Udvalg af Breve, hovedsagelig fra bekjendte Nordmænd, til Professor R. Nyerup/1
Denne brave Mand, der ligesom Nyerup selv var en født Fynbo, var fra 1797 og indtil sin Død (1832) ansat først som Assessor, derpaa som Justitiarius ved Bergens Stiftsoverret. Han var Fader til den 1859 afdøde Jens S., Stiftamtmand i Bergen, som paa en Række af Storthing repræsenterede sin Hjemstad, og til Christian Lottrup S., der 1837 døde som Garnisonspræst og Hofprædikant i Christiania.
Justitiarius Schydtz hørte til Nyerups kjæreste og ældste Venner. De boede sammen under sin Skolegang i Odense, og toge samtidig (1776) Examen artium, ved hvilken de begge vare af de i Datidens academiske Sprog saakaldte „Nobiles“, (ɔ: erholdt Udmærkelse). I sin i Forordene til nærværende Brevsamling omtalte Autobiographi omtaler Nyerup selv (p. 6–7) sit Forhold til Schydtz saaledes: „Der fremspirede mellem os det varmeste Venskab, hvis Inderlighed længe gjorde os uadskillelige, og hvis Varighed vil strække sig ud over Tid og Grav.“
Samtlige de her meddeelte Brevfragmenter hidrøre fra S’s Liv i Bergen, naar undtages de to første, der ere skrevne fra en Reise, som Schydtz 1784 foretog i Norge med sin Discipel, en Søn af den bekjendte Conferentsraad Nils Ryberg, som man seer, uden at ane, at dette Land skulde blive hans fremtidige Hjem. Det tidligste af disse tvende Breve viser, – hvad man før ikke har kjendt til – at Nyerup, der just tog den philologiske Magistergrad samme Aar, i 1784 har tænkt paa at søge Rectoratet ved den Latinskole paa Kongsberg, hvis Oprettelse dengang paatænktes, men som først kom istand 1787 og da til sin Rector erholdt Mag E. Boye, fra hvem senere i denne Samling vil forekomme et Brev.
Af Nyerups mangfoldige Correspondenter er der neppe nogen, fra hvis Haand der forefindes saamange Breve som fra Schydtz, det skulde da være fra Rector O. Vorm i Horsens, hvis Breve dog ei mere existere i Original, men (som i min Fortale bemærket) ere udgivne af J. Møller. Dog har jeg formedelst Indholdets ofte ganske private Natur ikke anseet mere
end de følgende Brudstykker af Schydtz’s Breve for skikkede til Udgivelse.Throndhjem 31 Juli 1784.
Kjæreste Ven!
– – – –
Du skriver om Rectoratet paa Kongsberg ved den latinske Skole. Jeg hørte ikke et Ord til at en saadan en skulde oprettes. Men det veed jeg, at der bygges et Seminarium-Huus og efter mit Begreb om samme skal det være en Planteskole for tilvoxende Bergmænd, men ingen latinsk Skole. Prof. Torstensen Stedets Doctor Medicinae eller Bergmedicussen, skal holde Forelæsninger over Chemi og Mineralogi. Der skal være en Lærer i Tegnekunsten, Mathematiken og Bergbygningsvidenskaben. Om det latinske Sprog ogsaa samme Sted stat dyrkes, veed jeg ikke. Seminariet har længe vedvaret, men, som jeg tror, uden Nytte. Veed Du noget mere om den latinske Skole end jeg, saa meddeel mig det. At raade Dig veed jeg ikke. Det er kostbart at leve paa Kongsberg og Levemaaden høi fornem. Lombre spilles ß med Kulør og Sur Kulør og Kasker paa alle Hænder. Selskab mangler ikke, men man maa have Penge. Climatet er koldt, Beliggenheden ganske artig. Loven-Elven løber forbi Staden og gjør en stor Fosse. Fødevarer maa transporteres paa Axel fra Drammen. Resten kan Du læse i min Dagbog, naar jeg kommer hjem.
Prof. Strøm har jeg talt med; han har Ansigt og Skikkelse tilfælles med Prof. Geus i Kbhvn. Schmidt er reist til Kbhvn. Bruun er i Bergen og der kommer jeg ikke. Stockfleth veed jeg ei, hvor bor. Wilse kan jeg maaskee lære at kjende. – – –
Din tro Schydtz.
