Hopp til innhold

Absalon Taranger, Udsigt over den norske Rets Historie

Fra Wikikilden

Absalon Taranger: Udsigt over den norske Rets Historie. Forelæsninger. II, 1. Statsrettens Historie (indtil 1319). Kr.a. Cammermeyers Boghdl. 337 S.

I 1898 udkom første Del af Professor Tarangers Udsigt over den norske Rets Historie, omfattende Indledning, Retsbegrebets Historie og Retskildernes Historie. Tager man i Betragtning det overordentlig omfattende Stof, hvis Bearbeidelse danner Grundlaget for den nu, 6 Aar efter, udgivne langt omfangsrigere anden Del af Værket, maa man yde Forfatteren sin Anerkjendelse for hans betydelige Arbeidsevne og kan med godt Haab se hen til en ikke altfor fjern Fuldendelse af dette for vor Rets- og Kulturhistorie saa betydningsfulde Værk.

Omtrent samtidig, for nu snart firti Aar siden, udkom de to Fremstillinger af vor statsretlige Historie eller Dele af den, som indtil nu ikke blot har dannet Hovedværkerne paa dette Omraade, men har givet de eneste samlede Fremstillinger af denne Del af vor Samfundsudvikling, nemlig Aschehougs: »Statsforfatningen i Norge og Danmark indtil 1814« (1866) og R. Keysers: »Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen« (Efterladte Skrifter. II, 1867). De senere mere omfattende Behandlinger af vor Retshistorie har ikke taget Statsretten med. Dette gjælder saaledes Fredrik Brandts »Forelæsninger over den norske Retshistorie« I og II (1880–83), saavelsom Maurers og v. Amiras større Skrifter. Heller ikke »Nordisk Retsencyclopædie« indeholdt nogen Fremstilling af det være sig Statsrettens eller den øvrige Rets historiske Udvikling, bortseet fra Retskildernes Historie. Derimod har Danmark faaet sin selvstændige Fremstilling af den statsretlige Historie i første Del af H. Matzens »Forelæsninger over den danske Retshistorie« (1893), der fører Udviklingen frem til 1660. Dog ogsaa for Norges Vedkommende er vor viden paa dette Omraade efter Udgivelsen af Aschehougs og Keysers nævnte Værker bleven beriget med en Række tildels meget betydningsfulde monografiske Arbeider f. Ex. af v. Amira, Maurer, Lehmann, Pappenheim, E. Hertzberg, Y. Nielsen, Alexander Bugge og Forfatteren af det foreliggende Skrift, foruden de Bidrag, der kan hentes fra vore øvrige Historikeres Arbeider, fra Professor Matzens nævnte Arbeide og fra tyske Retshistorikeres Skrifter, og da vel kanske først og fremst fra Brunners »Deutsche Rechtsgeschichte«.

Professor Taranger har imidlertid ingenlunde ladet sig nøie med at øse af disse literære Kilder. Han har i stor Udstrækning søgt tilbage til Lovene, Diplomatariet, Sagaerne og andre Kildeskrifter for ved direkte Kildestudium at gjøre sig op en selvstændig Mening om foreliggende dunkle Spørgsmaal. Derfor har hans Arbeide en Interesse langt ud over dets Betydning som Led i den akademiske Undervisning.

Sammenlignet med hans Forgjængere har Tarangers Fremstilling et Omfang, som ved første Øiekast overrasker. Paa 173 Sider behandler Aschehoug Norges og Danmarks statsretlige Udvikling til 1397, og paa 195 Sider behandler Matzen den danske Statsrets Udvikling lige til 1660. Derimod anvender Taranger alene til den norske statsretlige Udvikling i Perioden indtil 1319 337 Sider, der omtrent svarer til 220 af Aschehougs og 200 af Matzens. Hovedgrunden til denne Forskjel er det bredere Grundlag, hvorpaa Taranger arbeider, idet han medtager ikke blot alt, hvad man kan kalde Næringsretten, men ogsaa meget væsentlige Dele af Samfundets økonomiske Udvikling. Navnlig er denne Forskjel meget fremtrædende, naar man sammenligner det foreliggende Skrift med Aschehougs, der overensstemmende med sin Titel i alt overveiende Grad beskjæftiger sig med den egentlige Statsforfatning, om end ogsaa Dele af Forvaltningsretten medtages. Hos Taranger er det væsentlig kun Paragraferne 10–13, omfattende vel 100 Sider, som beskjæftiger sig med disse Emner. Men selv i Sammenligning med Matzen betegner »Statsretten« hos Taranger et langt mere omfattende Begreb. Matzen behandler saaledes Næringslivet

kun fra den strengt retslige Side og inddrager ikke engang saadanne Grænsegebeter som Mynt, Maal og Vægt under sin Behandling. Taranger taler derimod f. Ex. ligesaameget om selve Handelen, søfarten og Haandværket som om den disse Næringer vedkommende Næringsret. Om Mynt-, Maal- og Vægtforholdene giver han i denne Forbindelse en meget god Oversigt.

En anden Grund til Tarangers Fremstillings noget større Omfang er hans meget fyldige Literaturhenvisninger samt hans ganske talrige og udførlige Citater af de benyttede Kildeskrifter.

Den nære Forbindelse, hvori Forfatteren efter det anførte sætter Retsudviklingen med navnlig den økonomiske Side af Samfundsudviklingen, bidrager sit til at give hans Fremstilling en Friskhed og Realitet, som virker tiltalende og animerende paa Læseren og vil sikre Skriftet Interesse ogsaa udenfor de Studerendes og Fagmændenes Kredse.

Til nogen Kritik i Enkelthederne af de af Forfatteren hævdede Anskuelser anser nærværende Anmelder sig udenfor meget begrænsede omraader ikke kompetent.

Bredo Morgenstierne.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.