72 Smaalenenes amt. De enkelte s(edarter. Hveden er en i Smaalenene almindelig dyrket kornart. Den aarlige avling udgjorde, som ovenfor angivet, i gjennemsnit for 1871—75: 30 574 bl. til en værdi af kr. 450 700, hvilket er mere end i noget andet amt, idet hvedeproduktionen i Jarlsberg og Larviks samt i Akershus amt, der ere de næste i rækken, kun havde en værdi af henholdsvis kr. 368 000 ’og kr. 291 000. Hvedeavlingen udgjør i Smaalenene 6,—1 pct. af værdien af den hele korn— og potetavl, medens det tilsvarende forhold for hele riget kun var 2,1 pct.; alene i Jarlsberg og Larviks amt var hvedeavlen forholdsvis større end i Smaalenene, nemlig 8,4 pct. af den samlede korn— og potetavl. Naar hveden blev indført i det smaalenske landbrug, kan neppe med nogen sikkerhed afgjøres, men det var først henimod slutningen af forrige eller i begyndelsen af dette aarhundrede, at den begyndte at faa nogen videre udbredelse. Det er dog især efter aaret l845, at hvede- dyrkningen har gjort noget almindeligt fremskridt; tidligere var den lidet brugt og næsten kun paa de større gaar-de. Med undtagelse af tidsrummet 1836—45 har dyrkningen af denne kornart tiltaget hurtigt, navnlig i aarene 1845—l865. Smaa- lenenes hvedeavl udgjorde i 1845: 15 pct. samt i 1865 og I875: 3l pct. af rigets. Af den samlede værdi af amtets hvedeproduktion i 1871—75 faldt kr. 214000 paa Moss og Tune fogderi, kr. 156 80O paa Idde og Maa-kers og kun 70 200 paa Rakkestads fogderi. Mest dyrkes denne komart i Fredrikstad- trakten, navnlig i Glemminge, Tune og Borge (hvor hvedeavlen udgjør 15,e- 13,o pct. af den hele avl) samt i 0nsø, Skjeberg, Varteig og Hvaløerne (12 -11 pct.). I disse herreder bruges meget mere hvedemel end ide indre distrikter. Saaledes har hvedeavlingen i et af amtets største herreder, Rakkestad, kun en værdi af kr. 20000 (3,a pct.) og i Trøgstad, som ellers er en god kornbygd, udgjør værdien ikke mere end kr. 6 0O0. I det fredrikshaldske vasdrags bygder dyrkes ligeledes kun lidet hvede. Derimod avler Tune hvede for kr. 60 000, Skje- berg for kr. 44000 samt Raade, 0nsø, Berg og Borge for over 30 000 kr. hver. Hvededyrkningen er i tiaaret 1866—75 især tiltaget bgåydeligt i Idde og Markers samt Moss og Tune fogder-ier og i flere herr er har nu, snart sagt, endog hver husmand en liden hvedeteig. Af denne kornart haves kun en sort, som i Smaalenene eller over- hovedet i vort land egner sig til dyrkning, nemlig den almindelige hvede (triticum vulgare). Denne sort forekommer dog i flere varieteter, som kolbehvede (t. v. muticum), uden snerp, med lange nedhængende aks, bruges næsten alene som vintersæd. Børsthvede (t. v. barbatum) forekommer væsentlig som vaarsæd, og borhvede eller kubhvede (t. v. eompactum), med korte, tykke, altid oprette aks, dyrkes som vintersæd. Den synes at være meget haardfør, har stivere halm og angi-ibes mindre af rust end de andre varieteter. Hveden dyrkes dels som vintersæd, dels og mest almindeligt som vaarsæd. I første tilfælde dyrkes den helst efter ren brak og med fuld gjødsling. Det kan dog ogsaa hænde, at den saaes efter grøn- foder, som slaaes tidligt. Som vaarsæd dyrkes den helst paa jord, som aaret før har baaret poteter eller andre rodfrugter, undertiden ogsaa efter grønfoder eller erter. Hveden ansees som en sikker og lønnende sæd, den egner sig for mange af de smaalenske bygder, hvor der er stiv lerjord, mere end rug, der foretrækker en lettere jord.
