366 Rute 59. Svartisen. 1Sjona. Alderen. ligt Kvarter. Turen er interessant; for den, som ikke vil fortsætte ind i Sverige, er det en passende Afslutning at tage en Rotur henover den vakre, fisker-ige Uman. A Svartisen. en af vore største Is— og Snemasser, har sine sydligste Arme i Nær- heden af Mo. Den er ca. vo km. lang, l0 km. bred, l000—l20O m. o. H. Den ind- tager Høiderne af den store Halvø, der dannes af Ran— og Saltfjordene og bestaar af to ved den vestre Gtomdul adskilte Partier, et større i V. og et mindre i Ø. Et Besøg til Svartisen foretages bedst fra Mo som Udgangspunkt. Først roes til Yttere“n, hvorfra 3 km. til Langvasslm- dingen ved Langvan(let. a. Herfra roes paa 1Ijɔ T. til den øvre Ende Saa opigjennem Dalen til Gaarden Glomvass(l(1len (meget tarve1igt), hvor der kan fortsættes opover og tages Ture ind paa begge Bræpartier. b. Bedst paa 8Z.1 ’1’. at ro det korte Stykke til Vandets nedre Ende og tage opover .Rødvassdalen, hvis Bræe1v falderi Lang- va.9selven og denne igjen iDunderlandselven. Vei paa begge Bredder, bedst paa den østre; Kvarter faa Bjørn(men. Derfra i 3 . forbi en Plads ved Svart- isaaen, der roes, til Gaarden Sæm-tisdalen, Vand op til en Arm af Bræen, der slip- per lsstykker ned i det øverste Vand. VedLang1—andet den 275 m. lange Hule W Risagrotten,— ved GaardenHammemesett arve- ligt Kvarter) den endnu smukkere Hule Laphullet ved Bjomaaen og en tredie min- dre Hule ved ikke langt fra den sidste. Grønlihulen lettest tilgjængelig-; Før-er nødvendig — Paa andre Steder i selve Dunderlandsdalen forsvinde Elvene i Jorden, derimellem Eiteraam. og springe igjen pludselig frem paa andre langt bort- l1ggende Steder med en stor Vandmængde. Ved Stilvassaaens Udløb af øx-tvamlet, hvor den forsvinder i Jorden, en mærkelig, underjordisk Mølle. Begge naaes lettest fra Næve‘meset, omtr. 30 km. fra Mo (Kvar- ter). øx-tjjeldet (henved 1400 m.) bestiges bedst fra Næverneset. Der findes ogsaa i Dalen nogle vakre Fosser. 0mtr. 12 km. fra Mo den vakre Rein.foss. 0mtr. 55 km. fra Mo ligger Bjellaaneset, der er som et Midtpunkt i Dalen. I Nærheden deraf Stormdalsjossen. og fra denne roes i 1ZZx T. nogle smaa Fra Hemnesberget atter ud Ranfjorden til Nesne, hvor tilh. et fladt, frugtbart Fo1—land stikker ud i et Nes. Over F—jorden Lille Sjona til (408 km.) Vikholmen (Olsens Hotel) ved Huglen. Blik tilbage paa Ranf-jordens lnd1øb. Tilh. Handnesøen, med Stokkatinden (594 m.), ved hvilken Store Sjona gaar ind. Denne befares af enkelte Dampskibe. Fjordene Bredder I ere bratte; paa Nordsiden det nøgne Fjeld Bo-en-slet, indenfor hvilket to Dale gaa op; af dem fører den inderste helt op imod Svar-t12sen, og ved dens Munding ligger en Grend. Ved Sjonas syd1. Side ligger i den indre Del flere, tildels velbebyggede Gaarde delsmand), hvorfra der er et kort Stykke at gaa ind til Myklebost(1d, hvor der bor to Handelsmænd. Kirkegaard med Klokke- taarn. Derfra 3—4 km. flad og god Vei over Sjonei(let (lavt, myret, lidet opdyrket) til Utskarpen, der ligger i meget venlige 0mgivelser, ved en Bug-t af Ranflorden, paa hvilken roes til Hemnesberget, S. 347 Og 355. paa to Terrasser, der gaa langs Stranden. t Dampskibet stanser ved Jægtestranden (Han— . En Var-iation i Ruten nordenfor Vikholmen er den (i Rute IH) at gaa indenom Øen Alderen gjennem Aldersundet (3 km. langt), der udmærker sig ved sine prægtige 0mgivelser. Dampskibet styrer da fra Vikholmen, forbi Tomma (9l6 m.), med Lurøs Øgruppe ti1v., og bag denne Toppen af Hestmanden, ind i Aldersundet; langs Stranden ven- lige Gaarde under høie, grønne Lier. Først tilh. Liatinderne. Saa op i Svingen til Anløbsstedet Alderen, med Alderti-nderne tilv. og Bratland tilh., i Aabningen af en vakker Dal. Derpaa bliver Okstinden med dens besynderlige tredelte Top Alt dominerende. Efter dem1e følger en anden mærkelig Tind, adSkilt fra Okstinden ved en bred Fjord. Saa kommer med Et .Hestmanden rundt et Nes til Selsøvtk. . Fra A1deren roes paa 15 Min. over Sundet til Bratl(m(Z (godt Kvarter1, og derfra over et Fje1dskar, ca. 2 T.s Gang, til ‘Sørjyorden i Rødø. 0pstigningen brat; derpaa storartet Udsigt og siden jævnt Lænde, forbi et usædvanlig rigt Fiskevand til Fjorden, der naaes ved den vakkert beliggende Gaard Ser-øorden. Fra denne roes paa 11jɔ T. til Gjex-Halen ved Fjord- i Sigte. Over en kortere F jord og bunden med Lakseelv, omgiven af Gjerval- ktubben o. a. høie Tinder. 1Z2 ’I’. fra Gaar- den ligger Gjervalvandet, og ved dettes øvre Ende en Gaard af samme Navn. Paa Vandets søndre Side 0vergang til Lille Sjona, — paa 3 T. til Gaarden Helgaavandet, saa paa 1 T. til Gaarden Hetgaaen. Derfra roes paa W T. til Myklebostad og til den nærliggende Jægtestrand.
