Smaalenenes amt. 67 Ogsaa naar man“undersøger amtets indmark iforhold til dets folkemængde, viser det sig, at Smaalenene er blandt de i denne henseende gunstigst stillede distrikter i vort land, idet det har 11 maal indmark for hvert individ af landdistrikternes folkemængde. Dette er et gunstigere forhold end i noget andet amt, idet alene Akershus samt Jarlsberg og Larviks amt naar op til 9 maal pr. indbygger, medens gjennemsnitsforholdet for samtlige landdistrikter kun er 6,s. Det høie forholdstal for Smaalenene faar saameget større betydning, fordi næsten den hele indmark her er dyrket, idet den nemlig for 96,2 pct. bestaar af ager og dyrket eng og kun for 3,s pct, af naturlig eng. Til sammenligning anføres, at den naturlige eng i rigets samtlige land- distrikter udgjorde 41 pct. ogi Søndre Bergenhus amt endog 85,—Z pct. af den hele indmark. Alene Jarlsberg og Larviks amt med 99,s pct. dyrket ager og eng staar i denne henseende over Smaalenene. Herved maa imidlertid ikke lades ude af betragtning, at en del af den dyrkede jord i Smaalenene bestaar af ugjødslede, udmagrede havreskifter, hvortil kommer, at de smaalenske havnegange i regelen ere baade af ringe udstrækning og af daarlig beskaffenhed. Grundværdi, skatteskyld, eiendomspriser. — Jordbrugets brutto- udbytte. Den samlede grundværdi i Smaalenenes landdistrikter er af hovedskylddelingskommissionen i 1884 bleven ansat til kr. 66 380 000 eller 38 148 skyldmark, hvilket udgjør 7,es pct. af rigets samlede skatte- skyld. Efter matrikulen af 1838 havde amtet 13 725 Skylddaler eller kun 5,vs pct. af rigets, men efter jordtaxten af 1802 og 1812 var Smaalenenes forholdstal 8,vo pct., altsaa noget høiere end det nugjæl- dende. Efter salgspriserne for de faste eiendomme i aarene 187 I—80 skulde værdien af Smaalenenes landeiendomme med tilhørende husebyg- ninger kun udgjøre kr. 63 9l6 000. Denne beregning viser imidlertid en lavere værdi end den virkelig-e, da de bedre eiendomme sjeldnere afhændes end de mindre gode. Prisen pr. Skylddaler udgjorde i aarene 1852—6O gjennemsnitlig kr. 4 133 og i de to følgende tiaar henholds- vis kr. 4030 og kr. 4 657. Sammenligner man grundværdien med folkemængden, viser det sig, at jordbruget er af meget større betydning for Smaalenenes landdistrikter end for rigets landdistrikter overhovedet. Der kommer nemlig i Smaalenenei 1875 en jordskyld af ikke mindre end 48 øre paa hver indbygger af dets landbefolkning, medens det tilsvarende forholdstal for rigets landdistrikter i det hele kun er 34 øre. Af de øvrige amter staar Akershus i heromhandlede henseende ved siden af Smaalenene., medens alle andre amter have en forholdsvis ringere grundværdi. Dog staa Buskeruds, Hedemarkens, Kristians og Bratsbergs amter ikke meget t;ilbage, idet forholdstallene for disse amter er henholdsvis 47, 45, 44 og 44. W Ogsaaberegningerne over jordbrugets bruttoudbytte vise, at jordbruget indtager en høi rang blandt Smaalenenes næringsveie. I det for Storthinget i 1 878 fremsatte skatteforslag er nemlig brutto- udbyttet af Smaalenenes agerbrug og fædrift beregnet til noget over 13 millioner kroner, hvoraf kr. 6 801 000 er værdien af korn— og potetavlen og kr. 6 293 000 værdien af kvægavlens produkter. Dette 50
