Af en gammel Slægtebog
I Langebeks fortræffelige Bidrag til Tyge Brahes Levnetshistorie i Danske Magazins 2det Bind paaberaabes bl. A. ogsaa nogle Optegnelser paa Latin af en Paulus Jani Coldingensis, om hvem det (S. 169) heder, at han var hos Tyge i Prag, men hvis Livsforhold forøvrigt ikke berøres. Denne Povel Jensen Colding var, som man vistnok let formoder, den samme af dette Navn, der, efter at have været Rektor i Aalborg, omsider døde som Sognepræst til Herlufsholm 1640. Paa vort Universitets-Bibliothek findes en af hans Fader begyndt, af Sønnen fortsat Slægtebog, af hvis Indhold et enkelt Sted fortjener at trykkes paa Grund af Povel Coldings nysnævnte Forhold til Tyge Brahe. Faderen selv, Jens Povelsen, Borger, Raadmand og Tolder i Kolding, har hørt til sin Tids fornemmere Borgerstand, hvilket bedst sees deraf, at høie Adelsmænd idelig anføres som hans Børns Faddere. Sønnen Povel, der fødtes 1581, havde saaledes til Gudfædre bl. A. Kantsleren Nils Kaas, Ludvig Munk og Johan Rud. Hans Moder Magdalena var Datter af en Westphaler Amt Falenkamp, der var flygtet til Danmark i Religionskrigenes Tid i Tydskland. Ved sin Gudfader Nils Kaas’s Godhed kom Povel Jensen 1594 i den berømte Skole i Sorø og blev efter sex Aars Skolegang Student 1600.
Aaret efter reiste han udenlands og skriver herom selv Følgende: „Anno 1601 udi Foraaret begav jeg mig fra Kjøbenhavn at ville forsøge mig udi fremmede Lænder og paa fremmede Universiteter og derover igjennemvandrede en stor Part af Tydskland, Bøhmen og Italien paa en tre Aars Tid. Første Aar, jeg drog ud, kom jeg om St. Hans Dags Tide til den berømte og navnkundige Astronomum og danske Mand, ædle og velbyrdige Mand Tyge Brahe, som da var udi Keiserens, Keiser Rudolphi, Gaard og holdt Hus til Prag udi Bøhmen, og tjente hannem for en Student, indtil Gud allermægtigste kaldte hannem samme Aar om Mortensdags Tide til sin himmelske Herlighed, og saa da hans salige Endeligt og tjente hannem i hans Dødsstund. Ellers var den længste Tid, jeg mig synderligen nogen visse Sted opholdt og tog vare paa min Studering, til fornævnte Prag udi Bøhmen, Ferrara og Rom udi Italien og Wittenberg udi Tydskland. Anno 1604 i Martio kom jeg til Kjøbenhavn igjen. Og endda strax derefter gjorde atter en Reise samme efterfølgendes Sommer ind i Tydskland med den salige velbyrdige Mand, Sten Maltesen, fordum Rigens Marsk, til det Varmbad i Bøhmen, som kaldes Karlsbad, paa hvilken Reise jeg tjente den velbyrdige Mand udi hans Sager og Bestillinger for en Student.“
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |