Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/229

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Rute 24. Fleskedalen. Smoget. l87 saa over Elven og et Par Smaaarme af denne. Gjennem Mai-ada1en over Utladalen aabner sig Udsigt til Riingsbr(een og Riingstin(Ierne, det første B1ik, som faaes paa Horunggruppen. (1’fn T.) Vettismorksæteren (667 m.). Derfra fladere Lænde, gjennem Skov og hen til (2 T.) Broen over Fleske- døla, og saa i nogen Afstand fra denne, paa h. Side opover gjennem Skov. Her sees Maradals.fossen. Hvor Skoven ophører, bliver Lændet fladere. Glim1—ende Udsigt til Skagasføls— og Dyrhaugtindernb. Saa paa Bro over E1ven til (2IZ2 T.) Fle8kedalsæteren. Her sees Friken (Ïl418 m.) ret op tilv., hvor en opvardet Vei fører til Høiden. Altsaa, hvis der overhovedet gaaes om Sæteren, tilbage over Elven for at begynde paa Opstigningen. Her storartet Udsigt til de før nævnte høie Tinder. Saa ret imod Vormeli, atter ned mod Elven, over Ur-adøla og videre frem til (6 T.) Skogadalsbøen, S. 182. 3l. Fra Vetti over Smoget til Tyin. Efter 30 til (2IZ, T.) Fleskedal8æteren, hvor der blives paa den samme B1—ed af Elven (den venstre), paa hvilken Sæteren ligger. Nu ind i FIeskedalen; et Stykke op i denne forsvinder efterhaanden det tidligere Skue af Horunggruppen, medens i dets Sted Stølsnostinden træder frem tilh. Inden denne er naaet (:3 T. 20 Min.), en Bro, hvor over Elven. Fra denne vise Varder op til Veien. Videre paa godt Lænde, med Stølsnostinderne tilh., idet der styres ret imod Smoget, der sees inde i Botnen. Fremover ved denne følger en større 0pstigning, indtil (4“Z1. T.) SmOget, hvorfra pra 1i1ld Udsigt til Stø1snostinderne og hele l-lorunggruppen. Paa Vei ra Tvindehaugen virker denne navnlig aldeles slaaende, idet den pludselig træder trem. Der aa ind i den ganske trange Dal, som er Smoget, langs Fleskedalsvandgt, og saa tilsidst lidt op, paa et af dei disse Fjelde sædvanlige Band, der opgives som (5V; T.) Amtsgrænsen mellem N. Ber- genhus og Christians Amter. Her sidste Blik paa Horunggruppen og saa raskt nedover, hvor snart tilv. sees Uranostinden; Nedstigning paa Skraa mod Uradalsvandet, paa hvis anden Side tilh. for Tinden sees en større Bræ. Ikke helt ned til Vandet, men efter de malede Varder, langs hvilke Veien bærer jævnt udover gjennem Uradalen, som den øvre Del af Dalføret her kaIdes. Tilv. opover denne l)al Vei til Skoga- dalsbøen, se 32. Siden aabner sig tilh. den østlige Munding af JIorka- Koldedalen, hvor igjen sees Falketind. Saa til (6 T. 40 Min.) Broen over den fra Urada1svandet rindende Uradøla. Dalen heder nu Valdres- Koldedalen; i den munder Morka-Koldedalerc ud paatværs. SIaattaafleldet byder her en Benvei til W paa styres opover paa Sla(1ttaaJjel‘Iet, Eidsb11gax-en åS. 163). Denne gaar over (’ra— j temmelig direkte mod O. og siden lidt 11øla, lige ve dens Ud1øb af Vandet Der— “ mere tilh. Tilh. Koldedals— Og Ifielledalstinderne og flere Bræer; siden noget op fra E1ven, idet Veien forbi Koldedalsuandet med Breikrams(eken og dens to Bræer tilh. vedbliver at følge Varderne fren1over, indtil der faaes det første Blik paa Tyin, hvorefter noget brattere nedover til denne Indsø. [Paa Vei fra Tyin bør ubetinget roes. Roturen tager 3:3—45 Min.] Under Roningen sees i S. Suletind og Jukuleggen, senere Sletmarkho og Ga1debergtind. Paa Vei fra Vetti følges den flade Tyin- str(md hen til Tyinh0lmen (S. 162) og saa enten over til Eidsbugaren (S. 16:3) eller tilh., hvor man straks maa faa fat paa de Varder, der vise Vei til Tvindehaugen. Disse staa i nogen Afstand fra Stranden, der er meget viket, saaledes at en Vandring langs denne tager lang Tid. (9V2 T.) TVi1ItIehauge11, S. 162. De her meddelte Tidsangivelscr ere vistnok rum1nelige. — ....— „n