Skiptvet herred 1814–1914/4

A. Skipperud

Skiptvet herred 1814–1914

Eck-Jansen & Nilsen, 1916 (s. 11-16).

Folkemængden.

Skiptvet.

Aar	Hjemmehørende folkemængde.
	Mænd.	Kvinder.	Tilsammen.
1665	—	—	0700
1769	—	—	1155
1801	—	—	1703
1815	—	—	1495
1825	—	—	1795
1835	—	—	2164
1845	1186	1150	2336
1855	1313	1351	2664
1865	1493	1541	3034
1875	1361	1397	2758
1890	1206	1190	2396
1900	1149	1079	2228
1910	1251	1163	2414

Der foreligger ikke nøiagtige oplsyninger om landets folke­mængde før 1769. Alle talangivelser av folkemængden før den tid i de enkelte bygder maa derfor kun betragtes som skjønsmæssige.

I Skiptvet har folkemængden øket meget hurtig i de blomst­rende fredsaar for vort land fra 1769 til 1801. Tilveksten utgjør henimot 50 pct. paa 32 aar. Dette tiltrods for at en dræpende forraatnelsesfeber bortrev en mængde mennesker i 1771 og 1772 saavel her som i flere av amtets øvrige bygder. Den raske utvik­ling av landets næringsliv, særlig jordbruk, handel og skibsfart, i slutten av det 18de aarhundre, har vel hat tilfølge, at folke­mængden har øket tildels noksaa sterkt.

Ved folketællingen i 1801 hadde Skiptvet:

142	selveiende bønder.	4	dagarbeidere.
145	husmænd.	1	inderst.
12	leilændinger.	26	nationalsoldater.
4	føderaadsfolk.	3	artillerister.
36	kvindelige haandarbeidere.	12	dragoner.
16	lægdsfolk eller fattige.	2	skoleholdere.
8	skræddere.	1	kirkesanger.
2	tømmermænd.	1	sogneprest.
3	sersjanter eller underofficerer.	1	kaptein.
1	rentenist.	1	lensmand, konstitueret.
2	skomakere.	1	presteenke.
1	murer.	1	underlensmand.
Desuten 2 avskedigede lensmænd.

I 1816 hadde Skiptvet 121 selveiende bønder, 30 leilænding­ger og 126 husmænd. Herredet hadde da 97 matrikulerte gaarder med 151 opsittere.

I 1835 hadde herredet 197 selveiende bønder, 60 leilændin­ger og 125 husmænd med jord.

Fra 1801 til 1815 avtar folkemængden saavel her som i de fleste andre bygder i Smaalenene. Grunden hertil maa søkes i den usedvanlig store mortalitet i krigsaarene, særlig 1808 og 09, da fogderiet hadde 1361 flere dødsfald end fødte. Krig og hun­gersnød krævet sine ofre, og hertil kom, at bygderne blev herjet av en dræpende blodgang, som bortrev en mængde mennesker, skjønt man i rikelig grad anvendte de bedste lægemidler, som kjendtes. I 1812 var storparten av den indhøstede korn bedærvet, og den usunde næring herav bidrog til, at blodgangen brøt løs igjen i 1813, skjønt i mindre grad end tidligere.

Fra 1815 øker folkemængden jevnt til 1865, da herredet har over 3000 indbyggere. I de 200 aar siden 1665 har folke­mængden mer end firedoblet sig i herredet, og den har næsten tredoblet sig paa de ca. 100 aar siden 1769. Men fra 1865 viser der sig en stadig tilbakegang like til 1900, da folkemængden atter begynder at øke. Grunden til, at folkemængden avtok fra 1865, maa søkes deri, at omkring den tid var husmandsvæsenet paa det høieste, men avtar jevnt til aarhundredets slutning, da de sidste husmandshytter blev nedlagt. Utvandringen til Amerika begyndte ogsaa omkring den tid og tiltok med aarene. En hel del av arbeiderbefolkningen søkte ogsaa i de gode tider ind til byerne, særlig da Kristiania, og blev bosittende der. De forskjel­lige flytninger av tømmersorteringslensen fra og til bygden kan vel ogsaa ha indvirket lit paa folkemængdens bevægelse.

I de sidste aar har man begyndt at utparcellere enkelte av de større bruk, samtidig som der er dannet flere arbeider- og smaabruk, saa der er al utsigt til, at folkemængden fremdeles vil øke.

