Smaalenenes amt. 65 strækkelig fugtigt veirlag, gunstige afsætningsforhold og gode kom- mnnikationer. Der er i det hele faa egne i vort land, hvor saa mange betingelser for et lønnende jordbrug findes forenede, og amtets jord- brugende befolkning har ogsaa i ikke ringe grad forstaaet at gjøre disse betingelser frugtbringende. De løse jordlag i Smaalenene bestaa for den største del af et finere materiale end i de fleste indlandsbygder, hvilket er en følge af, at det er bleven ført derhen fra fjernere steder, hovedsagelig gjennem Glommen og dens bielve. Det i 1iadbygderne afsatte ler er dog til- dels blandet med eller dækket af sammenhobede sandmasser, hvilke undertiden kunne optage store strækninger. I amtets østlige del, Rødenes og Aremark, ere dog de lettere jordarter, sand og tildels mnldblandet jord, mere almindelige. Længere i syd bliver sandjorden mere lerblandet og Id og Berg har tildels en frugtbarere jord. I amtets midtre og vestlige del er lerjorden mere fremherskende, dog findes ogsaa her fra og til strækninger af sand eller sandblandet ler. I det store taget gjælder som regel, at, hvorvel de øvre byg- der, Trøgstad, Eidsberg, Askim, Spydeberg og Hobøl, gjennemgaa- ende have karakteren af lerjord, er denne dog her mere blandet med sand, navnlig i de høiere liggende bygder, f. ex. Hærland og Trøm- borg, samt mindre ren og seig end i de sydligere, nærmere havet liggende bygder. Den stiveste lerjord forekommer i strækningen fra Borge vestover, i Tune, Glemminge, Onsø og den sydlige del af Raade. 0megnen af Moss indtager med hensyn til jordbund en særegen plads, idet den største del af Moss landdistrikt samt en del af Rygge og Raade optages af tildels endog temmelig skarp og grovkomet sandjord, der paa strækningen fra Moss langs den søndre bred af Vansjø danner et tydeligt markeret høidedrag (moræne), der fortsætter sig gjennem flere herreder. Nord for Vansjø, i Vaaler, er lei-jorden igjen fremherskende. Den mindst frugtbare del af amtet er altsaa det østlige dalføre. Bygden-ne langs Glommen have bedre og tildels meget god jord, især i de i nærheden af Glommen liggende strøg. I den nordvestlige del af amtet bliver jorden bedre, eftersom man nærmer sig sydover mod Vansjø, medens strækningen paa sydsiden af denne indsø hører til den tarve- ligste jord i Smaalenene Derimod have de— sydlige bygder — den sydlige del af Raade, 0nsø, Glemminge, Tune og kyststrøget henover mod Fredrikshald — for en stor del frugtbar jord. D Klimaet er paa grund af havets nærhed i forbindelse med den ringe høide mildt og paa samme tid tilstrækkelig fugtigt. Den dyrkede jord ligger i Smaalenene for det meste lavere end 100 m. og kun faa gaarde ligge høiere end 2O0 m. Den sydlige del af amtet har dog fortrinnet i henseende til vei1—lag, her kan arbeidet begynde tidligere om vaaren, medens høstarbeidet, pløining o. s. v. kan ud- strækkes længere end i de indre bygder. Vegetationen er i de sydlige bygder fra Onsø til henimod Fredrikshald om vaaren allerede langt fremme, før det i de øvre dele af amtet er begyndt at blive grønt. Frostskade paa avlingen finder i det hele taget i dette amt sjelden sted i nogen udstrækning, som er værd at tale om. Vistnok kunne her som andetsteds enkelte gaarde ligge frostlændt til, langs myrer og vas- N0fgt3 land cx rcuc. 1. ð
