36 Smaa1enenes amt. elven navn af-Bra arødelven og længere nede Bjørkeelven; ved Trold- h æ tta indsnevres den i en længde af omtr. 500 m. til et smalt stryk med bratte bredder og storstenet bund. Nedslagsdistrikt 31 km9. I Vansjø falder endvidere, fra ø., vasdragets betydeligste tilløb, Svinda1s elven (17 km.), som dannes ved sammenløbet af flere bække i den sydøst1ige del af Vaaler herred og rinder derefter med tem- melig flade bredder gjennem Svinda.l, indtil den falder ud i S æ b yvan det (45 m., 2 km’). Straks nedenfor dette danner den to mindre fald, U n eme- fossen og Hellefossen, og gjen.nemstrømmer det lille Flesjøvand, hvorefter den atter danner et par fosse og tilsidst ved Nesets mølledam i et næsten 6 m. høit fald løber ud i Vansjø Paa sit løb nedenfor Sæby- vandet har elven for det meste bratte sider og gaar nede i et trangt leie, der paa enkelte steder kun har en bredde af 1,s-3 m. Alene ved Bj ørke- dalshølen og Høljudalshølen har den anledning til at udvide sig. I flomtiden gjør den adskillig skade, hvorfor det har været paatænkt at foretage en regulering. Dens største tilløb er Langerødbækken (7,ɔ km.). Svin- da1selvens samlede nedslagsdistrikt er 98 km’. Mossevasdragets nedslagsdistrikt er ialt 71O km2, hvoraf 507 km9 i Smaalenene, hvor det omfatter herrederne Hobøl og Vaa1er med dele af Raade, Rygge og Moss landdistrikt. Vandstanden i vasdraget sees af det ved Sponviken anbragte vandmærke, hvis nu1punkt ligger 22,o6 m. over havet. Midlere vandstand er der 0,e2 m. og høieste vandstand 2,ao m. Almindeligt brugsvand i Mossee1ven er 8 m3 i sekundet; men saa meget kan ikke altid skaffes hele aaret rundt, undtagen i vandrige aar. Største vandføring, som kjendes, har været 55 m3 i sekundet. Da Mossevasdraget er et 1avlandsvasdrag, indtræder den regel- mæssige vaarflom gjerne i april eller mai, hvorhos der pleier at fore- komme en høstflom i Oktober eller november. Nedenstaaende fortegnelse viser amtets vigtigste indsøer med an- givelse af deres fladeindhold, ordnede efter støi-relsen: Vansj ø (Vaaler, Moss landdistrikt, Rygge og Raade) 43,ea km’ R ø den e se j ø e n (Rødenes og Aremark) ..... 16,er — Del af S t o r a L e (Aremark) ......... 15,o4 . Del af Øieren (Trøgstad og Spydeberg) . . . . 14,a9 — Ødemarksjøen (Aremark) ..... . . 12,11 — Femsjøen (Id og Berg) ........... 10,u — Aremarksjøen (Aremark) .......... 8,e-: — Isnesfjorden og.Bjørnestadvandet (Tune). . 6,u — As p e ren (Aremark) ............. 6,ae — Isesjøen (Skjeberg) ............ 6,as — Del af Søndre Boksjø (Id og Aremark) . . . 5,49 — Ørsjøen (Id) ............... 5,so — Medregnes de i Vansjø liggende øer og holmer, bliver dens flade- indhold 54,eɔ km2. g Som tidligere anført, udgjør Smaalenenes af ferskvand dækkede areal 274 km2. De smaalenske vasdrag faa for en ikke ringe del sine tilløb fra de talrige myrer el1er, som de her ogsaa ka1des, moser. Saadanne findes rundt om i amtet, fornem1ig i dets fjeldstrækninger, hvor, som allerede s. l4 er omtalt, den ujævne bund tjener meget til at befordre myrdannelsen, idet vandet bliver staaende nede i de jordopfyldte for- dybninger og kun for “en“ ringe del har anledning til at rinde bort.
