Smaalenenes amt. 73 Høsthvede saaes almindeligvis efter 20de august og før 6te til 10de september, vaarhvede i den første halvdel af mai. Høsthvede er gjerne moden til høstning i den sidste halvdel af august, vaarhveden i begyndelsen af september. Udsædsmængden af vaarhvede er gjennem- snitlig omkring 30 liter pr. maal og avlen 2,22 hl., hvilket er noget mere end den almindelige i Norge. Dette giver et udbytte af kr. 34 pr. maal foruden halmens værdi. Hveden er imidlertid temmelig fordringsfuld, den kræver en e kraftig, vel gjødslet og —vel arbeidet jord, og er ikke sjelden udsat for ulemper, som rust og andre syg- domme. Rugen er i det smaalenske agerbrug næst havren den vigtigste kornart. I femaaret 1871—75 avledes gjennemsnitlig 99 360 hl. til en værdi af kr. 1 199 600, udgjørende 17,s pct. af den hele korn— og potetavl. Dette er forholdsvis over 3 gange saa meget som i riget overhovedet, hvor rugavlens værdi udgjør 5,e pct. af den hele avl. I intet andet amt spiller rugen en saa betydelig rolle som i Smaalenene. Rugen har sandsynligvis allerede fra gammel tid af været dyrket i Smaalenene, men har neppe vundet videre udbredelse før i slutningen af forrige og begyndelsen af dette aarhundrede. Kraft beretter i 1820, at rug var temmelig udbredt i Idde og Markers samt i Rakkestads fog- deri, og at det var rugsæden, som befriede sidstnævnte distrikt fra hunge1—snød i 1813. Den gav sædvanlig 16 til 20, ja undertiden 30 fold og man kunde derfra afhænde en god del rug til Kristiania. Senere er rugdyrkningen stadig udvidet. Avlen udgjorde i 1835: 22 og i 1875: 29 pct. af rigets samlede rugproduktion. Rugavlingens værdi var paa amtets fogderier saaledes fordelt, at kr. 503 200 faldt paa Rakkestads fogderi, kr. 374 500 paa Moss og Tune fogderi og kr. 303 450dpaa Idde og Markers. Rugen dyrkes forholdsvis mest i Rakke- stad h., hvor en udgjør 23 pct. af den hele avlings værdi, dernæst i Berg Askim, Eidsberg og Ti-øgstad (21—20 1pct.). For Rakkestad regnes rugavlin- gens aar-lige værdi til kr. 189 000 og or Eidsberg til kr. 116000, — de høi- este beløb, som noget herred i Norge kan opvise. l Af rugen dyrkes i Smaalenene som i det hele taget hos os kun en sort, seeale cereale. Den dyrkes væsentlig som vintersæd. Vaar-rug ansees som et mindre sikkert. mindre værdifuldt og i det hele taget mindre lønnende korn, hvorfor dens dyrkning er næsten ophørt i Smaalenene. Vinterrug kræver en jord, som er vel arbeidet, eller egentlig hensigtsmæssig tilberedt og i god kraft. Paa grund af denne kornarts mindre stærke roddannelse ynder den mere en lettere jordart end hveden. Rugen tri- ves bedst paa en skjør, lerblandet sandjord, eller„ muld— og sandblandet lerjord, hvor den kan finde tilstrækkeligt rodfæste, uden at jorden dog er for haard og ugjennemtrængelig. I overensstemmelse hermed sees ogsaa rugen forholdsvis mindre brugt i de bygder i Smaalenene, Onsø, Borge, Glemminge o. fl., hvor der er stivere lerjord. Rugen saaes almindelig i den sidste del af august, i alminde- lighed paa jord, som samme aar har været brakket, undertiden efter grønfoder (halvbrak), hvilket dog viser sig mindre sikker-t. Man har ogsaa forsøgt at saa den paa ompløiet grønjord, hvilket vel kan lykkes paa let og for denne kornart særdeles velskikket
