Skiptvet herred 1814–1914/3

A. Skipperud

Skiptvet herred 1814–1914

Eck-Jansen & Nilsen, 1916 (s. 8-10).

Administrative forhold.

I den ældste historiske tid hørte alle østenfjeldske fylker under Eidsivatings lagdømme. Men under Olav den hellige blev fylkerne i Viken lagt under det nyoprettede Borgartings lagdømme med tingsted i Borg eller Sarpsborg. Efter sysselsinddelingens indførelse under kong Sverre hørte Skiptvet under Borgarsyssel, som hadde navn efter tingstedet. Ved enevoldsmagtens indførelse i 1660 blev „Fredrikstad og Smaalenenes amt“ oprettet. Efterhaanden blev amtet for korthets skyld kaldt „Smaalenenes amt“, d. v. s. et amt samlet av „smaa len“.

Amtet var delt i 3 fogderier. Fra først av hørte Skiptvet under Rakkestad fogderi, som omfattet herrederne Rakkestad, Røde­nes, Skiptvet og Spydeberg. Men senere blev det slaat sammen med Heggen og Frølands fogderi, som omfattet Trøgstad, Askim og Eidsberg herreder, og embedet blev nu kaldt: „Rakkestad, Heggen og Frøland fogderi“. Efter 1880 sløifet man de to sidste navn og skrev nu bare Rakkestad fogderi. Oprindelig var fog­derne kun betjenter hos lensherrerne, men blev nu statens øvrig­het, skatteopkrævere for stat og amt og politiembedsmænd i sit distrikt.

Ifølge loven av 21de juli 1894 blev Rakkestad fogderi nedlagt i 1912 og oppebørselforretningerne gik over til amtskassereren og politiforretningerne til Sarpsborg politimester.

Før 1847 hørte Skiptvet under Rakkestad sorenskriveri. Men ved en omordning av jurisdiktionen i 1847 blev det tidligere Heg­gen og Frøland sorenskriveri nedlagt, og isteden blev et nyt, Trøg­stad, sorenskriveri oprettet. Dette kom til at bestaa av tinglagene Trøgstad, Askim, Spydeberg og Skiptvet.

I 1905 blev Trøgstad sorenskriveri nedlagt, og da blev Skip­tvet og Spydeberg lagt under Moss sorenskriveri, mens de to andre tinglag blev lagt under Rakkestad sorenskriveri. Denne forandring vakte adskillig misnøie blandt befolkningen i Skiptvet, da man nu maatte reise den lange og ofte noksaa besærlige vei til Moss, hver gang man hadde noget at utrette paa sorenskriverkontoret.

I tidligere tider har herredet været inddelt i fjerdinger. Men i 1860 blev det inddelt i følgende 5 skolekredser: Langli, Haugen, Karlsrud, Vidnes og Lund. Kredsinddelingen er den samme fremdeles.

I kirkelig henseende utgjør Skiptvet et prestegjeld med kun ett sogn.

Herredstyret.

Før 1837 var det embedsmændene, som styrte i Norges byg­der og byer. Bønder og borgere betalte sin skat, men det var embedsmændene, som bestemte, hvad pengene skulde benyttes til. Ved formandskapslovene av 1837 fik kommunerne fuldt selv­styre, og statens embesmænd (amtmanden) fik nu bare at se efter, at der blev styrt som lovene foreskrev.

Skiptvet herredstyre bestaar av et repræsentantskap paa 16 medlemmer. Formandskapet bestaar av 4 medlemmer.

Fattigstyret, som administrerer herredets fattigvæsen, bestaar av 9 herredsvalgte medlemmer, 1 medlem fra hver av herredets 9 fattigroder. Desuten er sognepræsten selvskrevet medlem av fattigstyret.

Skolestyret, som ifølge skoleloven av 1889 administrerer her­redets skoler og deres anliggender, bestod indtil 1894 av 7 herreds­valgte medlemmer. I 1894 blev dette antal forøket til 10, nemlig 2 medlemmer fra hver skolekreds. Desuten møter som selvskrevne medlemmer herredets ordfører, sognepresten og en repræsentant for herredets lærerstand, ialt 13 medlemmer.

Forlikskommissionen. I den første tid hadde man en fælles forlikskommission for hele sorenskriveriet. Men siden 1843 har Skiptvet hat egen forlikskommission bestaaende av 2 forlikskommis­særer, som vælges av og blandt herredets stemmeberettigede for 3 aar ad gangen. Møter avholdes som regel første torsdag i hver maaned.

Ligningsvæsenet. Herredet er inddelt i 9 ligningskredser, som falder sammen med de 9 fattigroder i bygden, og ligningsnævnden bestaar derfor av 9 medlemmer. Desuten er der en fast ansat sekretær, som utfører nævndens kontormæssige arbeide. Ligningsraad er derimot ikke oprettet. Overligningsnævnden bestaar av kun 5 med­lemmer, ett fra hver skolekreds.

Sundhetsvæsenet. I 1814 hørte Skiptvet under Smaalenenes landfysikat. Men fra 1836 hørte herredet under Rakkestad distrikts­lægeembede, og da dette blev delt i 1862, kom Skiptvet under Eidsberg lægedistrikt, hvortil herredet fremdeles hører. Naar den nye lægeordning kommer istand, vil Skiptvet antagelig faa sin egen distriktslæge. Herredet har i flere aar hat egen kommunelæge. Herredet har helseraad og sundhetsvedtægter, approbert ved kgl. resolution av 23de august 1912.

Skiptvet herred utgjør et tinglag og danner eget lensmands­distrikt. Herredet har ogsaa egen sparebank, oprettet i 1904, og egen brandkasse for løsøre, oprettet i 1912.

---

Foruten alle disse offentlige og kommunale institutioner, som er nævnt ovenfor, findes der i herredet en række foreninger, som arbeider for et eller andet nyttig formaal, dels for bygden og dels for samfundet, og som derfor bør nævnes ved denne anledning.

Først i rækken maa nævnes Skiptvet landmandslag, som særlig skal støtte og ivareta landmandens interesser i bygden. Under landmanslaget arbeider flere underavdelinger, saaledes Skip­tvet indkjøpslag og Skiptvet kreditlag.

Herunder maa ogsaa nævnes bygdens 4 kvægavlsforeninger og Skiptvet torvstrølag.

Endvidere skal nævnes Skiptvet ungdomslag, som særlig tar sig av ungdommen i bygden, og Skiptvet skytterlag, som arbeider for skyttersakens fremme. Loge „Skiptvet“ og Vidnes avholds­forening staar særlig i spidsen for avholdsarbeidet i bygden.

Skiptvet sykepleie- og tuberkuloseforening maa ogsaa nævnes. Den har skaffet bygden egen sykepleierske, som den delvis lønner, og har desuten faat istand et tuberkulosefond til hjælp for tærings­syke, som skal underkaste sig sanatorieophold.

Av politiske foreninger kan nævnes Skiptvet venstreforening, som har arbeidet siden 80-aarene.