Smaalenenes amtc 7ð midten af mai og i de nordlige indlandsbygder i sidste halvdel (20deä25de) af samme maaned. Under ugunstige omstændigheder, sen vaar, hænder det, at bygget ikke bliver saaet før i slutningen af mai,“ men der kan desuagtet blive en god avling, om sommeren bliver heldig. Sædmængden er ialmindelighed 29 liter pr. maal og avlingen 2,ss hl. Efter en middelpris af kr. 10,2o pr. hl. udgjør dette kr. “25,u. pr. maal, hvortil kommer halmen, hvis værdi maaske kan anslaaes til kr. 7, saa at det samlede udbytte pr. ha. bliver kr. 33, altsaa mindre end ved rugdyrkningen. I Norge overhovedet avles omtr. 2,so hl. pr. maal. Bygget kræver i det hele noget mindre produktions- omkostninger end rugen og staar neppe tilbage som lønnende kultur- plante. Det bruges i Smaalenene mindre til brød end til andre spiser i husholdningen, men dyrkes maaske mest som handelsvare. Bl andk o rn finder kun liden anvendelse i Smaalenene, idet av1ingens værdi indskrænker sig til kr. 15 800, hvoraf kr. 10 200 falder paa Rakkestads fogderi; det dyrkes fomemme1ig i Trøgstad, Askim, Eidsberg og Skiptvet heri-eder-, samt derhos i Rygge h. af Moss og Tune fogderi. s Denne kornsort bruges undertiden paa jord, som ikke ansees tilstræk- kelig kraftig for en avling af ublandet byg, men dog fuldt god til havre. Den giver almindeligvis noget større avling pr. maal end byg eller havre hver for sig. Om blandkorn i tidligere tider har været mere udbredt i Smaa1enene, vides ikke; men dette har ialfald neppe været tilfælde i dette aarhundrede. I 1885 var udsæden endnu mindre end nu. Havre indtager i det smaalenske jordbrug en forholdsvis endnu mere fremtrædende plads end i det norske jordbrug overhovedet., og er Smaalenenes vigtigste kornart. I aarene 187—1—7—5 avledes gjennem- snitlig 411 000 hl. til en værdi af kr. 2 348 000 = 34,s pct. af den hele korn— og potetavlings værdi. Havre har, saavidt man kan vide, været kjendt og i stor udstrækning dyrket i en meget tidlig periode. Smaalenenes udsæd af denne kornart vokste i aarene 1835—45 fra 35 781 til 45 470 tdr., men har siden omtrent holdt sig uforandret paa samme standpunkt. Derimod er avlingen stadig tiltaget lige indtil 1855, idet den i tidsrummet 1835—55 forøgedes fra 147 00O til 244 000 tdr.; senere er den med en forbigaaende tilbagegang i 1865 bleven forøget til 295 700 tdr. i 1875, altsaa til omtrent det dobbelte af hvad den udgjorde i 1835. Forøgelsen i Smaalenene er foregaaet i et lidt stærkere forhold end i det hele rige overhovedet, og amtets andel i det hele riges havreavl er i aarene l835—-1875 steget fra 11,a til 12,v pct. Af havreavlens værdi falder paa Rakkestads fogderi kr. 1 133 00O, paa Moss og Tune kr. 633000 og paa Idde og Marker kr. 558 O00. I førstnævnte fogderi spiller den baade abso ut og relativt den vigtigste rolle, idet den der udgjør 45 pct. af korn— og potetavlens samlede værdi, medens den i Idde og Markers fogderi alene udgjør 32 pct. og i Moss og Tune alene 26 pct. Blandt§2’de enkelte herreder fremhæver sig Rakkestad, Eidsberg og Trøgstad med en produktionsværdi af kr. 284000 kr1 250000 og kr. 208000; dernæst Askim, Spydeberg, Hobøl, Vaaler, Raade, Tune, Skjeberg, Berg og Id, hvilke alle producere havre for kr. 100 000 til kr. 122 000. e Den forholds- vis største havreproduktion har dog Rødenes, hvor havreavlens værdi udgjør 60 pct. af den hele korn— og potetav1. Forho1dsvis mindst dyrkes havren i Moss landdistrikt, hvor den kun udgjør 15 pct. af den hele avlings værd1, dernæst i Glemminge og Rygge, hvor den udgjør 19—-20 pct.
