104 Rute 17. øster-bø. lVesbøgalden. Vassbygden. Hytten paa mindre end 1 T. langs Elven, hvor Uøvede indimellem bør passe nøie paa Veien, til Øiesæteren, hvorfra gjennem den trange Dal langs E1ven, indtil der tilh. sees en stor Foss i en Elv. Her brat op og ind i Sidedalen, hvor Bro over Elven. [Tilh. en Vei op Dalen til Sauevadsæteren og videre opover Fjeldet for at komme ned ved Vassbygdvandet. Her fare Drifteme for “at undgaa de slemme Passager, som findes længere nede. Det gaar ligeledes an at stige op paa Fjeldet ved Aurviken.] Over Broen; saa tilv. forbi en Sæter og paany nedi Dalen, hvor fremdeles langs Elven, dog adskillig ovenover denne, uden at bryde sig om en Sti, der fører op tilh. og ender i vild Ur; forsigtig i Mørke! Frem paa en Flade ovenfor et lidet Vand, hvor de første Sognegaarde, Østerbø (Aurdalen) og Aurviken, 31f; T. fra Steinbergdalen. Kvarteret paa Østerbø forbedret; anbefalet. Paa den videre Vandring ikke op efter den store Driftevei op paa Fjeldet tilh.g fra Aurvikenl — Ved at— følge Vandet gjennem en l3irkeskov opdages Nesbøvandet, hvor den bekjendte Nesbøgald findes i den lodrette Fjeldvæg langs Van- dets østre Side. Først et brat Stup, hvor nedover paa en iFjeldet fast- bunden Stige. Derpaa tilh. ad en smal Sti nogle faa Skridt til det egent- lig berømte Sted. I Fjeldvæggen er der dels i Sprækker, dels paa ind- borede Jernnagler i en Længde af omtr. 30 m. anbragt en Del Birke- stammer, ovenpaa hvilke der er lagt (le1s Heller og Bretter. dels andre Birkestammer; 15—20 m. over Vandfiaden. Det tarvelige Rækværk byder kun liden Sikkerhed, og da Sogningen gjerne indskrænker sit Veiarbeide til det mindst Mulige, kan det nok hænde, at en og anden Stok helst burde fornyes. Imidlertid gjør det Hele dog ikke Indtrykket af at være farligt for Andre end særdeles svindle Folk. Kun een ad Gangen bør gaa over. — St1—aks efter til Nesbø, hvor Dalen indsnævres til et smalt Gje]. Den nu meget tydelige Vei maa stige høit op; besvær]igt; til Gjengjæld herlig Udsigt over Dalen med dens nærmeste 0mgivelser. Paa Høiden sees tilv. Sæteren Holmen, til hvilken gaaes ned, — lidt tilv. hen til Sæteren, hvorfra kan tages brat ned til Elvens trange Gjel. Stien gaar der tildels i et gammelt Elveleie. Dalen overordentlig storartet, men Veien tung; stadig op og ned, tildels i betydelige Høider. Dog bedst at blive paa Høiden, hvor Veien efterhaanden skal opvar(les. Først ned Bjørneskaret, hvor Veien er udbedret af den norske TuriStforening. Forsigtighed bør vises! Fuldstændig Forbedring af Veien er under For- beredelse. Fra sidste Høide sees ret frem de pene Huse paa Søn;jareim. som da synes at være lige ved; imidlertid maa først st1iges brat ned til Elven og derpaa atter op. Gaarden (4 T. fra Nesbø) paa en fremsprin- gende Høide; vakker Udsigt. Umiddelbart efter Sønjareimsg“alden. hvor Veien er sprængt ind i det lodrette Fjeld, med solid Jernrækværk paa h.“ Side. Tilv. brat Styrtning ned i Uren og under denne den vildt brusende Elv. Straks nedenfor Galden den følgende Gaard Alme‘n 25 Min.). Langs Elven i Smaabakket Lænde, indtil der lidt ovenfor Gaarden Belle stødes paa en Kjørevei, paa hvilken i 1Z2—M T. i den flade Dal til VaSSbygdVa11det, hvor Baadskyds paa Øium eller Steine. Gjennem den Dal, som her gaar op tilh.,kom1ner den ovenfor omtalte Drifteveined. Vandet er omtrent 3 km. langt; storartet Natur. Fra dets Nordende god Vei, gaaes paa 1’f4 T., langs den fiskerige Elv til A111’IandSVangen; godt Kvarter; DampskibSanløbssted. TP](’g1’itl.— Station. R. 36.
