82 Smaalenenes amt. redskaber blive som regel billigere end de hjemførte, hvilket vel egent- lig er grunden til, at man bruger dem. Af ploge fra inden— og uden- landske fabriker er der af norsk arbeide fornemlig nogle“konstruktioner fra Katrineho1ms jernværk ved Fredrikshald (mode1len fra Aas land- brugsskole og et par af jernværkets egne modeller) og i den senere tid tillige fra et par mindre værksteder, som have fundet anvendelse. Af udenlandske er det væsentlig engelske, f. ex. fra Hornsby St son og HoWard, som i Smaalenene have vundet bifald. Harve bruges hovedsagelig hjemme-gjorte, dels rettindede brand- harve, hvis form undertiden er en skjæv, undertiden en retvinklet firkant, dels krogtindede kløsharver til dybere arbeider. I den senere tid har man ogsaa begyndt med ZigZag— og diagonalharve. Ru11eharven var maaske mere almindelig tidligere end nu. Ruller bruges dels af træ, dels af jern, runde glatte eller forskjellige konstruktioner, til for- skjelligt brug. Til rad kultur bruges hyppeploge med to mt1ldfjæle og hest- bakker for rensning af ugræs. Radsaamaskiner findes i et forholdsvis ikke ringe antal. i Slaat og skur udferes paa smaa brug med ljaa, altsaa ved haanda.rbeide, men paa større gaarde have i den senere tid heste- maskiner fundet meget stærk udbredelse. Af disse maskiner bruges dels kombinerede for slaat og skur, dels s1aamaskiner. Haandaflægning ved kornskur med maskine er hyppigere i Smaalenene end andetsteds og befolkningen der er meget øvet i dette arbeide; selvaflæggende ma- skiner ere sjeldnere. Af høstemaskiner bruges mest amerikanske konstruktioner. Til avlingens indkjering bruges over hele amtet tildels to- hju1ede, men mest firhjulede vogne. Til al anden arbeidskjøring paa gaarden bruges mest kjærrer og tildels vogne. Tærskningen udføres paa de store gaarde meget med tærske- maskiner, drevne med damp. Temme1ig almindeligt er det ogsaa, at tærskemaskinen drives med heste. Smaabrugere og„ husmænd tæ1—ske endnu med haandkraft, dog saaledes, at man i stor udstrækning an- vender haandtærskemaskiner. Endog husmænd have for det meste lagt pleilen bort. Af damptærskemaskiner havdes i l875: 17 og i 1880: 23, deraf 9 i Idde og Markers, 8 i Moss og Tune og 6 i Rakkestads fogderi. Desuden fandtes i I875: 6 tærskemaskiner, drevne med vandkraft. H akkelsemask iner ere almindeligt udbredte. Rodfrugtraspere haves i regelen paa de gaarde, hvor turnips dyrkes. Arbeidsdyr. Blandt husdyrene er hesten det eneste, som i Smaalenene bruges til arbeide. Tidligere var oksen ogsaa tildels brugt, især til pløining ogi det hele taget ved jordarbeide. Af heste over 3 aar, altsaa væsent- lig arbeidsdyr, fandtesi 1875 i amtets landdistrikt 8 45 I, hvilket giver 1,1 arbeidshest pr. gaard og i sammenligning med den jordvidde, der skal bear- beides, 95 maal dyrket jord og 4 maal naturlig eng, altsaa 99 maal indmark for hver hest. Gjennemsnitsforholdet for samtlige landdistrikter i riget er 0,ss voksen hest pr. gaard og 47 maal dyrket jord og 33 maal naturlig eng pr. hest. Den naturlige eng kommer imidlertid kun lidet i betragt-