Gøtheborg 15 Sept. 1784.
- Bedste Ven!
– – – – Nu haaber jeg Du har modtaget mit Brev med Bull fra Throndhjem: „Bor jeg paa det høie Fjeld“ etc. har jeg hørt synge og selv sunget mange Gange. Saavelsom og:
Skaal for hver en ærlig Sjel,
Mellem Norges Bjerg og Fjeld
Skaal for hver myndig Pige,
Naar hun dydig er tillige.
Skaal for Bonde, Borger, Helt,
Sømand. Præst, Soldat i Feldt,
Ingen Rang og Stand at glemme,
Som vil Norges Vel forfremme.
Skam og Last faa den, som tænker
Nye Trængsels Byrder op,
Den som smider Handlen Lænker,
Smid ham fast til Dovres Top.
Lad ham uden Viin og Ven
Tage af Gjengjældelsen
Samme Skaal, som han iskjænker
For en arm og hungrig Hob.
Da denne første Gang blev sungen i et Selskab, som forrige Stiftamtmand Levetzau i Christiania beærede med sin Nærværelse, lo han. En vis Person sagde til ham høit: „Lee ikke Deres Exc. Det er min Salighed Dem, man mener.“ Levetzau var meget ilde lidt af Kjøbmandsstanden med flere. – At jeg ellers sang det med: Ingen Rang og Stand at glemme, som vil Norges Vel forfremme, maa Du i patriotisk Iver ikke ærgre Dig over. Nordmændene have beviist mig meget godt, og jeg kan ikke andet end beundre og elske deres ædle Tænkemaade. Kort jeg holder Suhm nu mere tilgode end før, at han saa idelig taler til Nordmænds Priis. Men det forstaar sig, mit Fædreland gaar for alt.
Bergen 2 Decbr. 1797.
– – – Lofthuus, som i Christiania døde i Arrest, har man hemmelig sat et Æreminde paa hans Grav, hvilket Øvrigheden i mine Tanker gjør vel i at lade, som den ei veed af. – – –
Naar man kommer paa Fjeldet en halv Miil fra Nystuen, ligger der en Kirke, som bærer Navn af St. Thomas, hvori der prædikes kun een Gang om Aaret ved St. Hans Dags Tider. Den er en liden, meget forfalden Træbygning. Skydsgutten aabnede Døren med sin Tollekniv og saaledes kom jeg ind i den. Den er rundt omkring indvendig behængt med Billeder, som Bønderne klistre paa Kistelaagets indre Side i Danmark. Jeg lagde Mærke til et, hvorpaa Christus og K. Christian 4 forestilledes. Christus sad med en Seiersfane i Haanden. Underneden stod: I denne Skikkelse aabenbaredes den Herre Christus for Kong Christian 4 etc. Paa Kirkegaarden begraves de, som i Sneefog sætte Livet til paa Fjeldet[1]. Midt paa Fjeldet er et Skjeltegn opsat imellem Agershuus og Bergens Stist. I Maristuen paa den nordre Side af Fjeldet eller rettere den nordvestre, er paa offentlig Bekostning indrettet en god og bekvem Gjestestue med gode Sengklæder og Møbler ved General-Veimester Major Hammers Foranstaltning. – – – – I Bergen er jeg bleven modtagen med megen Høflighed og Godhed. Det er en munter og ganske behagelig By, mere munter end Christiania. – –
Din Ungdoms trofaste Ven Scydtz.
Bergen 6 Januar 1798.
– – –
„Nouvellen“, det er en skreven Avis fra Kjøbenhavn[2], fortæller med sidste Post, at Frankrig paastaar, vi skal erklære os imod England eller modtage Krigserklæring af Frankrig. Er dette Rygte sandt, vil nok det franske Parti tabe mange Venner i Danmark og Norge. Da siger jeg, som Nordahl Brun sagde Juledag i sin Prædiken. Jeg husker ikke nøiagtig de stærke og skjønne Udtryk, han brugte, men det veed jeg, at ingen General kunde i stærkere Udtryk opfordre til modigen at stride, naar det gjaldt Fædrelandets Frihed, Ære og Selvstændighed. Han sluttede med de Ord: Da Brødre ville vi tilraade hinanden: „Lader os seire eller døe“.
