Smaalenenes amt. — g 1 tioner), der selv nedmulder sæden. I begge tilfælde bliver ageren rullet, dels for at ti1pakke jorden og derved gjøre den mere skik- ket for plantevæksten, dels for at gjøre overfladen bekvemmere for høstningen, hvilket især ved brugen af maskiner har ikke ringe betydning. Vaararbeidet kan i den sydlige del af Smaalenene, i herrederne langs kysten, i almindelige aar begynde i de sidste dage af april, længere inde i landet i de første dage af mai. Man begynder da med at harve den del af den høstpløiede jord, som skal bære havre, hvor- efter denne sædart bringes i jorden, saa snart man kan. Derefter følger de øvrige arter af vaarsæd, vikkehavre til grønfoder, hvede, byg og til- sidst potete1: og rodfrugter. Hvor man driver tidlige poteter, for at bringe ti1torvs i byerne, bringes gjerne sæden i jorden saa tidligt som muligt. Til denne sæd vælges helst solrige skraaninger, med varm, drivende jord. . Slaatten falder gjerne fra de sidste dage af juni til henimod midten af august, idet de sydlige bygder ogsaa i denne henseende al- mindeligVis ere nogle dage tidligere. Kornhøsten begynder almindeligvis omkring midten af august og varer til udgangen af september, idet de forskjellige kornarter mod- nes til forskjellig tid. Potetoptagningen foregaar i de sidste dage af september og første dage af oktober. Andre høstarbeider, pløining, grundforbedringer o. s. v., fort- sættes i almindelighed udover høsten, saa længe omstændighederne til- lade. Det er imidlertid ofte tilfældet, at jorden, om den end ikke fryser til, dog udover senhøsten (november), ved det da almindelige regnveir, bliver saa opfyldt af vand og ubekvem, at jordarbeide af den grund ikke med fordel lader sig udføre. Fuldstændigt brakarbeide er ikke almindeligt i det smaalenske jordbrug. En stor del landmænd lade sig nøie med høstpløining og en eller et par harvninger om vaaren, hvorefter jorden bliver liggende m-ørt, til gjødselen skal nedpløies, derefter følger den sidste harvning og jorden ansees da færdig for sæden. I det hele taget er der ikke noget almindelig antaget System for brakarbeidet. Hver gaardbru- ger arbeider sin brakmark saa, som han forestiller sig, at han bedst naar sit maal, eHer som det ifølge hans Vilkaar med hensyn til ar- beidsstyrke, redskaber o. s. v. falder ham mest beleiligt; dog er der mange jordbrugere i amtet, som behandle sin brakmark med indsigt og dygtighed. De i det smaalenske jordbrug almindelig brugte redskaber og mask‘1?ner ere: — Plogen, der haves i mange forskjellige konstruktioner. Mest almindeligt er det vel endnu, at man bruger ploge, som ere arbeidede af ha‘andværkere hjemme i bygderne. Disse redskaber ere vistnok tildels ufuldkomne, men adskillige af dem gjøre et ganske godt arbeide. Man har i den senere tid begyndt at efterligne de mere tidsmæssige, fra udlandet indførte konstruktioner. De saaledes i bygderne arbeidede Norges land og folk. I. G
