Skiptvet herred 1814–1914/4

Fra Wikikilden
Eck-Jansen & Nilsen (s. 11-16).
Folkemængden.
Skiptvet.
Aar
Hjemmehørende folkemængde.
Mænd.
Kvinder.
Tilsammen.
1665
0700
1769
1155
1801
1703
1815
1495
1825
1795
1835
2164
1845
1186
1150
2336
1855
1313
1351
2664
1865
1493
1541
3034
1875
1361
1397
2758
1890
1206
1190
2396
1900
1149
1079
2228
1910
1251
1163
2414

Der foreligger ikke nøiagtige oplsyninger om landets folke­mængde før 1769. Alle talangivelser av folkemængden før den tid i de enkelte bygder maa derfor kun betragtes som skjønsmæssige.

I Skiptvet har folkemængden øket meget hurtig i de blomst­rende fredsaar for vort land fra 1769 til 1801. Tilveksten utgjør henimot 50 pct. paa 32 aar. Dette tiltrods for at en dræpende forraatnelsesfeber bortrev en mængde mennesker i 1771 og 1772 saavel her som i flere av amtets øvrige bygder. Den raske utvik­ling av landets næringsliv, særlig jordbruk, handel og skibsfart, i slutten av det 18de aarhundre, har vel hat tilfølge, at folke­mængden har øket tildels noksaa sterkt.

Ved folketællingen i 1801 hadde Skiptvet:

142

selveiende bønder.

4

dagarbeidere.

145

husmænd.

1

inderst.

12

leilændinger.

26

nationalsoldater.

4

føderaadsfolk.

3

artillerister.

36

kvindelige haandarbeidere.

12

dragoner.

16

lægdsfolk eller fattige.

2

skoleholdere.

8

skræddere.

1

kirkesanger.

2

tømmermænd.

1

sogneprest.

3

sersjanter eller underofficerer.

1

kaptein.

1

rentenist.

1

lensmand, konstitueret.

2

skomakere.

1

presteenke.

1

murer.

1

underlensmand.
Desuten 2 avskedigede lensmænd.

I 1816 hadde Skiptvet 121 selveiende bønder, 30 leilænding­ger og 126 husmænd. Herredet hadde da 97 matrikulerte gaarder med 151 opsittere.

I 1835 hadde herredet 197 selveiende bønder, 60 leilændin­ger og 125 husmænd med jord.

Fra 1801 til 1815 avtar folkemængden saavel her som i de fleste andre bygder i Smaalenene. Grunden hertil maa søkes i den usedvanlig store mortalitet i krigsaarene, særlig 1808 og 09, da fogderiet hadde 1361 flere dødsfald end fødte. Krig og hun­gersnød krævet sine ofre, og hertil kom, at bygderne blev herjet av en dræpende blodgang, som bortrev en mængde mennesker, skjønt man i rikelig grad anvendte de bedste lægemidler, som kjendtes. I 1812 var storparten av den indhøstede korn bedærvet, og den usunde næring herav bidrog til, at blodgangen brøt løs igjen i 1813, skjønt i mindre grad end tidligere.

Fra 1815 øker folkemængden jevnt til 1865, da herredet har over 3000 indbyggere. I de 200 aar siden 1665 har folke­mængden mer end firedoblet sig i herredet, og den har næsten tredoblet sig paa de ca. 100 aar siden 1769. Men fra 1865 viser der sig en stadig tilbakegang like til 1900, da folkemængden atter begynder at øke. Grunden til, at folkemængden avtok fra 1865, maa søkes deri, at omkring den tid var husmandsvæsenet paa det høieste, men avtar jevnt til aarhundredets slutning, da de sidste husmandshytter blev nedlagt. Utvandringen til Amerika begyndte ogsaa omkring den tid og tiltok med aarene. En hel del av arbeiderbefolkningen søkte ogsaa i de gode tider ind til byerne, særlig da Kristiania, og blev bosittende der. De forskjel­lige flytninger av tømmersorteringslensen fra og til bygden kan vel ogsaa ha indvirket lit paa folkemængdens bevægelse.

I de sidste aar har man begyndt at utparcellere enkelte av de større bruk, samtidig som der er dannet flere arbeider- og smaabruk, saa der er al utsigt til, at folkemængden fremdeles vil øke.

