34 Smaalenenes amt. paa det andet 25)1 over havet. Midlere vandstand er for tidsrummet 1847—-76 beregnet at være i Øieren 4,s m. og ved Sarpfossen 0,—is m. Ved denne vandstand fører Glommen i sekundet omkring . 65O m3, hvil- ket altsaa er den midlere vandføring. I 1860 var høieste vandstand i Øieren ved Mørkfos vandmærke IO,45 og ved Sarpfos vandmærke 7,se, medens den laveste kjendte vandstand har været paa første sted 1,2—I og paa det andet + 2,ev. Der regnes i almindelighed 3 flomgange om aaret i Glommen. Den første er vaarflomm en eller hjemmef1ommen, der i regelen indtræffer sidst i mai og er den betydeligste. Somm er f lommen eller lieggeflommen indtræffer gjerne omkring St. Hanstid. Høst- flommen kommer sidst i august eller først i september; denne er i regelen mindre end vaarflommen, men kan dog undertiden, som det f. ex. hændte i 1843, naa dennes høide. Enkelte aar hænder det, at der ogsaa i juli kan indtræffe en flom, naar sneen smelter hurtig paa høi- fjeldet. Da Glommen har et meget betydeligt nedslagsdistrikt og faar tilløb fra meget forskjellige høider, er dette grunden til, at den har flere flomgange. I Smaalenene indbefatter Glommens nedslagsdistrikt herrederne Trøg- stad, Askim, Spydeberg, Skiptvet, Eidsberg, Rakkestad, Varteig, Tune, Glemminge, dele af Raade og Onsø, samt af Skjeberg og Borge, med kjøbstæderne Sarpsborg og Fredrikstad. Glommen benyttes i stor udstrækning til tømmerflødningen, hvorhos den og tildels dens bielve afgive drivkraft for .flere industrielle anlæg. Som kommunikationsvei benyttes den kun fra Eidsbergelvens udløb til Sarpsborg og fra Sandesund ned til l1avet.
- .6. I s.v. for Raet, mellem Glommens østre udløb og Fredriksha1d og
ligesaa mellem Glommens vestre udløb og Moss, gjennemstrømmes kystlandet af en række mindre aaer eller bække, der falde ud i de kiler, som skjære ind i Borge, Skjeberg og Berg. Men ingen af disse har den betydning, at de kunne regnes som selvstændige vasdrag. Blandt disse kan mærkes Skje- bergbækken, der falder ud i bunden af Skjebergkilen, har en længde af 8 km. og optager Guslundsbækken (4 km.), samt Ingeda1selven eller Ingeda1sb ækk en, der kommer fra Ingritjemet og har et jævnt løb gjennem fladt, dyrket terræn, men tværbratte bredder; den falder ud i Grimsøkilen efter et løb af 12,ä km. S 7. M08SeVa8dI’aget har en samlet længde af 77 km., hvoraf 51 falde indenfor Smaalenenes amt. Den nederste del af vasdraget, nemlig den 4—5 km. lange strækning fra Vansjø ned til Mossesuudet, bærer navn af Mosseelven. Ovenfor denne indsø kaldes elven Hobølelven; Vasdraget begynder i Akershus amt. under Skulerud- aasen, 22] m. over havet, i ØSt1’e Akers præstegjeld, paa det mellem Øieren og Bundefjorden liggende plateau, hvor elven gjennemstrømmer Langen— og Vaagvandene og derpaa forbi Vestby gaar udi Mjær, en større indsø, der hovedsagelig ligger i Enebak, men ogsaa for en mindre del stikker ind i Hobøl. Fra sit udløb af Mjær hører vasdraget, som her i begyndelsen kaldes Veggere1ven, fuldstændig til Smaalenenes amt; det gjennemstrømmer i sydvestlig retning Tomter annexsogn og Hobø1 hovedsogn, bøier saa mod syd og gaar ind iVaaler hOV8dSOR’l7. i.Vor det danner den ubetydelige Kurefos og kort før sit udløb i Vansjø gjennemstrømmer det lille Bjørnerødva nd. Den
