Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/228

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

.l86 Rute ‘24. Vetti. Vettis“fosse“n. F )Wiken. veir. (Tidligere hændte det, at forsigtige Folk fór en øvre Vei mellem Ulsn(mosi og Øitjernsnosi.) Mægtige Ure1— langs Dalsiderne, med svære Stene Naturen imponerende. Veien stiger noget, gaar derpaa ned til UtIa, i hvis Nærhed den bliVer.. Gjelet udvider sig; Vettis høitliggende Agt-e Sees, men ikke Husene.’ Ny Opstigning begynder, med Hølja.fo8sen tilv., op under en brat Hammer. Saa atter ned og langs UtIa; snart sees Vetti, der ligger et Stykke oppe tilh. for Veien. Frem til en neden- for Gaarden liggende Plads og saa tilv. for den dyrkede Mark op til (3 T.) Vetti, hvor godt Kvarter hos Anfind Vetti. Han og hans Søn, Tomas, udmærkede Førere, med Patent af den norske Turistforening. Vettisfossen. 1Ij2—2 ’1’. frem og tilbage. Først noget op, derpaa brat nedover, med Udsigt mod Friken og Fleskedølas nederste Løb. Af Morka-Koldedøla sees kun de nederste KaSt, som den gjør ned i Utla, medens Fossen fremdeles er usynlig. Stien gaar videre i en stor, sandblandet Lerbakke, hvor tildels store Stene hænge ud over Hovedet. Situationen ser ikke tryg ud og er det neppe heller. Videre over Ur, hvor første Skue af Fossen. Saa ned til .lIorka-Koldedola (25 Min.) og paa Klop over denne samt paa l0 Min. op til Faldets F0d. I en næsten lodret Høide af 260 m. styrte1—Elven sig her som et fint Slør udover den bratte Fjeldvæg Gjen- nem en fremspringende Tømmer1—ende s1ippes de i Vettismorken fældede Træer om Vinteren ned paa den Isskorpe, som da danner sig udenom Fossen og som en Skal omgiver denne i dens halve Høide; det forstaar sig, at mange Stokke ødelægges under denne Fart. Ved at stige op Vett-tsgalde-rne (se under 3o) sees Fossen ovenfra. Oppe paa Plateauet tilv. fra Veien, paa Klop over Elven; snart ved det Sted, hvorfra Faldet sees. þ)eldets yderste l’artier ere løse og kunne ved Berøring let komme paa Glid. Især viser en Revne i Fjeldet paa det Sted, hvor Fossen bedst Sees, at der her inden kort Tid kan styrte en B1ok ned. Stelsn0st1nden (2o39 m.) mellem Fleske- dalen og Morka-K0ldedalen bestiges fra Vetti. Toppen meget brat (6—7 T.). Vettis- m0rk— eller Fleskedalsæteren kan benyttes som Udgangff)unkt. Aardals obberværk. Fra Far-vies (S. 1é5) kan der gjennem Langedalen gjøres en kort Udflugt til de gamle Kobbergruber, af hvilke nogle endog ligge i en Høide af l250 m. over Havet. Fra Farnes til Hu- sene paa Hobsæter, hvor der kan over- nattes, og videre over Elven til Gruberne, som bleve drevne 17o0—1VÖo, men neppe l H i l nogensinde have givet synderligt Udbytte. Under Farten over Aardalsvandet sees høit oppe i Fjeldet nogle af Daga‘ab- ningerne som smaa, runde Huller. Fra Holsæter til Gruberne og tilbage 3—4 T. Fra Aardal til Fortun.e Fra Holsæter kan ogsaa fortsættes Videre over Aare- sa1teren til Stokkesæteren (hvorfra Udsigt til Austabottinderne) og videre til Mu“radn. Herfra under Muranosi gjennem Lovardal- skar-et, langs den østl. Bred af Lovardols- vandet og (tiJh.) en liden Bæk paa Høiden under Soleitindeme og Au“stabottinderm. Videre gjennem den lange og jævne Ber- (lal, hvor der paa Berdalsæteren (S. 181) er opført en liden, men god Hytte for ’1’urister; fortrinligt Udgangspunkt for Tindebestigere. .4ustabottind meget van- ske1ig, men med overordentlig vild Udsigt.; Solei1indeme 1ette. Fra denne Dal ned til Gaarden Fuglestig, hvorfra fører en over- maade brat Sti ned til For-tun. Gaardens Navn er betegnende for dens Beliggenhed Fra Aar-dal til Nystuen opvardet Fjeld- vei(1o-12 T.) med Moen, der ligger paa Utl(1s venstre Side. noget ovenfor Vandet, som Udgangspunkt. Gjennem Moardalen paa Aardølas no1—d1., høiere Side op til øiestølen, derfra paa den venstre Side forbi Holsbrustølen op til Sletterust en Sæter (?) ikke langt fra Torol-men (10l0 m.), et af Aardøla gjennemstrømmet lidet Vand. Her forlader Veien Aardøla og gaar mod S., tildels mindre godt Lænde, med vak- ker Udsigt ti1 Jotunijeldene, mellem Slet- ntngen og Gronavandet til Kirke-noten og derfra til Nystuen paa Fillefjeld. Fra Sletterust gaaes langs Aardølas og Torolmens h. Side frem til Tyin og langs denne til Fælæge1—et paa Breikvam, S. l62. Fra Aardalsvandet en anden, lidt kor- tere opvardet Vei gjennem Fossdalen til Nystuen (S. 118). Fra Bre-ikvam ved Tyin kan gaaes over i IUelledalm og derfra fortsættes til Vetti. 30. Fra Vetti til Sk0gadaIsbøen— Fra Vetti ret op ZigZagveien, opad den bratte Bakke Vettisgalderne. Omtrent halvveis oppe en Plat- form oppe i Fjeldet, hvorfra Udsigt opover Utladalen med Støls-Mara- dalen-, og dens Foss, forbi Friken, op til Skogadalen. Det følgende Parti af Galderne mindre bra-t, men nærmere Fjeldranden. (1 T.) et Sten- gjærde; nu fladere, saa der kan rides. Her tiIv. Vei hen til FosSen, fra hvilken igjen kan gaaes. umiddelbart til Sæteren. Der sees ret ind i Morka Koldedalen med Stølsnosi ti1v. Tinden sees ikke. Tilh. Hjelle- (lal8tin(l. Den stærke Sti paa Elvens v. Bred følges opover til Broen, x Z ....—..... . .ZV:“.;V; —“‘—Z Ë? §i’A