ÖÖ Smaalenenes amt. drag, men det kjendes dog ikke her som i adskillige andre dele af vort land, at hele bygdelag ere berygtede for frostnemhed. I 1851 og endnu mere i 1877 gjorde dog frosten betydelig skade ogsaa i Smaa- lenene. Den jordbrugende be.folkning. I den i foregaaende § meddelte oversigt over amtets næringsveie er det anført, at jordbruget er Smaa- lenenes vigtigste nær-ingsvei, idet noget over 4Z10 af amtets hele be- folkning deraf har sit underhold. Blandt de ve d jordbruget sys- selsatte personer var der ifølge tæl-lingen af 1875 i amtets landdistrikt 5 438 eiendomsbesiddende gaardbrugere (heraf 568 kvin- der), 464 leilændinge og forpagtere, 56 andre selvstændige nærings- drivende ved jordbrug, 229 gaardsbestyrere, husbondskarle og andre betjente, samt 2 189 husmænd med jord. Det hele antal voksne personer, der i Smaa1enenes landdistrikter beskjæftigedes ved jord- brug, udgjorde foruden tjenere samt slægtninge, der hjalp til ved gaardsbruget, 8 964 eller 42,6 pct. af den erhvervsdrivende befolk- ning. Smaalenenes landd.istrikt viser saaledes et noget mindre for- holdstal end landdistrikterne i det hele taget (48,1 pct.), hvilket har sin hovedgrund i den betydelige industrielle virksomhed, der i mange af de smaa1enske herreder sysselsætter en stor del af befolkningen, hvortil i enkelte andre herreder kommer søfart, tømmer-flødning, træ- lastudskibning og fiskeri. Den jordbrugende befolkning er derfor for- holdsvis mindst i Glemminge, Hvaløerne, Tune, Onsø og Borge, medens den er størst i de indre bygder, hvor de nævnte næringsveie ikke spille nogen rolle, navn1ig: Hobøl, Vaaler, Rødenes, ’1’røgstad, Rakke- stad og Spydeberg. “ Af det større eHer mindre antal af jordbrugere følger for øvrigt ikke med nødvendighed, at ogsaa jordbruget i de samme distrikter indtager en mere eller mindre fremtrædende plads, og dette gjælder saavel om Smaalenene i dets helhed som om dets enkelte dele. Mere vægt synes i denne henseende ager— og engvidden at maatte ti1lægges. Jordbrugsarealets støn-else. Det til jordbruget nyttede areal eller indmarken udgjør ifølge de i anledning af matrikulens revision ansti1lede undersøgelser 840 000 maal (= 827 km9), hvoraf 808 0O0 maal dyrket jord og 32 0O0 maal naturlig eng. Indmarkens forhold til det hele areal er i Smaalenene mere end 6 gange gunstigere end i Norge overhovedet, der, bortseet fra Finmarken, hvorfra ingen opgaver haves, kun har 3,4 pct. indmark, medens Smaalenenes indmark udgjør henved 20 pct. af amtets flade- indhold.“ Alene i Jarlsberg og Larviks amt udgjør indmarken en noget større pct., nemlig 24, og Akershus med 17 pct. nærmer sig disse forholdstal; men alle øvrige —amter,“ hvor fjeldvidder og udyrkbare stræk- ninger indtage en stor del af arealet, staa i heromhand1ede henseende betydeligt tilbage. Af de enkelte herreder har Askim forholdsvis størst vidde af ager og eng, nemlig over 50 pct. af herredets flade. Rygge har omtrent 40 pct., Eidsþerg, Skiptvet, Borge, Trøgstad, Spydeberg og Raade mellem 30 og 40 pct. Id, Hvaløerne, Aremark og Rødenes staa derimod i denne henseende i en stor modsætning til det øvrige amt, idet indmarken i disse herreder alene udgjør 6 a 8 pct. af deres hele vidde. C