Aar
(femaar).
Gjennemsnitlig femaarsvis tilsammen.
Gifte par.
Levende
fødte.
Herav
utenfor
egteskab
fødte.
Døde.
Overskud
av
fødte.
Ut-
vandrede.
1856—60
103
580
42
289
291
?
1861—65
1866—70
073
454
45
275
179
018
1871—75
086
457
62
268
189
085
1876—80
088
396
59
279
117
078
1881—85
073
340
41
218
122
118
1886—90
061
361
30
229
132
048
1891—95
045
316
29
217
099
021
1896—00
052
293
27
187
106
009
1901—05
065
245
25
191
054
093
1906—10
049
273
16
169
104
061

Man vil av ovenstaaende tabel se, at av 580 fødsler i hvert femaar fra 1856 til 65 er der 42, som er født utenfor egteskap. Det vil si 714 pct. uegte fødte barn. Men saa forværrer forholdet sig i de følgende aar like til femaaret 1876—80, da de uegte fødte utgjør næsten 15 pct. av samtlige fødsler. Fra nu av tar dog forholdet en vending til det bedre, saa Skiptvet har gjort god fremgang i sedelig henseende de sidste 30 aar. I femaaret 1906—10 utgjør de uegte fødte saaledes kun 5.8 pct. av samt­lige fødte.

Folkemængden efter hovedgrupper av alder.
Alders-
grupper.
1865. Alders-
grupper.
1910.
Mænd. Kvinder. Mænd. Kvinder.

0—05 aar

228

252

0—15 aar

459

438

5—15 aar

389

411

15—30 aar

281

238

15—30 aar

315

337

30—50 aar

160

184

30—60 aar

442

424

50—70 aar

160

184

over 60 aar

119

117

over 70 aar

92

58

Uopgit

1

2

Tilsammen

1493

1541

1226

1156


Folkemængden efter egteskabelig stilling.
Egteskabelig stilling.
1865.
1910.
Mænd.
Kvinder.
Mænd.
Kvinder.
Ugifte

961

994

819

731

Gifte

467

462

330

338

Enkemænd og enker

63

83

69

81

Fraskilte

2

2

4

Egteskabelig stilling uopgit

8

2

Tilsammen

1493

1541

1226

1156


Folkemængden efter fødesteder.
Aar. Personer
født i
herredet.
Personer født utenfor
herredet, men i andre
innenrkske
Personer
født i
utlandet.
Herav
i
Sverige.
Uopgit
fødested.
Tils.
herreder. byer.
1865 2376 629 016 13 ?? 3034
1890 1739 576 100 23 22 2438
1910 1578 506 257 30 24 11 2382
Beregnet fordeling av den samlede befolkning efter næringsveier.
Erhvervsgrupper.
1865.
1910.
Hjemmehørende
folkemængde.
Tilstedeværnde
folkemængde
+ sjømænd fra-
værende i utlandet.

I.

Landbruk og fiskeri[1]

2806

1566 ?

II.

Industri

135

148 ?

III.

Handel, landtransport og sjø­fart[2]

5

373 ?

IV.

Immatrielt erhverv

44

43 ?

V.

Formue, pension o. l.

7

79 ?

VI.

Uten erhverv

37

185 ?

Tilsammen

3034

2383 ?


Mens folkemængden i Skiptvet i aarene 1865—1910 gik til­bake med kun 620 personer, saa gik antallet av personer, der ernærer sig av landbruk og fiskeri, tilbake med ikke mindre end 1360 personer. Og da fiskeri ikke forekommer som selvstændig erhverv i noget tilfælde her i herredet, saa maa hele denne til­bakegang tilskrives landbruket. Dette har nok sin væsentligste grund deri, at husmandsvæsenet som tidligere nævnt litt efter litt ophørte i dette tidsrum. En betragtelig del av de personer, som i 1865 ernærte sig av landbruk, tilhørte nemlig husmandsklassen. Hertil kommer, at de fleste smaabrukere har en anden hovedernæring ved siden av og blir derfor henført under en av de andre erhvervs­grupper, særlig II og III. Begge disse grupper har nemlig øket i antal siden 1865. Likeledes de, som lever av sin formue. Føde­raad hører nemlig til sjeldenheterne nu. Desværre har ogsaa antallet av personer uten erhverv øket i noksaa betænkelig grad.

Bebyggelsen i Skiptvet fordeler sig noksaa jevnt utover hele herredet. Her findes ingen saakaldte industricenter og derfor heller ingen bymæssig bebyggede strøk. Tættest bebygget er den østlige del av herredet, særlig langs Glommen og langs herredets hovedveier. I den vestlige del av herredet er bebyggelsen mere spredt. Ved folketællingen i 1910 fordelte den hjemmehørende folkemængde i herredet sig paa de 5 skolekredse saaledes:

1. Vidnes kreds

585 personer.

2. VidnesKarlsrud kreds

546 personer.

3. VidnesHaugen kreds

524 personer.

4. VidnesLangli kreds

403 personer.

5. VidnesLund kreds

356 personer.

Ialt 2414 personer.


I Haugens kreds bor det gjennemsnitlig 40—50 mennesker paa hver km²., i Karlsrud og Vidnes 20—30, i Langli kreds 15—20 og i Lunds kreds 10—15 mennesker pr. km². Gjennem­snitsbebyggelsen for herredet utgjør ca. 24 mennesker pr. km².

  1. Føderaad er medtat i gruppe I.
  2. Lensearbeiderne maa være medtat i denne gruppe for 1910.