Rute 24. “ Aar-dal. F(1rnes. Vettisgjelet. 185 hul-9timI tilligemed V‘isbræen, tilv. Ti-ei-botnhornene. Dalen ligger nu grei foran En, flad og pen; ret frem, paa den anden Side af I’ladalen, sees fra Høiden He‘ilstuguhø. Fra Høidepunktet sees langt tilh. Kirkeffernet, hvorfra Visa springer ud. Visa hoppes langt oppe for at komme over paa Elvens h. Side, som følges hele Dalføret nedover-. Ur og Mos veksle nedover. Efter 1’Z1 T. naaes Uladøla, let at hoppe; videre efter S. l76. W 29. Fra Aardal gjennem Vettisgjelet til Vetti. Kort Dags- marsch. Paa Aar-(lalstangen ved Sognetjorden, R. 38, godt Logis; dog ofte mange tiskende Udlændinger-. M1ddagsfJ1—Idet kan herfra bestiges paa I fatter Austabottinderne, Riingstinderne og 6 ’I’. Før-er bør medtages Udsigten om— i Alm. de fleste af Horungtinderne. Fra Fjorden god Vei op forbi Kirken til Aardalsvaudet. gaaes paa l5 Min. Paa Vandet (—l4 km., l86 m. (lybt) gaar der i Reisetiden Baad paa de Dage. Aardalstangen an1øbeS ’ Tar-t: for 1 Person Kr. l.50, for 2 Kr. 2.00, for 3 Kr. 2.4o, o. S. v. I Tilfælde af Modvind maa den Reisende finde sig i at ro med. Behøves flere Rorskarle, da efter Overenskomst I godt Veir roes Vandet af Dampskibene. paa 11j;111,’2 T. I 1srs er der anskatfet en tarvelig D11mpbaud, Som skulde fortsætte l 1899. Den er imidlertid sunken i Marts 1899, men vil antagelig blive tagen op og sat istand Her sees opover Vandet, med dets bratte Bredder, der kun for en mindre Del ere bevoksede med spa1;som Skov. Under Roningen opover passeres tilh. en Hjemmestøl, Loi. Tilv. Levninger af gamle Ski-ed. Till1. det bratte Stigeberg, og længere fremme sees høit oppe, ovenfor en liden Foss, Eldegaarden. Umiddelbart indenfor Stigeberget en liden Dal, hvori høit oppe Lø8tsæteren; denne Dal aabner Sig efterhaanden; det er Foss- dalen, hvori Overgang til ZlÎystuen (S. 118). E1ven styrter ned i en Række af Fosser-; og paa dens h. Side s1ynger Veien sig op; mod E1ven danne Stigebergets bratte Vægge en indhulet Kjedel. Pas paa den Vei, som fra en Plads nede ved Vandet gjennem en trang Kløft fører op til ,Eldegaardenl Indenfor denne Eldegaar(lsnosi. Tilv. Bottegjuvet; ret imod denne mærkelige Botn tilh. Pladsen Gjeithus. S1raks efter tilh. rundt om Rau-S“nes. imod hvilket ti1v. aabner sig Nondalen. Saa mod Blaaberget, hvori gamle Gruber. Indenfor dette Fardalen. hvor lægges til ved Gaarden Farnes; De følgende Tidsangivelser Moardalen, hvori Aardøla langs store Mæ1er op til videre langs Utla. Forbi Rorskar1 ansat af den norske Turistforeuing. regnes herfra Opover Dalen Kjørevei Tilh. kommer ned fra Tyin (S. 162). Paa lå Min. Sammenløbet af Aardøla og Utla, og derfra en gammel Stoll, der kun er dreven et lidet Stykke ind i Fje1det, og hvori kan gaaes helt ind til Bu11den. Videre noget opad, atter ned og til (l T.) Broen over Utla, hvor den gamle Vei, der gik over Aardøla og forbi Gaarden Moeɔ?, kommer ned. Videre paa Utlas venstre Side. Veien længe jævn; holder Sig i EIvens Nærhed Dalbunden flad; Fjeldene træde hinanden stedse nærmere Fo1—biI(j(*lle- fossen til Gaarden (19f4 T.) I—UelZe, hvor Kjøreveien ender; Siden kun Sti, som gaar over Utla og bliver en Stund paa dennes h. Side. Til (2 T.) —]ohameebro, hvor —en Støtte 1880 er reist til Minde om Johanne, Konen paa Vetti. Her atter over paa venstre Side, hvor videre frem forblives. Efter 10 .Mins Gang sees en Bro over Utla, der fører over til A.fdalsj“ossen 162 m.), som ogsaa sees fra den sædvanlige Vei. Ovenfor Fossen Afdalsskaarene, en nu om1agt Vei op til den høitliggehde Gaard Z—1.fd(1l. Her er Vettisgjelet, den meget omtalte Fjeldk1oft, som dog nu efter de sidste Veiforbedringer har tabt det M(=—ste af sin Farligl1ed; dog falder der endnu undertiden Stene ned i Veien, fornemmelig efter Regn-
