358 “ Rute 59. Rota. Saltflorden. ’ Bodø og Holmer, med Fyr og et bekjendt Handelssted, der anløbes i Rute III. Herfra vakkert Skue af Svartisen. Saa langs en Halvø med spidse, forunderlig formede Fjelde (ti1h.), der ender i den afrundede Top Rotu- (609 m.), ogsaa Støtt-Rota eller Kunna, hvilket sidste Navn dog ikke gjerne nævnes, Grænsen mellem Nordre Helgeland og Saltem Fogderi, et velbekjendt Punkt paa denne lange Kystfærd. «Naar Klokken ringer i Kunna, da gaar Draugen tilalters.» Folkefantasien giver ogsaa Havet dets ovematurlige Beboere, hvis Liv efterligner Menneskets. Rota for- bindes med Fastlandet ved et lavt og fladt Eid, over hvilket i N. sees Lande ode. I godt Veir sees ret tilhavs Lofotens ytterste Øer, derimel- lem Vgærøen og Mosken, samt længere inde Moskene8øen. Under Sv-ingen rundt Rota sees endnu flere af de indre Lofotøer. Ligesaa ret i N. Fugløen, med høie, interessante Fjelde, den lavere Ø, Fleina, den lave Arnø og Sar1dhornef, som her viser sig spidst. Skibet styrer mod N. indenfor Fugløen; inde paa Fastlandet forunderlig formede Fjelde, bl. A. Forjjeldet. en Borg, med svære Bastioner. Inde i Landet en enkelt høi Top. Senere forbi Fugløen, paa hvis nordl. Side sees en stor, graa Flek, dannet af Sand, Som rinder ned fra en Hule oppe i Fjeldet; under denne nogle Gaarde. I SØ. en Række høiere Fjelde med lange Rygge og Tinder. Tilh. en lav Halvø med Gildeskaal Kirke og Præste- gaard. Rundt denne Odde ind til 1Sund, hvorfra smuk Udsigt til Sand- hornet, der ligger lige overfor. Anløbes i Rute I og II. I Rute III anløbes Indyr og .4rnøen. Videre med Sandhornet tilh., rundt dette og lige mod Landegode, hvis vakre Tinder nu tage Sig rigtig godt ud: i S. Landegodegjura. i Midten Stortinden eller Kvitinden (707 m.) og i N. haver-en. Enkelte Skibe gaa indenom ‘S’andh1)rnøen, med nøgne, glat- skurede Fjelde. Lofoten sees nu mere tyde1ig, helt sammenhængende, men ganske lavɔ — fra Værø til Vaagekallen. Samtidig aabner Saltfj0rden sig, og paa denne gaar Dampskibet nu ud. Till1. for Sandhomet de takkede Smaatinder i Beieren og derefter Børvasstinderne. Indenfor Saltfiordens Bund en Kjæde af mægtige Snefjelde, derimellem først Blaamanden og siden, nærmere Bodø, Sulitelma selv. Mod N. sees Landegode og Lofoten ude i Havet, tilh. derfor Bodø og længere inde Bodin Kirke. Farten over den aabne Fjord varer over l T. Skuet fra Dampskibet her aldeles storartet. Tilsidst mellem lave Øer ind til (564 km.) Bodø med 4582 lndb. Grand Hofel, godt, i Storgaden, med Udsigtstaarn, der byder god Anledning til at se Midnatssolen; Vær. fra Kr. 1.50, incl. Service og Lys, Fr. Kr. l.25. Midd. Kr. 2.00, Aft. 1.50; Bad, Billard, Keglebane. Mindre, ogsaa anbefalede Hoteller: Frk. Thoresens Hotel, Hotel Central. Glimrende Beliggenhed. Børvasstin(lerne og Beierens Fjelde tage sig godt ud, ligesomi V. Lande- gode. Sæde for Nordlands Amtmand; Norges Banks Kontor; Nordlands Privatbank; Middelskole; ny Kirke. Telegraf ved Torvet tilh. for Landgangsbryggen. Posthuset oppe i Storgaden tilv. Damp8kibsexpedi- tioner.— N. Falck ( for Bergenske og Nordenfjeldske Skibe), Amt Angell (for Vesteraalsskibene), Jentoft (for Saltenskibene) og Langes Efterfølger. Paa .ZVyholmen liden Skanse; her foregik l8l8—-l820 de Voldsomheder af engelske Smug1ere, som gave Anledning til den bekjendte BodCsag. H3mdholmen, hvor det tidligere trondhjemske Faktori (l803—1827) laa, er nu landfast; endnu kalder dog Nordlændingen Bodø ofte med dette Navn. Faktoriets svære Hovedbygning staar fremdeles I Havnen den lille Rundholme og Bu1—øen med Værft Bodø byder rig Anledning til Udflugter i de omliggende Fjorde, der befares i hyppige og regelmæssige Ruter af det Saltenske Dampskibsselskabs store og gode Skibe (Køier og Restauration). Af disse er særlig I—Iurtig1—uten paa 0foten (Narvik)
