76 —Smaalenenes amt. Havren dyrkes i Smaalenene, som overalt i vort land, udelukkende som vaarsæd. Da den tager tiltakke med de fleste slags jord, og er mere nøisom end nogen anden kornart, saavel hvad jordens kultur som dens rigdom paa plantenæring angaar, bliver havren ofte dyrket paa steder, hvor den nødvendig-vis maa give tarvelige avlinger, saavel med hensyn til mængde som godhed. Der gives især i Smaa- lenene en brugsmaade, som har faaet navnet havreskiftebrug og som bestaar i, at jorden tilsaaes med havre, uden gjødsling et eller to, undertiden lige til 4 aar, i rad, indtil den er saaledes udpint, at den ikke længer kan yde en avling, som dækker omkostningerne. Jorden bliver derefter liggende ubrugt i nogle aar og dækkes lidt efter lidt af en i regelen rigtignok kummerlig vegetation af selvsaaede planter. Den anvendes da næsten altid, oftest allerede i første aar, som havnegang.— Medens større kreaturer kun finde en saare tarvelig ernæring paa en slig havnegang, kunne faar trives meget godt der (»sauen æder lere«). Efter nogle aars forløb har forvitring., formulding og op- løsning atter tilveiebragt saa megen opløselig p1antenæring, at der paany kan aftvinges jorden en eller et par avlinger. Denne brugs- maade er vistnok for en væsentlig del grunden til den ringe gjennem- snitsavling pr. maal, som fra Smaalenene opgives for havre. Havre- skifterne er dog i den senere tid betydeligt formindskede; paa de bedre drevne gaarde er i ethvert fald de fleste havreskifter ved paaføring af god jord og gjodsling indvundne for en bedre kultur. Ifølge de offi- cielle opgaver saaes af havre gjennemsnitlig 42 liter (hvilket dog synes at være vel høit angivet) og avles 2,9 hl. pr. maal, hvilket efter en middelpris af kr. 5,s-Z udgjør kr. 17 pr. ha. foruden halmens værdi. I Norge overhovedet avles 3,—1 hl. paa maalet. Under almindeligt skiftebrug er havrens plads i rækken lige efter eng; den saaes altsaa paa ompløiet græsvold, undertiden tages to havre-— avlinger efter hinanden. Havren er den sæd, som saaes tidligst om vaaren. Saasna1—t den høstpløiede jord om vaaren bliver saa vidt op- tinet og løs, at den kan harves, bliver den arbeidet og havren saaet, sædvanlig i den første fjerdedel eller halvdel af mai, undertiden, især i de sydlige kystherreder, i de sidste dage af april. Havren er stær- kere end de andre kornarter med hensyn til at modstaa væde og kulde i jorden; om der er nogen tæle, naar den bliver saaet, synes dette ikke at have nogen synderlig ind1lydelse paa avlingen. Paa myr-jord kan man endog være nødt til at saa paa tælen, saasnart kun et tilstræk- keligt jordlag er optinet, “ fordi myren, efterat tælen er fuldstændig borte, ikke vil kunne bære arbeidsdyrene. Havren faar næsten aldrig sin plads paa nygjødslet jord. Denne kornart kræver lang tid til sin udvikling, og uagtet den er den første, som bliver saaet om vaaren, er den tillige deu, der om høsten senest bliver færdig til skur. Ind- høstningen foregaar gjerne i september. Havre dyrkes i Smaalenene mere til sa1g og til foder for hus- dyrene, især hestene, end til brug i husholdningen. Erter dyrkes i det hele taget ikke særdeles meget i Smaalenene. Avlingen udgjorde i aarene 1871—75 gjennemsnitlig kun 5 653 hl. til en værdi af kr. 78 900 = l,2 pct. af den samlede korn— og potet- avl (i Norge overhovedet: 1,s pct.). Naar erter har været indført i
