Rute 59. Hestmandøen. Selsøvik. Holandsjyorden. Støtt. 357 Fra“ Vikholmen styre de fleste Dampskibe over Store Sjona, med Tomma tilv. og Handnesøen tilh Tomma skal have Navn af en lav, tommelfi.nger1ignende Klippe paa Øens Ytterside. — Siden paa Sti- jjorden og videre nordover; langt ude i Havet Lovuvden og Trænen med det eiendommelige Fjeld Trænstaven (629 m.). Træne11 Annex til Lurø; der er den store Hule Trænhelleren. Paa disse ytre Øer er der et rigt Fugleliv; Lunden, en fortræffelig Dukker, men ubehjælpelig paa Land, ruger der i Kløfter, hvor den bl. A. efterstræbes for .?EggeneS Skyld. Dampskibet styrer indenfor Lurø (634 m.), hvor Hestmandøen Sees. Inde paa Fastlandet rage op høie Fjelde. (438 km.) Indre Kvar- øen anløbes i Rute I og I1’. Derfra videre med stadig Udsigt til Hest- mandøen (53O m.), over hvilken P0larcirkelen (660 30‘ n. Br.) gaar. Fra Dampskibsleden sees ikke denne Ø fra den Side, hvor de eiendom- melige Former, der have givet Anledning til dens Navn, bedst vise sig. Tid1igere, da Anklakken var fast Anløbssted, saaes den fra Vestsiden bedre. Saa op til (445 km.) SeISøViI( (Telegraf), hvor alle Ruter for- eneS. Derfra gjennem det trange Løb Grimshullet, over Fjorden Grimen, med Udsigt til Svartisen, der dækker vilde, forrevne Fjelde. (i Rut-e I og II) til Rø(lø med det eiendommelige Fjeld Rødøløven. Nu følger et af de interessanteste Partier af denne Rute, der varer til Rota. Fra Rødø langs et lignende Landskab som det, der netop er passeret. Fast- landets Fjelde frembyde de mærkeligste Former, sagformede Rygge, høie Pigge, deriblandt Bloktimlen, bratte Styrtninger, ovenpaa hvilke sees Svartisen. Allerede nedenfor Rødø er Rota seet langt i N .; tilv. den høie Ø Bolgen, tilh. Aamnesøen med flere høie, forrevne Tinder, hvilken sidste deler Indløbet til den Fjord, hvis inderste Arm er H0landsfj0rden, hvor Svartisen sender en Bræ, Fonndalsbræen, ned paa den flade Stran(l. Denne besøges bedst fra Grønøen. T11ristskibene gaa altid derind; i Hurtigruten sees Bræen ude fra den ytre Led. I Turistruten sættes Passagererne iland ved Gaarden Reindalsvik; derfra paa 20 Min. op til Bræen; daarlig Vei. Bræen var l723 naaet frem til Fjorden og havde da ødelagt Gaarden Storstenøren ved Stranden; nu ligger dens nedre Rand mere tilbage. I S. Reindalsfinden (650 m.), fra hvis Top god Over- sigt over Bræen. Der styres videre mod N. Fjeldene have her som oftest Styrtning mod N. og ere høiere, end de se ud til. Idet Skibet glider fremad langs Aamnesøens Tinder, sees mellem dem stolte Fjelde inde paa Fast1andet. Efter Aamnesøen sees et større Parti af l-lvartisen. Ret foran ligger Meløen, hvor Kirken Sees. Øen har store Høider, hvortil der paa Sydsiden føier sig vide Flader. Der styres i11dover, indenom denne, fremdeles med det samme vakre Skue af Bræen; ind tilh. til den lave, skovbevoksede Grønø, hvor Egnen med Skov, Fjord, Fjeld og Bræ minder om Hardangerfjordens Omgivelser. Anløbes i Rute I, II og III. Skibet gaar indenom Meløen, som her haves lige i N. Tilh. et pragtfu1dt Landskab; Fonntindens Kuppel rager op foran Svartisen, og mere i S. sees den spidse Bloktind og to 1ignende, men endnu høiere Fjelde. Derhos sees den øvre Del af den Bræarm, der sænker sig ned til Holandsfiorden; denne gaar lige under Fonntinden og Sva1—tisen, paa Nordsiden begrænset af en lavere Fjeldryg, som gaar parallel med den, der bærer Svartisen, og sees tydelig foran denne. Skibet gaar nu paa Glommen en Fjord, som her skjærer ind i Landet, og ofte fra denne op til Ørnes med vakkert Fjeldskue mod S. og til flere vakre Arme af Svartisen; ved Glommen mærkelige I—lelleristninger (Petroglypher), de nordligste, som kjendes i Verden. Enkelte Dampskibe an1øbe ikke dette Sted, hvorved Veien bliver noget kortere; dog gaa de indenom Meløen. Fra Ørnes i vestl. Retning ud mod (497 km.) Støtt, en Gruppe af Øer . .=..“
