„ Smaalenenes amt. 6 1 sees at være optraadt paa forskjellige steder inden amtet; men dels have de ingen synderlig indflydelse faaet, og dels have personer af denne retning endnu ikke ladet sig udmelde af statskirken. §14—. MoraIltetsforhoId. Næst efter Kristiania, Bergen og Finmarken er Smaalenene det amt, hvor forholdsvis de fleste f orb ry d els e r begaaes, men det høie forholdstal beror hovedsagelig paa bybefolkningens størrelse. I tiaaret 1871 —80 til- taltes for justitsforbrydelser aarligt gjennemsnitlig 27 O personer, 21 8 mænd og 52 kvinder, eller 2,49 for hvert 1 000 indbyggere, hvilket er adskilligt mere end gjennemsnitstal1et for det hele land (1,9a). Undersøger man forholdet særskilt for by og —land, saa vil man finde, at antallet af de tiltalte i de smaalenske byer var 6,18 pr. I 000 eller ikke meget over gjennemsnitsforholdet for rigets byer overhovedet (“5,9s pr. 1 000), medens der i landdistrikterne var 1,ss tiltalte for hvert 1 00O ind- byggere mod 1,12 i rigets landdistrikter i det he1e. ForskjeHen er dog snarere mindre, end man kunde vente, naar man tager i betragtning, at Smaalenenes landdistrikt indeholder flere bymæssigt bebyggede strøg. Af selvmord blev der i aarene 18ðI—80 begaaet ialt 275, nemlig 1 71 i amtets landdistrikter og 104 i dets byer. Dette svarer for landdistrikternes vedkommende til gjennemsnitsforholdet i rigets landdistrikter, medens derimod antallet af selvmord i de smaaleuske byer har været forholdsvis betydeligt, dog ikke i de senere aar. I femtiaarene indtraf der et usædvanlig stort antal selvmord i Moss, nemlig 19 i løbet af 10 aar, hvilket for en ikke større by er paa- faldende høit. Sædelighedstilstanden synes i de smaalenske 1anddistrikter overhovedet at staa omtrent paa samme trin som i rigets landdistrikter i det hele, idet antallet af uægte fødsler i tiaaret 187 l-80 udgjorde 1,2s pct. aarlig pr. 100 kvinder i alderen 15—45 aar (i rigets land- distrikter overhovedet: l,18 pct.). I de smaalenske byer stillede dette forhold sig i sekstiaarene adskilligt værre end i de norske byer over- hovedet, men det har siden forbedret sig, saa at det itiaaret 1871—80 udgjorde 1,42 pct., hvilket ikke er synderligt forskjeHigt fra det mid- 1ere forhod i byerne (1,sa pct.). Af samtlige i 1871—80 levendefødte børn var i amtets land- distrikter 8,6 pct., i dets byer 9,s pct. og i det hele amt 8,9 pct. uægte. Gunstigst af de enkelte her-reder staar i heromhandlede henseende Hvaløerne, Aremark, Rødenes og Onsø samt Hobøl. Det ugunstigste forhold viser sig for Skiptvet, Vaaler, Skjeberg, Varteig og Eidsberg. Hvad byerne angaar, synes forho1det med de uægte fødsler at stille sig bedre i Sarpsborg og Fredr-ikshald end i Fredr-ikstad og Moss. Nogen afgjørende vægt i henseende til forholdet mellem de forskjellige heri-eder og byer tør man imidlertid ikke tillægge de stati- stiske opgaver. I visitatsberetningerne for øvrigt anføres sædelighedstilstanden for de forskjellige præstegjeld dels som uforandret, dels som gaaende frem til det bedre. Den mængde fremmede arbeidere, der have været beskjæftigede ved jernbaneanlæggene i amtet, siges paa flere steder, om end ikke paa
