Smaalenenes amt. Og Forøvrigt henvises til nedenstaaende tabeHariske opgave over eiendommene i 1865 fordelt efter indmarkens størrelse: Under over Til- 20 maal. 20—50 50—2)0 200—500 500—1000 1000 sammen. Antal jordbrug 1 369 1 795 3 749 1 004 95 20 8 032 Maal indmark 14 000 59 000 392 O00 288 700 62 500 24 000 840 200 Procent af antallet 17,o 22,4 46,—: 12,s 1,a 0,a I00,o Procent af arealet 1,x 7,o 46,—: 34,a 7,—1 2,o 100,o De største gaarde forekomme i Rakkestads fogderi (129 maal indmark pr. gaard), dernæst i Moss og Tune (95), medens Idde og Markers fogderi har gjennemsnitlig 81 maal pr. gaard. Af de enkelte herreder havde Moss landdistrikt— (med 175 maal), Spydeberg (152), Rygge., Eidsberg, Hobøl og Rakkestad de største gaarde, samt Hval- øerne (18 maal), Varteig (48), Glemminge, Onsø og Tune de mindste. Bortfoopagtede eiendomme, hus-mand.spladse. —— Jordfælles- skab. Den aHerstørste del af Smaa1enenes jordeiendomme bruges af eierne selv. I 1875 var antallet af de bortleiede jordbrug 297 med en matrikulskyld af 9 7 5 skylddaler; antallet af forpagtere var betydeligt større, nemlig 464, idet enkelte store eiendomme have været bortsat til flere brugere. Af hvert 100 gaarde var bort- leiet 3,s og af hvert 100 sky1ddaler 7,s, medens der blandt 100 brugere var 7,9 forpagtere. De tilsvarende forhold for rigets land- distrikter overhovedet var noget høiere, nemlig —8,s, 9,2 og 1 1,4 pct. Blandt de bort1eiede eiendomme er opført 33 embedsgaarde med en skyld af 344 dlr., 22 bortbygs1ede og 242 bortforpagtede gaarde med en skyld af 63] dlr. Egentlig bygsel skal for øvrigt ikke længere findes i Smaalenene, hvorvel man paa enkelte steder har beholdt navnet. I Smaalenene som overalt i Norge er selveiendom tiltaget og jordleie af- taget; i aarene 1845—-1875 er antallet af selveiere steget fra 4 713 til 5 438 og antallet af leilændinge og forpagtere aftaget fra 832 til 464. Sammenlignet med naboamterne havde Smaalenene færre bruger-e af leiet jord end Akershus og Jarlsberg og Larviks amter, hvor an- tallet udgjorde 10,9 og 9,9 pct. I de andre østlandske amter med undtagelse af Bratsberg er jordleie mindre hyppig end i Smaalenene. Af jordbrugende husmænd havde Smaalenene i 1875: 2189 for- uden 197, der drev husmandspladsen som bierhverv, saa at der altsaa var tilsammen 2 386 husmandspladse eller gjennemsnitlig 31 for hvert 100 gaarde. I Norge overhovedet var forholdet 43 pct. Med undtagelse af Jarlsberg og Larviks amt, der alene havde 8 pct. husmandspladse, og Buskeruds amt, der havde 32 pct., havde de øvrige østlandske amter et betydeligt større antal, Kristians amt endog 89 pct. I Smaalenene har deres antal været i stigende indtil 1 855, men eri de derpaa følgende 20 aar aftaget fra 3 515 til 2 189, hvilket er en stærkere formindskelse end i Norge overhovedet- J ordfællesskab finder saagodtsom ikke sted i Smaalenene, idet i 1875 alene 13 brug med en samlet matrikulskyld af 7 daler anførtes at ligge i fællesskab om indmark. Af amtets he rr e d er havde efternævnte de fleste bortforpagtede eien- domme: Rødenes 59 gaarde Ti-øgstad 39, Tune 25, Berg 21 og Skjeberg 19 — bortseet fra embedsgaar(ie. Den største matrikulskyld af leiet jord falder paa Tun e med 186 skylddaler, dernæst paa R—ødenes med 87 og Trøg- stad med 63. Antallet af husmænd er forholdsvis størst i H o b ø1 (59 hus-
