Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/143

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Rute 18. Har-dangervidden. Ustejfforden. lO5 18. Over I—lardangervidden til Vil( i I—lardanger. Paa denne Fjeldove1—gang kan vælges mellem forskjellige Veie; man er ikke bunden til enkelte Dale, men har hele store Vidden foran sig. I1ardangerv1dden er i N. begrænset af HaIlin.gskamets bratte Fjeldmure tl930—l960 m.); 1I§l0ö S. strækker den sig ud idet Uendel1ge, indtagende en Flade af mang- foldige Kvadrat.kilometer, indtil den ti- sidst finder sin Sydgrænse i ’l’elemarks- fjeldene Udsigten over den bølgedannede Slette er næsten uendelig, kun af brudt i SV. af Haar-teigen (166x m.) ogi S. af Gau-staa mægtige Kuppel. Høisletten (1000—l300 m.) 3ennemstrømmes af mange Elve. der ikke tid ere lette at passere, og er opfyldt med mange større og mindre Søer; de eneste menneskelige Bo1iger, som her findes, ere Sætrene, der paa disse Kanter kun byde daarligt Kvarter Derhos findes paa mange Steder Fæl-æge1—e, smaa, i Jorden nedgra- vede Huller-, dækkede med Heller, hvori E1erne og Vegt-erne af de store Drifter, der om Sommeren vandre omkring paa X idden, tilbringe Natten, saafremt de ikke ligge ude under aaben Himmel Til dem maa Vandreren ofte tage sin Tilflugt Det hænder ogsaa, at der træffes gamle, for længe siden forladte Rem(ly-rgrave, hvori Bønderne i gamle Dage jagede Dyrene ned. Paa begge Sider af d sse Grave er der opført lange Stengjærder, der gaa sammen i en Vinkel, hvor der i den spidse Ende er en Aabning lige foran Graven, der var omhyggelig tildækket. Naar Dyrene sprang ud paa denne, faldt de igjennem og bleve liggende i Graven som Bytte for Jægerne. Færselen har forlængst (g)trukket sine bestemte Veie paa Vidden, er i Regelen vise sig tydelig En saadan optraakket Vei for Folk og Heste kaldes en Sla:pe, og man har flere saadanne, en Har:Ingsla-pC og nogle Nordm(1ndsla1pPr. .Vordm(m(I er den, som bor i N. (.): l V.) for Hallinger, Numedøler og ’I’elebønder, altsaa en Har- ing. Omvendt kalder Haringen sine Na- boer i O. for Fjeldet Au-stmæud. Viddena Natur med de uendelige l’d- sigter er ensformig, men tillige eiendom- melig og har sin Tiltrækning. Den for- tjener at kjendes og besøges mere. end en hidtil har været Krækjahytten byder en bekvem Station med let Adgang til Ha1lingskarvets og Hardangerjøkelens prægtige Fjeldnatur. I de sidste Aar er der ogsaa anlagt andre Hytter. Af Vidden faaes det bedste Indtryk paa den sydligste af de to nedenfor beskrevne Veie. Fjeld- partiet mellem Hallingdal og Hardanger falder i to Dele, eftersom den sydlige eller nordlige Over-gang vælges For den Førstes Vedkommende vil Udgangspunktet her blive Hallingdal for den Sidstes Hardanger, saaledes at det hele Fjeld- 1åarti bliver behandlet i en Rundtur. uter fra Numedal og Telemarken S. sa og S. 62 flg. L Den sydlige 0vergang fra UstedalenS øverste Gaar(le (S.102). De følgende Tidsangivelser regnes fra W berg eller Nygaard Kr. 6.00, til Dagalien ’lZufto. Fører til Krækjahytten Kr. 7.00,; Kr. s.00, til ’l’unhovd Kr. (i.00, paa Hal- til Hardanger Kr. 12.00—l4.00, til Fjeld— lingskarvet Kr. 3.00, Alt uden Hest Fra Tu.ftO gaar Veien ned i Da1bun(len, men stiger atter. Snart passeres Eima, der i vakre Fald kommer ned ti1h. Siden jæv11t opover til (1îf; T.) Smefbak-1følen, hvor Elven nede tilv. danner det vakre, 1ð m. høie Fald Høgfo88en. Kort efter første Varde, hvor Fjeldveien gaar ned til Broen ved Usteoseu. Her har man den alm. af Fodgjæn— 1 blot benyttes naar man i Forveien har gere benyttede Vei, som nærmere beskri— W sikret sig Baad over Vandene, men er da ves S. 105. Den her først angivne Vei kan l den korteste og bedste Linie Man gaar her ikke over Elven, men holder sig paa samme Side, hvor der fortsættes opover, med Udsigt mod HalliTrgskaɔ-I—et. Fra Høiden Udsigt ned paa den store Uste“fjord (1018 m.) med Haa-dangerjøkelens ISmasser i Baggrunden. Nu ned til Fjorden, hvor Veien ender, og hen til (2 T.) Osesæteren eller til den lidt længere borte liggende Gjeifli Sæter. Her flere Baade. USl3efj0rden er i godt Veir venlig med sine birkeklædte Lier, mel- lem hvilke der paa begge Sider ligger Sætre. Ha1lingskarvet staar till1. som en vældig Mur, medens ret frem sees Bergsmuljjeldet, bag hvilket Hardangerjøke1en efterhaanden skjuler Sig. [Ved den øvre Ende af den hermed sammenhængende 1Støleflord Kvarter paa 2Vyga(ml hos Tollev,