Smaalenenes amt. 77 det smaalenske jordbrug, vides ikke med bestemthed, men det er sand- synligvis skeet langt senere end kornarterne. I den første del af dette aarhundrede og især i aarene 1835—55 blev dyr-kningen af erter her i landet meget udvidet. I Smaalenene øgedes udsæden af erter indtil 1845, men har siden været i betydeligt aftagende, navnlig siden 1855, saa at der i 1875 saaedes kun lidet over tredieparten af udsædeni 1845. Avlen udgjorde i aarene 1845—55 noget over 10 000 tdr., men i 1875 kun 4000, og medens den i 1845 udgjorde 21 pct. af rigets erteavl, var procentforholdet i 1875 sunket til 6,s pct. De smaalenske landmænd synes ikke at finde erter at være en meget lønnende sæd. Amtets produktionsværdi fordeler sig med kr. 39 800 paa Moss og Tune fogderi, kr. 21 900 paa Rakkestads fogderi og kr. 16 900 paa Idde og Markers. Blandt de enkelte heri-eder staa Onsø og Raade øverst med kr. 13 400 og kr. 10 200, dernæst Tune (kr. 8 800), Bergs (kr. 7 600) og Trøgstad (kr. 7 500). Det høieste procentforhold opviser Onsø, hvor ertemes værdi udgjør 4 pct. af korn— og potetavlingen, samt Borge med 3 pct. Erter, der udelukkende dyrkes som vaarsæd, kræver en god og kraf- tig jord. Forsaavidt der kan tales om en særegen plads i sædskiftet for en plante, der dyrkes i saa ringe udstrækning, kommer erter oftest i 2det eller 3die aar efter ompløining af engen, eller altid imellem to kornavlinger, idet byg antages at finde heldige betingelser for sin trivsel, naar ageren aaret forud har baaret erter og disse have staaet frodigt, i modsat fald vil der gjerne være meget ugræs. Erter saaes i Smaalenene gjerne i den første halvdel af mai og helst, om vaaren tillader det, i begyndelsen af maaneden, paa en god og kraftig jord. Sædmængden er i Smaalenene 30 liter pr. maal og avlingen 2 bl. = kr. 29, foruden halmen, hvis værdi kan ansættes til 5 a 6 kr. Som ovenfor sees, er Onsø og Raade de herreder, hvor den største erteavl finder sted. Dette antages at skrive sig fra, at disse bygder har en for erter skikket jord, og at erterne her maaske tildels har afløst en anden bælgsæd, som tidligere (omkring 1820) i disse bygder, saavelsom i Rygge, var meget almindelig, men nu er be- tydeligt indskrænket, nemlig bønner (vieia), navnlig arten j’aba. Ei-terne ere sædvan1igi Smaalenene færdige til at høstes i begyndelsen af september. De anvendes mest til føde for mennesker og undertiden som kraftfoder for husdyrene. — Poteten er en over hele amtet brugt kultur-plante og spiller en særdeles vigtig rolle i befolkningens økonomi. Avlingen udgjorde i aarene 1871—75 gjennemsnitlig 427 000 hl. til en værdi af kr. 1 735 000 og repræsenterer saaledes 25,—: pct. af den samlede værdi af agerbrugets udbytte. Den er for Smaalenene af be- tydeligt større vigtighed end rugen, men staar tilbage for havren. Den indtager dog i det smaalenske jordbrug nu for tiden en ikke fuldt saa fremtrædende plads som i det norske jordbrug overhovedet, hvor potet- avlens værdi udgjør 34,2 pct. af det samlede agerbrugsudbytte. Poteten er i Smaalenene sandsynligvis indført paa samme tid som andetsteds her i landet, nemlig i den sidste halvdel af forrige aarhundrede, men begyndte først i begyndelsen af dette aarhundrede, navnlig —under krigsa‘arene 1807—1814, at faa nogen hurtig udbredelse.