– – Det dramatiske Selskab har nylig spillet Pigen af Marienborg og Silkeskoene. Det første Stykke saa jeg. Det blev spillet overmaade godt, især Cathinkas og Præstens Rolle. – –
Bergen 24 Novbr. 1798.
– – Vi have desværre ingen skreven Avis mere i Bergen, da Fuldmægtig Kornerup har frasagt sig dens Udgivelse. Byrygter gaa vi altsaa glip af. – – Besøg os til næste Sommer med din Kone; en Søreise til Bergen koster ikke mere end en Landreise til Fyen.
8 Decbr. 1798.
– – Tak for din Udsigt over Nordens ældste Poesi. Den var mig i mere end een Henseende meget kjærkommen. Jeg finder i Tilskriften paa mit Exemplar Beviis paa dit Venskab og i Indholden Underviisning om det, hvori jeg forhen var meget ukyndig. Du har paa eengang glædet og gavnet mig. Jeg er stolt af dit Venskab og Brun, Zetlitz, Frimann kan ikke med større Fornøielse læse Tilskriften til hver især, end jeg læste: Til min Ven Schydtz fra R. Nyerup. – – Brun er Zetlitz’s Velgjører fra Skolen af og bærer næsten Fader-Kjærlighed til ham. Jeg har hørt Brun meget berømme for Godgjørenhed. – –
15 Febr. 1800.
Kjæreste Ven! Paa det, at Rygtet ikke skal afmale Dig Bergens nye Ulykke værre end den er, og gjøre Dig uden Aarsag bekymret for din Ven, melder jeg Dig, at jeg ikke har lidt noget ved den her i Gaaraftes omtrent Kl. 5 opkomne heftige Ildebrand, som har lagt en Deel Bygninger og den smukke Nykirke i Aske. Siden denne Kirke sidst afbrændte, skal den have kostet 60000 Rdlr. at opføre igjen. Den var bygget i samme Smag som Fredrikskirken paa Christianshavn. Med Kirkens Ødelæggelse standsede Ilden omtrent Kl. 1 om Natten. For Sognepræsten til Nykirken Philip Fleischer har det nu tredie Gang brændt. – –
Bergen 20 Juni 1800.
– –– – Du er lykkelig at Du kan faa din Søn i Frue latinske Skole. Hvor skal jeg hen med min Jens? Det lader til, at den nye Indretning ikke saa snart kommer til os. Hvorfor mon det ikke gjøres overalt paa eengang? Min Jens har megen Læselyst. Han læser Sneedorffs Forelæsninger over Fædrelandets Historie paa sin egen Haand og fortæller mig ved Bordet, hvad han har læst. Den morer ham ligesaa meget som en Roman, nota bene, fordi han endnu ei har faaet Smag paa saadant fordærveligt Tøi. Skuespil maa jeg omhyggelig gjemme for ham, thi dem er han meget begjærlig efter. Dog faar han Lov til at læse saadanne Stykker som Einar Thambeskelver. – – –
Bergen 2 August 1800.
– – – Det er let sagt, at jeg skal komme ned som Assessor i Høiesteret, men ei saa let gjort. Tror Du da, det vilde være saa smal en Sag for mig at komme derind, mig, som man ikke engang vilde lade beholde min Anciennitet i Hof- og Statsretten, da jeg drog herop. Hvorfra skal jeg tage Penge til at løse Bestalling med og reise ned for, til at kjøbe Kappe og holde Tjener, Friseur og Vogn for i Kbhvn? – – – –
Bergen 18 April 1801.
– – – Jeg kan ikke sige Dig, hvor forbittrede man her er paa Englænderne, hvormeget man glædede sig over de Danskes udviste Kjækhed og den Ære, Nationen derved har indlagt sig. Man brænder af Hengivenhed for Regjeringen, som man indseer har gjort alt for at vedligeholde Fred, af Kjærlighed til Danmark, af Mod og Lyst til at forsvare Fædrelandet.
