306 S. 189, l. 3 f. n. » 190 — 11 f. o. » J O »;: O »CÝɔɔ »—- » Í C » 191. 192, l. »—1— »—.— »193 — »—.— »—. 16 f. n. l0 5 4 .. g .. 12 f. o. 22— 25— 14— 19 f. n. o 18 f. o. Smaalenenes amt. Om jag te n kan bemærkes, at der fanges ei ubetyde- ligt af storfugl, ligesom en del elgsdyr fældes hvert aar. De have især sit tilhold i de firmaeme Anker og Stang tilhørende udstrakte skovkomplexer. Aremarks postaabneri er paa gaarden Fosby, lidt i s. for hovedkirken. Om rigsgrænsen ved H olmegilelvens udløb af Ulevandet (ogsaa kaldet Ulvevandet) samt den sammesteds opførte i Grænsetraktaten af 1751 omhandlede dam se overretsdom i Norsk Retstidende for 1873, s. 773. Paa Otteid boede Engebret Soot, en husmandssøn, født i slutningen af forr. aarh. i Urskog; ved sin store tek- niske begavelse og energi arbeidede han sig frem og gjorde sig navnlig bekjendt ved flere kanalanlæg, deriblandt den fredrikshaldske kanal, jfr. s. 129; j— 186O paa Strømfos i Aremark, jfr. Tekn. Ugebl. 1885, no. 34. Ødemarks forrige kirke var bygget 1725 og blev ved ind- Vielsen kaldet »Vor Frelsers kirke«. Om træfningen ved ØIñO bro den 7 mai 1808 se s. 244. Paa gaarden Braarød staar en støtte, reist 1834 af Enge- bret Soot til —minde om 17. mai og 4. novbr. Gjølsjøen, der gjennem Bøenselven løber ud i Ødemark- sjøen og er beliggende 7 a 8 m. høiere end denne, jfr. s. 24—26, blev kort efter 1880 sænket, hvorved adskillig god jord blev indvunden for dyrkning. V Ogsaa Aremark herred har lidt meget ved de svenske indfald, især under syvaarskrigen og 1657 —6O (jfr. Meddelel- ser fra Rigsarkivet I, s. 70), i 1716 og 1718 samt i 1808. § 35. Berg herred. Gudstjeneste holdes hver 3die søndag i hver af præste gjeldets. kirker, af hvilke Rokke ligger 2V1 km. og Asak 11 km. fra hovedkirken og præstegaarden Skolehuse findes paa Sv1ngen, ø. og v. (af Vikø), og i Sponviken i hovedsogn.et, paa Eng iRokke ogEner- ha u g e n i Asak. I Fredrik IV’s tid lagdes Berg under Nordre Fredriks- halds præstegjeld. hvilken ordning vedvarede til 1769, jfr. ovenfor under Fredr-ikshald. J ordbunden bestaar hovedsagelig af muldblandet sand. Efter en senere opgave (af 1881) er præstegaarden ind- mark 3O ha og antallet af husmandspladse 2. En parce1 af Osgodset, Tolderk a s a, er beliggende paa s ø n dre side af Tisteda1se1ven, som“ forøvrigt paa dette strøg danner grænsen mellem Berg og Id. — Ved den ifølge l. Ve 1863 iværksatte grænseregulering kom de al- lerfleste (59 med samlet skyld 58 dh-. 84 sk.) af de saa- kaldte Osgodsparceller under Berg; disse ere senere end yderligere udparce1lerede, især de, der ligge nærmest byen, medens paa den anden side ogsaa en del ere sam- lede paa en haand. Byen beholdt kun nogle stykker af Os hovedgaard samt nogle parceller, der tildels vare be byggede. Om Dyrendal er kommen fra Os, kan ikke er- fares af pantebøgerne; den betaler ingen afgift til Fred- rikshald. Blandt Osgodsets parceller kan ogsaa mærkes Hj ortsberg, anlagt af major Hjorth. der boede her i en lang aarrække. eies nu af hans pleiesøn, storthingsmand A. D. S. Hjorth. To rpum forekommer oftere i krigshistorien, især 1716 -18. Carl XII opholdt sig her en tid1ang l716, idet han her stødte sammen med de fra Sverige ankomne regimen-
