Smaalenenes amt. ’Y9 pløining det foregaaende aar, samt ved omhyggelig bearbeidning med dybtgaaende harv og undertiden tverpløining om vaaren. Poteten dyrkes altid i rader og sættes enten efter plog, i hver 2den eller 3die fure, med en afstand af 24 til 27 tommer og omtrent 8’ a 10 tommer mel- lem hver potet i“raden, eller ogsaa pløies dri1ler med en dobbeltplog, sæden lægges i furerne og dri1lerne kløves, hvorved sæden dækkes. Denne methode er i den senere tid begyndt at komme i brug, men antages ikke endnu at være bleven almindelig. Hos smaabrugere, husmænd o. s.v., som ikke have hest, bruges meget med haandkraft at hakke furer, hvori sæden lægges, hvorefter jorden jævnes over. Til dette arbeide bruges almindeligt jerntindet rive. Hypningen foregaar, naar potetgræsset er 6 a 8 tommer høit, og gjøres en eller, af omhyggelige jordbrugere, to gange, paa større gaarde med dobbeltplog, hos smaabrugere med haand- hakke. Hele sommeren, under plantens væksttid, er enhver omhyggelig jordbruger meget opmærksom paa at holde ageren fri for ugræs, dels for at fremme potetens trivsel, dels for at rense jorden for senere grøder. Man bruger meget almindeligt over hele amtet at gjødsle jor- den direkte til potetavlingen, uagtet denne plante vistnok vilde staa sig bedre ved en jord, som er i behørig kraft uden umiddelbar gjødsling. Udsædsmængden er 2,s4 hl. pr. maal og avlingen 17,—Z hl. til en værdi af kr. 75,1, hvilket er noget mindre end det gjennemsnitlige udbytte i riget. Indhøstningen sker sædvanlig i de sidste dage af sep- tember eller de første dage af oktober. 0ptagningen sker almindeligvis med haandhakke, men undertiden med plog eller med dobbeltplog med rist istedetfor skjær og muldfjæle. Avlingen opbevares i kjældere, hvor den er sikker for frost. . Af andre kulturplante1— end korn og poteter dyrkes i Smaa- lenene nogle foder-vækster som vikker, rodfrugter og græs. Vikker bruges i nogen udstrækning mest iblanding med havre til grønfoder. Denne sæd udgjorde i 1875 for det hele amt 296 h1., hvoraf i Idde og Marker 118, i Moss og Tune 95, iRakkestad fogder-i 54 samt paa bymarkerne 29 bl. Samtidig var saaet havre til grønfoder, for- mentlig især i blanding med vikkerne, 642 hl., deraf i Idde og Marker 228, Moss og Tune 286, Rakkestad 93 og bymarkerne 35 hl. Denne sæd saaes gjerne saa tid1igt om vaaren, som omstændighederne tillade; undertiden saaes ikke alt samtidigt, men med nogle dages mellem- rum, forat man kan have passende tilgang af grønfoder en længere tid udover sommeren. Dette foder bruges paa de fleste Wgaarde, hvor det dyrkes, som et tillæg til havnefoderet, naar dette synes for spar- somt. Udelukkende fodring med grønfoder —— fuldstændig staldfodring“ af kvæget hele sommeren —— er i Smaalenene vistnok kun paa meget faa steder i brug. “ . Af rodfrugter dyrkes hovedsagelig turnips i mange varieteter, til foder for hornkvæg. Paa enkelte steder dyrkes gule- rod (daueus) til kreaturføde, men kun i ringe mængde. Disse rod- frugter optage tilsammen ca. 1 839 maal, altsaa ikke nogen særdeles betydelig vidde, hvilket viser, at disse vækster endnu neppe have ind- taget den plads i det smaalenske jordbrug, som de sandsynligvis for- tjene. I landdistriktet er af rodfrugter optaget 1 321 maal, hvoraf i Idde og Marker 500, iMoss og Tune 657 og i Rakkestad 164 maa1.
