, hvori den havde været anbragt. Med Reisen i 1598 bliver det samlede Tal af Kongens kjendte Reiser i Norge 26.
Videre har jeg nogle smaa Tillæg at gjøre til den ældre Liste.
6. 1602 var Kongen 6. September 1602 i Gjerdrum Præstegjæld. Kraft, Norges Beskrivelse, (2. Udg.), I, S. 376; L. Daae, Norske Bygdesagn, I (2. Udg.), S. 191.
21. Reisen til Flekkerø 1637 omtales hos Kraft, Norges Beskrivelse, III (1826), S. 475, Note.
Et ellers ukjendt Besøg i Norge af Kongens ældste Søn, Prins Christian, fra 1627 findes omtalt i Norske Samlinger, II, S. 503. Kilden tør dog i dette Punkt være af de mindre paalidelige.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Kong Christian den Fjerdes Dagbøger for Aarene 1618, 1619, 1620, 1625, 1635, udgivne af R. Nyerup (1825), S. 165.