Jeg har aldrig seet saadan Enthusiasme, som opflammedes ved Efterretningen om Slaget med Englænderne. Man glemte det ubodelig store Tab, Bergen har lidt ved dens mange Skibes Anholdelse og Handelens Standsning. Man tænkte ikke paa, hvorledes det vil gaa os, om vi i Sommer ingen Tilførsel faa af Kornvarer. Ny Iver oplivede enhver til ligesaa djærveligen som de Danske at tage imod Engelskmanden, om han skulde ville gjæste os. Saavel Civile som Militære øve sig daglig i Vaaben. Endeel Indbyggere have flyttet deres kostbareste Sager bort. Det undværlige indpakkes i brandfrie Kjældere. De hjemmeværende Skibe henlægges i en for Fienden utilgjængelig Havn, der er lige ud for mine Vinduer, at han ei skal brænde dem op. Der anlægges flere og flere Batterier. Kort sagt, vi belave os paa at modtage Fienden saa godt som muligt.
20 Febr. 1802.
– – – Skriver Du til Worm, saa hils ham fra mig og tak ham for Juvenal. Jeg har læst hans skjønne Oversættelse og Anmærkninger med megen Fornøielse.
– Bønderne i Leirdals Præstegjeld i Bergens Stift, hvis unge Mandskab nu første Gang skulde udskrives til Krigstjeneste, vilde ikke aflægge Eed, saa Sessionen maatte hæves uden at have udrettet noget. Denne Opsætsighed kan nok Regjeringen ikke lade gaa saaledes hen.
24 April 1802.
– – – Bøndernes Opsætsighed i Leirdal mod at lade sig udskrive grunder sig alene deri, at de hidindtil have været frie, rimeligviis fra ældre Tider for at faa en Fjeldegn bebygget. Deres Privilegier ere ikke blevne stadfæstede af denne Konge, og altsaa kan de ikke med nogen Grund beraabe sig derpaa. Regjeringen kan og bør i mine Tanker ikke lade deres selvraadige Tanker gaa ustraffet hen, og den vil nok vide at bringe dem til Lydighed. For nærværende Tid ere Bønderne i den Stand, at de ikke bør nyde nogen Faveur fremfor Andre eller fritages for lige med andre at værne om Fødelandet. – –
30 Juli 1803.
– – Du gjør dit Navn udødeligt ved dine gode Skrifter, imedens alt mit Arbeide nedgraves i Protocoller og i Tiden vil henraadne i et Arkiv. Du gavner ei alene den nærværende, men og de tilkommende Slægter; jeg gavner blot en liden Kreds af den nuværende Tids Medborgere. Jeg er stolt af dit Venskab, ædle Nyerup, og finder mig smigret ved, at Du saa trofast vedligeholder mig samme. Gid vore Sønner maatte blive Venner som vi, naar vi ikke mere ere til. Havde jeg Evne dertil, sendte jeg til Foraaret Jens til Horsens. Under Worms Anførsel kunde der blive noget af ham. – Biskop Brum som er paa Visitats, og efter Sigende gjør en Tour til Trondhjem, naar han kommer paa Grændserne, skulde maaskee kunne attraa Throndhjems Bispestol.
1 Decbr. 1804.
– – – Skulde vi endnu ikke faa Sagen herop til Lærer ved Bergens latinske Skole? Alle de, der kjende ham, ønske det inderlig. Høreren Fasting er bleven, siger man, Klokker ved Domkirken. Skolen vil vinde meget ved hans Bortgang, om Pladsen bliver godt besat. Hvorfor mon Moldenhawer ikke ligesaa vel kunde reise til Bergen for at organisere vor Skole som Throndhjems. – – –
16 Febr. 1805.
– – – Jeg har talt med den brave Lector Arentz om Baron Holbergs Fødselsdag. Han veed den ei, men sagde mig, at han var født i Nykirkens Sogn her i Bergen. Jeg skal nu tale med Klokker Heiberg til Nykirken, og faar han opdaget den omspurgte
Fødselsdag, skal samme strax blive Dig meldt. – –5 November 1805.