Aar (femaar).		Gjennemsnitlig femaarsvis tilsammen.
		Gifte par.	Levende fødte.	Herav utenfor egteskab fødte.	Døde.	Overskud av fødte.	Ut- vandrede.
1856—60		103	580	42	289	291	?
1861—65
1866—70		073	454	45	275	179	018
1871—75		086	457	62	268	189	085
1876—80		088	396	59	279	117	078
1881—85		073	340	41	218	122	118
1886—90		061	361	30	229	132	048
1891—95		045	316	29	217	099	021
1896—00		052	293	27	187	106	009
1901—05		065	245	25	191	054	093
1906—10		049	273	16	169	104	061

Man vil av ovenstaaende tabel se, at av 580 fødsler i hvert femaar fra 1856 til 65 er der 42, som er født utenfor egteskap. Det vil si 7¹⁄4 pct. uegte fødte barn. Men saa forværrer forholdet sig i de følgende aar like til femaaret 1876—80, da de uegte fødte utgjør næsten 15 pct. av samtlige fødsler. Fra nu av tar dog forholdet en vending til det bedre, saa Skiptvet har gjort god fremgang i sedelig henseende de sidste 30 aar. I femaaret 1906—10 utgjør de uegte fødte saaledes kun 5.8 pct. av samt­lige fødte.

Folkemængden efter hovedgrupper av alder.

Alders- grupper.	1865.		Alders- grupper.	1910.
	Mænd.	Kvinder.		Mænd.	Kvinder.
0—05 aar	228	252	0—15 aar	459	438
5—15 aar„	389	411	15—30 aar„	281	238
15—30 aar„	315	337	30—50 aar„	160	184
30—60 aar„	442	424	50—70 aar„	160	184
over 60 aar„	119	117	over 70 aar„	92	58
			Uopgit	1	2
Tilsammen	1493	1541		1226	1156

Folkemængden efter egteskabelig stilling.

Egteskabelig stilling.	1865.		1910.
	Mænd.	Kvinder.	Mænd.	Kvinder.
Ugifte	961	994	819	731
Gifte	467	462	330	338
Enkemænd og enker	63	83	69	81
Fraskilte	2	2	—	4
Egteskabelig stilling uopgit	—	—	8	2
Tilsammen	1493	1541	1226	1156

Folkemængden efter fødesteder.

Aar.	Personer født i herredet.	Personer født utenfor herredet, men i andre innenrkske		Personer født i utlandet.	Herav i Sverige.	Uopgit fødested.	Tils.
		herreder.	byer.
1865	2376	629	016	13	??	—	3034
1890	1739	576	100	23	22	—	2438
1910	1578	506	257	30	24	11	2382

Beregnet fordeling av den samlede befolkning efter næringsveier.

Erhvervsgrupper.		1865.	1910.
		Hjemmehørende folkemængde.	Tilstedeværnde folkemængde + sjømænd fra- værende i utlandet.
I.	Landbruk og fiskeri[1]	2806	1566 ?
II.	Industri	135	148 ?
III.	Handel, landtransport og sjø­fart[2]	5	373 ?
IV.	Immatrielt erhverv	44	43 ?
V.	Formue, pension o. l.	7	79 ?
VI.	Uten erhverv	37	185 ?
Tilsammen		3034	2383 ?

Mens folkemængden i Skiptvet i aarene 1865—1910 gik til­bake med kun 620 personer, saa gik antallet av personer, der ernærer sig av landbruk og fiskeri, tilbake med ikke mindre end 1360 personer. Og da fiskeri ikke forekommer som selvstændig erhverv i noget tilfælde her i herredet, saa maa hele denne til­bakegang tilskrives landbruket. Dette har nok sin væsentligste grund deri, at husmandsvæsenet som tidligere nævnt litt efter litt ophørte i dette tidsrum. En betragtelig del av de personer, som i 1865 ernærte sig av landbruk, tilhørte nemlig husmandsklassen. Hertil kommer, at de fleste smaabrukere har en anden hovedernæring ved siden av og blir derfor henført under en av de andre erhvervs­grupper, særlig II og III. Begge disse grupper har nemlig øket i antal siden 1865. Likeledes de, som lever av sin formue. Føde­raad hører nemlig til sjeldenheterne nu. Desværre har ogsaa antallet av personer uten erhverv øket i noksaa betænkelig grad.

Bebyggelsen i Skiptvet fordeler sig noksaa jevnt utover hele herredet. Her findes ingen saakaldte industricenter og derfor heller ingen bymæssig bebyggede strøk. Tættest bebygget er den østlige del av herredet, særlig langs Glommen og langs herredets hovedveier. I den vestlige del av herredet er bebyggelsen mere spredt. Ved folketællingen i 1910 fordelte den hjemmehørende folkemængde i herredet sig paa de 5 skolekredse saaledes:

1.	Vidnes kreds	585 personer.
2.	VidnesKarlsrud kreds„	546 personer.„
3.	VidnesHaugen kreds„	524 personer.„
4.	VidnesLangli kreds„	403 personer.„
5.	VidnesLund kreds„	356 personer.„
Ialt 2414 personer.

I Haugens kreds bor det gjennemsnitlig 40—50 mennesker paa hver km²., i Karlsrud og Vidnes 20—30, i Langli kreds 15—20 og i Lunds kreds 10—15 mennesker pr. km². Gjennem­snitsbebyggelsen for herredet utgjør ca. 24 mennesker pr. km².

1. Føderaad er medtat i gruppe I.
2. Lensearbeiderne maa være medtat i denne gruppe for 1910.