70 Smaalenenes amt. mænd pr. 100 gaarde), Rygge (55 pct.), Vaa1er og Aremark (50 pct.); dernæst i Spydeberg, Eidsberg, Trøgstad, Rødenes, Rakkestad, Skjeberg og Id. Det mindste antal er i Hvaløerne og Glemminge (1,e-2,s pct.), dernæst iVarteig, Onsø og Tune. Forholdet mellem dyrket og udyrket jord samt mellem ager og eng. Areal anvendt til de forskjellige sædarter, samt udsæd, avl og produktionsværdi ]871—75. Smaalenenes landdistrikt har, som ovenfor oplyst, 840 000 maal = omtr. 84 000 hektarer indmark. Af denne er 808 000 maal (= 96,2 pct.) dyrket jord og 32 0O0 maal (= 3,s pct.) naturlig eng. Af den dyrkede jord udgjorde den med korn og rodfrugter i 1875 tilsaaede ager 262 00O maa1; resten = 546 000 maal ligger dels til eng, dels til havreskifter, træde og havn eller ogsaa til dyrket brak. Efter derom ansti11et beregning kan det antages, at den egentlige eng (slaattelandet) udgjør omtr. 330 0O0 maal, medens det øvrige eller omtr. 216 000 maal dels ligger . øde, dels benyttes som havn for faar og svin; men denne beregning, der er bygget paa opgaver indhentede i aaret 1872, er temmelig usikker, og forholdene have siden nævnte tid antagelig udviklet sig i den retning, at der nu er mere eng end før. W i 0pgaverne vise imidlertid, at en forholdsvis stor del af indmarken i Smaalenene var anvendt til ager og en forholdsvis liden del til eng. Bortseet fra havreskifter, træde og brak, bliver forholdet mellem ager og eng i Smaa- lenene som 1: 1,4, medens den i Akershus var som 1: 1,e, i Jarls- berg og Larvik som 1: 2,s og i det hele rige som 1: 2,s; men det er, som nys be-rørt, antageligt, at forholdet har undergaaet forandring i de senere aar, idet mere og mere af havreskifterne er bleven udlagt til eng. Af naturlig eng findes forholdsvis meget lidet i Smaalenene. Den forekommer her fornemlig i Rakkestads fogderi (28 20O maal) samt i Hobøl, foruden en ubetydelighed i Id og Varteig. De foregaaende opgaver omfatte kun landdistrikterne. Med tillæg af det paa bymarkerne drevne jordbrug udgjorde det til korn og poteter i 1875 anvendte areal samt udsædens og avlingens mængde og avlingens værdi, saaledes som følgen e
u Procent- . A A 1— f h 1— De forskjellige A1:;Ê I Ud8æd— AV1îfig— vv:ål(ins Sa1::1e d::8 o8f- sla’gs udsæd’ W tarer. ï87ï-V5§ ceI:1tvis. g?eå: p p p bl. bl. “ kronet-. A midlere.i Hvc(1c. . . . 1344 4o31 r so 6v4 45O voo e,—1 + 4,c Rug. . 4 see s oo1 99 360l 199 eoo 17,s + 12,x Byg. . 3528 10 o2o 91 808 918300 13,c — 9,ɔ BIal1dk01?l1 .... så 2åv 2 229 15 8oo W o,ɔ — v,ä Hm-c. 13 981 62 4891) 411 o22 2.347 voo 34,c + 8,c Ener . 2v2 894 å saa ve 9oo 1,ɔ — o,ɔ Iø.11; kc1—11cæd . . 23 svo så 692 64o 646l5 011 ooo v4,=; + s,; P0tctc1—. ..... 2 246 so oäB 42v o8o 1 raa 2oo 25,T — s,ä -O Tí1sammc11 W 25 81ä 144 v4ä jl osv v26pe 746 2oo 100,o
x Z) Iberegnet 462 bl. havt-e til si-onfoder.
