Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/76

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
P—C—-;.

6 2 Smaalenenes amt. “ alle, at have øvet en mindre heldig indflydelse For Fredrikshalds ved- kommende anføres, at dels den forøgede fabrikvirksomhed, dels det løsere forhold mellem husbond og tjener, der er fremkommet derved, at mange tjenestepiger tog maanedskondition, har virket mindre heldigt i sæde1ig henseende. “ I henseende til ædrnelighedstilstanden antages Smaalenene hverken at stille sig bedre eller slettere end de øvrige amter. I gamle dage gjorde enkelte af de indre distrikter sig bemærkede ved drik og slagsmaal, men ædruelighedsti1standen har i senere aar i det hele bedret sig ikke lidet, og i enkelte herreder, som Rygge og Raade, betegnes forholdet som godt. Grunden til den gjennemgaaende bedring — ligger vistnok ikke blot i de trykkede tider og den som følge heraf knappere fortjeneste, arbeidsklassen har havt, men ogsaa for nogen del i en mere almindelig udbredt erkjendelse af drukkenskabens skadelige følger. I denne henseende bør vistnok de senere tiders energiske arbeide til afholdssagens fremme tillægges en ikke ringe betydning. Totalafholdsforeninger findes i Fredr-ikstad, Glemminge, Kragerøen, Græsvik og Moss. —I Fredrikstad og nærmeste Omegn findes antagelig omkring 400 medlemmer af totalafholdsselskabet foruden et par hundrede »goodtemplars« og »blaabaandsmænd«. Hertil kommer ogsaa den strengere kontrol, hvorunder udskjænkning af brændevin og øl nu i regelen foregaar. I sidstnævnte retning antages de ibyerne værende brændevinssamlag at have bidraget ikke uvæsentligt. § 15. Oversigt over amtets nær-1ngsvele. i J ordbrug og industri samt dernæst søfart og handel sysselsætter de fleste hænder. Blandt disse næringsveie er jordbruget at sætte i første række, idet foruden de i folketællingstabellerne opførte personer ogsaa et ikke ringe antal familielemmer samt tjenere beskjæftiges ved forskjellige arbeider vedrørende jordbruget og landhusholdningen. OverhoVedet kan det antages, at jordbruget ernærer noget over “4Z10 og industrien omtrent 3Z10 af Smaalenenes befo1kning. Den del af befolkningen, der sysselsættes ved jordbrug, er for øvrigt i Smaa- lenene ikke fuldt saa stor som i de fleste øvrige amter —i Norge Herved maa imidlertid bemærkes, at jordbrugene i Smaalenene ere forholdsvis store, samt at jordbrugerne i dette amt (ligesom ogsaa i Akershus) irege- len ere henviste til udelukkende at leve af sit jordbrug, medens jord- brugerne i de fleste øvrige amter have forskjellige mere eller mindre- vigtige biindtægter, t. ex. af skovdrift, skibsrederi, fiskeri m. v. Uagtet den jordbrugende befolkning forholdsvis ikke er saa betydelig “i Smaa- lenenes som i rigets landdistrikter overhoVedet, er alligevel jordbruget vel saa meget fremtrædende i Smaalenenes som i de øvrige amters land- distrikter, hvilket nærmere vil fremgaa af de i følgende § særskilt om jordbruget meddelte oplysninger. “ Af jordbrugets tvende hovedgrene er age1—bruget maaske af noget større betydning end f ædriften, der i alle rigets øvrige amter er den vigtigere, ligesom den ogsaa i Smaalenene antagelig snart vil blive af større betydning end agerbruget, hvis den ikke allerede nu har naaet dette trin.