(Handler meest om den betydelige Bogauction, som var bleven afholdt i Bergen over Biskop Dr. O. Irgens’s efterladte Bibliothek. Schydtz havde som Nyerups Commissionær kjøbt adskillige Bøger til Kbh. Univ. Bibl., Revisor H. Andersen, Amanuensis Werlauff m. fl.). – Alle gamle Pergamentsbreve og Papirmanuscripter fra pag. 279–306 i Cataloget bleve først opraabte undereet, og derfor buden 110 Rdlr. af Præsten Johannes Irgens, ventelig pr. Commission. Siden bleve de særskilt opraabte, men da der ved de enkelte Bud ikke nær udkom saa meget, beholdt han dem alle for bemeldte 110 Rdlr. Heraf fulgte, at jeg ligesaalidt fik noget heraf til Andersen, som til Univ. Bibl. Af samme Aarsag gik Du ogsaa glip af Ordsprog-Samlingen[3] p. 305 No. 28. – – –
12 August 1806.
– – Man siger Hr. Sagen er forlovet med en herværende vakker dansk Pige ved Navn Jomfru Hansen. Her bliver nu oprettet en Realskole, hvori de bedste af den latinske Skoles Lærere timeviis give Underviisning. For ethvert Barn skal betales 50 Rdlr. om Aaret hvilket er meget billigt. – –
9 Decbr. 1806.
Endelig har det dog lykkedes mig ved Hr. Marcus Irgens at afpine Hr. Johannes Irgens, Præst paa en Ø, nogle Mile fra Bergen, de forønskede Ordsprog – –
3 Marts 1807.
Du, gode Nyerup, var den første, der hilsede mig som Justitiarius i Bergens Stiftsoverret, og hvor usigelig kjært det var mig at modtage denne Hilsen allerførst af min ældste trofaste Ven, indseer Du let. – –
3 Juni 1809.
– – – Fienden foruroliger os ikke i Bergen, men han gjør os Ulykke nok ved at afskjære al Tilførsel. Tænk, en Tønde Byg koster nu 15 Rdl. Resten i Forhold. Fra Amerika have vi faaet Tobak, Risengryn og noget Hvedemeel. – –
20 Juli 1811.
– – Embedsmændenes Kaar ere paa nærværende Tid saaledes, at man for Postpengenes Skyld nødes til at renuncere paa al venskabelig Brevvexling, naar denne blot har til Hensigt at underrette Vennen om, hvorledes man lever. – –
29 Mai 1813.
Rangskatten, 40 Rdlr. om Aaret vil minde mig om det, jeg maaskee ellers ikke huskede paa, at jeg er Etatsraad. – – Er det ikke en afgjort Sag, at norske Embedsmænds Sønner skulle tage 1ste og 2den Examen ved det norske Universitet? For mig er denne Omstændighed trykkende, thi alting er dyrere i Chrisiiania end i Kbhvn, og jeg har ingen Bekjendte der, som kunde have Tilsyn med mine Børn, naar de flyve ud af Forældrenes Huus. – Det skulde være mig kjært, om jeg kunde skaffe Dig Bidrag til Worms Lexikon. Jeg skal gjøre mit bedste, men her i Byen ere kun faa Forfattere, som nu leve. „Her kjøber, her sælger, her handler enhver,“ mig og nogle andre Embedsmænd undtagne, som intet have at handle med.
12 Novbr. 1822.
– – Jeg havde troet, at Reins Helbred skulde have forbedret sig, siden han fik pers. Capellan, og hans Embedsbyrder bleve ham lettede, allerhelst han yndede Christian (Schydtz’s Søn), men han blev svagere og svagere og efter en Rørelse, som det kaldes, døde han 21 Nov. forr. Aar. – – –
- ↑ Denne Kirke blev ifølge Krafts Topogr. 2,210 ved Rescript af 24 Juni 1808 befalet nedbrudt. Den var annecteret Vangs Præstegjeld i Valders.
- ↑ Har for hiin Tid været det samme, som nuomstunder de Correspondencer, Provindsbladene pleie at erhverve sig fra Hovedstaden.
- ↑ I et senere Brev af 12 August 1806 siger S.: Du gjør Dig nok ellers for store Tanker om Vigtigheden af disse Ordsprog. Efter Præsten Marcus Irgens’s Sigende ere de nok samlede ved Faderens Nærværelse østerpaa i Norge, om jeg ikke feiler, fordetmeste i Thellemarken. En egentlig Samling af alle danske og norske Ordsprog er det langtfra ikke.