Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/72

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest

å 8 Smaalenenes amt. været 8 kr. pr. uge, alderstillægget af 1ste grad 72 kr. og af 2den grad 144 kr. pr. ‘aar. Den samlede udgift til almueskolevæsenet har i aarene 1876 -80 gjennemsnitlig beløbet sig til 111 400 kr., foruden 21 5O0 kr. aarlig til opførelse og vedligeholdelse af skolehuse eller leie af skole- lokaler. Den aarlige udgift for hvert skolepligtigt barn har saaledes gjennemsnitlig været kr. 9,9o foruden kr. 1,9o til *lokale. De tilsvarende tal for rigets la11ddistrikter i det hele er kr. 8,9o og kr. 1,so. Ved brugsskolerne beløb udgifterne sig i gjennemsnit til 13 kr. aarlig for hvert barn. Af aftenskoler havde amtet i aaret 1879—80 et antal af -54, hvilket er mindre end i de fleste øvrige amter. Antallet af elever ved skoleaarets begyndelse var 645 gutter og 190 piger, undervisnings- tiden gjennemsnitlig 77 timer og udgiften kr. 4 937. Derhos var der igang 2 amtsskoler, hvor 68 gutter undervistes i henimod 3O uger og 64 piger i 12 uger. Til disse skoler var bevilget 8 18O kr. Endelig holdtes der en folkehøiskole for gutter med omtrent 20 elever og med en undervisningstid af 17 uger. I amtets kjøbstæ der var der ved udgangen af 1880 ialt 5 047 sko1epljgtige børn, af hvilke 3 706 søgte den offentlige almueskole, 401 private almueskoler og 1 104 høiere offentlige, kommunale eller private Skoler. Procentantallet af børn, der nød en videregaaende undervis- ning end a1mueskolens, udgjorde 21,9 i Smaalenenes byer (1880) og 26,o pct. irigets byer overhovedet (1878). For de enkelte byers vedkom- mende stiller dette forhold sig saaledes., at procentantallet i Sarpsborg var 29,6, i Fredrikstad 20,9 samt i Fredrikshald og Moss 20,s pct. I de tre sidstnævnte byer var der forholdsvis faa pigebørn, der nød en videre- gaaende undervisning, medens forholdet for gutterne var omtrent som almindeligt. Antallet af skoledage var 226 i Fredrikstad, 176 i Fred- rikshald, 138 i Moss, 128 i Sarpsborg og 185 i de smaalenske byer’ overhovedet Gjennemsnitstallet for samtlige byer i riget var 181. I henseende til skoleforsømmelser stillede forholdet sig bedst i Fredrikshald, hvortil en forening for kvindeligt fattigtilsyn meget skal have bidraget.“ Af lærere og lærerinder i selvstændige poster ved almueskolen havde i 1880 Fredrikshald henholdsvis 10 og 9, Fredrikstad 13 og 10, Moss 5 og 2, Sarpsborg 3 og 2. Den gjennemsnitlige len var i Fred- rikshald for lærere I 386 kr. og for lærerinder 769 kr., i Fredrikstad 135O og 778, i Moss 1 178 og 660 og i Sarpsborg 1 307 og 708. Af skolebygninger havde i 1882 Fredrikstad 4, Fredriks- hald 3, Moss 1 og Sarpsborg 2 med henholdsvis 27, 31, 6 og 5 skoleværelser. Den samlede u“dgift til almueskolevæSenet —— herunder ikke iberegnet renter og afdrag af sko1ebygningers kostende, udgifter til ny- bygning, indkjøb eller leie af lokaler —— udgjorde 1880—82 aarlig: i Fredrikstad kr. 32 896, i Fredrikshald kr. 29 003, i Moss kr. 9 509 og i Sarpsborg kr. 5 816, hvilket udgjør henholdsvis 26, 21, 15 og 19 kr. pr. barn (middel for samtlige norske byer 1876—78 kr. 2.3). Af skoler for den høiere almendannelse havde amtet i skole-