80 “ Smaalenenes amt. I Skjeberg og maaske ogsaa andre steder er dyrkningen af turnips tiltaget meget i de sidste aar. Af turnips avles indtil 80 hl. pr. maal og derover, men 50 bl. eller deromkring kan maaske ansees som en gjennemsnitsavling.
- — x;—-ỳj-
I Smaalenene bruges overalt at tilsaa jorden med frø, naar den lægges til eng, ikke, som paa adskillige andre steder almindeligt, at lade den græsbinde sig selv. Af engplanter dyrkes kløverarterne og timotheigræs. Der opgives for amtet i 1875 at være saaet 213 393 G græsfrø (hvi1ket formentlig vil sige en blanding af k1øver og timothei)., for landdistriktet 210920 R hvilket efter en sæd af 4 G pr. maal1) skulde give -52 730 maal, hvilket dog antagelig er for lidet. Der til- lægges vistnok aarlig en større vidde med eng i Smaalenene. Der findes ifølge den s. 70 meddelte opgave omtrent 330 000 maal kunstig eller dyrket eng, der ligger fra 3 til 8 aar eller undertiden længere. Om man antager, at den gjennemsnitlig ligger i 5 aar, saa skulde der aarlig tillægges 66 000 maal. Af planter til teknisk brug har lin og hamp været dyrket, men er i den senere tid meget aftaget. Tidligere dyrkedes i Smaalenene lin næsten paa hver gaard, omtrent tilstrækkeligt til at fyldestgjøre husets behov af lintøi. Linet blev dengang tilberedt, spundet og vævet hjemme. Dette er nu ikke mere skik og brug, efterat industrien har formaaet at levere allehaande hvidevarer af bomuld til billige priser. I ethvert fald dyrkes linet nu i liden mængde. Hamp dyrkes endnu mindre end lin. Med tobak vides enkelte forsøg at være gjort, men uden at der er grund til, for det smaalenske jordbrugs vedkommende, at tillægge denne plante økonomisk betydning. c]ordbrugsarbeider. Pløiningen udføres oftest om høsten; hvad der pløies om vaaren, udenfor brak— og rodfrugtmarken, er i almin- delighed ganske ubetydeligt. Pløiningen udføres i almindelighed paa en tilfredsstillende maade og i enkelte bygder, f. ex. Rygge, Raade, Onsø, Glemminge, Tune o. fl., endog meget godt; der er vistnok ingen egn i landet, hvor man i det hele taget arbeider jorden paa en mere tilfredsstillende maade end i disse bygder. Harvning sker om vaaren, dels med rettindede, dels med krogtindede harve og tildels med rul- leharve, for at berede jorden til at modtage sæden og for at dække denne med jord. For at knuse klumper og jævne jordens overflade bruges ruller af forskjellig konstruktion, dels runde, glatte, dels stang- jernsru1ler, eller andre former, saavelsom rulleharve. Saaning af korn, saavel vaarsæd som vintersæd, sker mest for haand (bredkast), hvorefter sæden harves ned, dels med rettindede, dels med krogtindede harve, efter de forskjellige sædarters krav til en dybere eller en grun- dere nedmuldning. I den senere tid er man i Smaalenene paa mange gaarde begyndt at bruge radsaamaskine (mest amerikanske konstruk- Z) De mere fremskredne gaardbrugere saa 5 a 6 F, men de fleste mindre, 3 a 4 9.
