Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/353

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

. 194, l. 11 f.—o. »“ — nederst. » 195,I. 24 f. O. » — — 9f.n. 197, øverst. »— l.l7f.o. »l98 — l — »200— l8 — » — —13f.n »201 — 1f.o. Smaalenenes amt. 307 ter, og i 1718 havde svogeren, Frederik af Hessen, sit kvarter paa gaar-den. Paa Lundestad havde den svenske anfører Harald Stake sit hovedkvarter 1659. Asak kirke kaldes i Jens Nilssøns optegnelser for 1594 (s— 243) et »lidet kapel« og »en affældt trækirke«, hvori der gjordes tjeneste hver tredie søndag I registret over kirkerne af l598. sammesteds s. l0, siges det, at Asak ligge laa øde; l744 kaldes den et kapel eller »persone1 Y e«c Kjølen. Her havde oberst Stabell 5 aug. 1814 den første af sine træfninger med de Svenske. Berg har ligesom Id lidt særdeles meget under de for- skjellige beleiringer af Fredr-ikshald, jfr. ovenfor. Ifølge amtmand Fleiseher’s haandskrevne beskrivelse af Smaa- lenenes amt blev i krigen 1716— 18 skovene i Berg lige- som i Skjeberg og Borge opbrændte. Ifølge provst C‘old’s utrykte beskrivelse over Nedre Borgesyssel af l744 samt Top. Journ. 8. hefte skal der 1682 i »et lerfa1d mellem to fjeld ovenfor Tistedalen( (i Berg eller i Id “?), være fundet et benrad af en stor hval (rimeligvis en subfossil hva1, jfr. R. Colletts Bem. til Norges Pattedyrfauna, s. 115). Fundet maa i sin tid have vakt stor opsigt, da stykker deraf vare fordelte rundt omkring paa nabosognenes gaarde, hvor de skulle være gaaet tabte ved disses brand i 1716—l8. § 36. Skjeberg herred. Gudstjeneste holdes i Skjeberg kirke hver og i hver af annexkirkerne hver anden søndag og helligdag. Ingedals kirke ligger 6 km. og Ullerø kirke ligeledes 6 km. fra hovedkirken. I præstegjeldet er resid. kapellani. Skjebergs jembanestation ligger paa præstegaardens grund og Stationen Varteig paa gaarden Nes (ved Isesjøen). Ifølge opgave af 1881 er præstegaardens indmark 109 ha foruden 85 ha, der optages af de tilhørende l3 husmands- p adse. I mai l716 blev sognepræst til Skjeberg Rumohr ført som fange til Sverige. fordi han havde bidraget til, at den svenske general Ascheberg, der en tidlang havde ligget i leir ved kirken, ilsomt trak sig tilbage, jfr. s. 148 ovenfor. Præsten Rumohr døde i fangenskabet 1718. I 17l8 var den norske hovedstyrke, l0000 mand, under Sponneck forsamlet en tidlang paa Skjebergsletten som rolige tilskuere af Fredrikstens beleiring. Hafslund forekommer oftere i krigshistorien; i 1808 var gaarden en tidlang hovedkvarter for Kristian August og i 1814 for den svenske feltmarscha1 Essen. Gaardens ældre bygning kaldtes i amtmand Fleischer’s ovennævnte beskrivelse »en smuk grundmuret stenbygning« — — og gaarden siges at være »den bedst bebygde sædegaard, som i dette stift findes«. Hafslunds eiere fik ved reskript 27 oktbr. 1752 kaldsret til Skjeberg. Om billeddyrkelsen i Ingedals kirke i slutningen af det l6. aarh. se Jens Nilssøn s. 551. Ifølge Hist. Tidsskr. IV, s. 92 fik i 1438 Sjofar og Niels Sigurdssønner af Østby gaard et adelsdiplom af Erik af Pommern, hvilket skal være det første exempel paa egentlig brevadel i Norge. Fra Sjofar nedstammer fami- liîm Rose1fsværd. Jfr. angaaende Østby gaard ogsaa tillæg t’ s. 59, . 13. 2O’