A 8maalenenes amt. gå flyder i det hele rolig med en bredde af 9—12 m., mellem temmelig steile bredder, indtil den i Vaaler faar fladereb —bredder og terrænet udvider sig. Fra Mjær og indtil dens udløb i Vansjø ved gaarden Mosseros har den paa en strækning af 33 km. et samlet fald af 77,s m. Vansjø er amtets største indsø (2:3 m., 14 km. l. efter elveløbet, 43 km2), der danner et meget forgrenet vandbassin, hvis forskjellige arme strække sig ind i Moss landdistrikt, Vaaler, Raade og Rygge. Selve søen falder i to hoveddele, en stor østlig og en mindre vest1ig, i hvilken sidste den store Dil1in gø ligger; foruden denne har Vansjø endnu endel andre øer, som dog ere mindre, derimellem Okse nø og Græsø, begge i den østlige halvdel, samt Bliksø, der ligger i sundet mellem de to halvdele. Af Vansjøs arme, der dele det til- stødende land i mange større og mindre halvøer, mærkes i den vestlige halvdel: Rødsund eller Vannemsund, Brønnerødkilen, og i den østlige halvdel: Karlshusbunden, Borgebund-en, Rose- fjorden med Lunde1—bogen (6 km.). Tidligere gjorde Vansjø megen skade paa de nærmest tilstødende eiendomme ved sine oversvømmelser; for at hindre dette, var der alle- rede 1795 og 1796 foretaget oprensninger og 1842—43 sprængt en 3 m. bred rende ved Vrængen. Men disse arbeider vare ikke tilfreds- stillende, og derfor blev der end yderligere, i aarene 1866—68, fore- taget en regulering af søens vandstand, hvortil staten ydede et bidrag af kr. 8 000, medens de øvrige omkostninger dækkedes af grundeierne og fabrikeierne. De tidligere ulemper ere dog ikke derved fuldstændig afhjulpne. Mosseelvens vandføring er overhovedet meget ujævn, da dens nedslagsdistrikt kun omfatter lavland; i regelen er den mindst i august. Vansjøs arme mod s. stænges af Raet; kun i det vestre hjørne har vandet kunnet bryde sig et udløb, og her rinder den egentlige Mosseelv fra Vansjø ned i Mossesundet. Omtrent 1900 m. nedenfor udløbet danner den et stryk, som kaldes Vrængen, med ubetydeligt fald, og omtrent 600f m. længere nede et lignende stryk, H anen, der var opfyldt af skjær og store stene, men nu er oprenset. Nedenfor dette bliver elven bred og dyb (3 m. og mere) og danner her to store bug- ter, Hedenskabet og Ørebugten. Derefter kommer den trange Krapfos (2,ä m. ) og tilsidst inde i selve byen Moss det betydeligste fald (23 m.), der driver de derværende store møllebrug og øvrige fabrik- anlæg. Et lidet stykke nedenfor falder elven ud i Mossesundet. Der foreligger nu en plan til at regulere elven ned til Moss, saa- ledes at denne ovenfor den nederste fos skulde blive far-bar for damp- skibe, som efter en ny regulering af Vansjø kunde tilveiebringe en regelmæssig forbindelse mellem Moss og bygderne omkring denne indsø. Derved vilde ogsaa brugene paa Moss, som nu af og til lide under vandmangel., faa jævnere vandføring. Vasdraget modtager kun faa ti1løb. I Vansjø falder fra n. Veidals — elven (15 km.) ud i Lunderbogen; den løber først gjennem skov— og fjeld- terræn, forbi gaardene Veidal, og senere gjennem fladt, dyrket land forbi Vaaler hovedkirke. I Lu.nderbogen falder ogsaa Lunderelven (16 km.), som op- tager Søndre (5,ä km.) og Nordre Mørkelv, der komme fra høiderne i den sydlige del af Spydeberg herred. I den øvre del af sit løb fører Lunder- st
