Smaalenenes amt. 3O å lignende sve11sk, der var transporteret landveis fra Strøm- stad over til Iddefjorden. S. 186, l. 4 f. n. Ved Sauøen forefaldt 14 novbr. 1718 en søtræfning mellem den svenske flotille og et par norske handelsskibe, som vare indredede til krigsskibe, hvorved de Svenskes angreb blev tilbageslaaet. Paa Sauøen findes endnu mærker efter, at Carl XII herfra i 1?16 beskjød fæstningen. » — — I — Vev1en ligger kun for en mindre del paa Li1le Id, men væsentlig paa Iddesletten. » 187, midt paasiden: B erby eiedes efter Gerlof Nettelhorst først af sønnen W ’ Hans Nette1horst († ca. 1649), hvis broderWilhelmNettelhorst 1655 var den næste eier. Disses søster, Margrete Nettel- horst, bragte gaarden til sin mand Peder Bagge († 1665), fra hvis enke eller søn, Mads Bagge, den 1684 kom til assessor Peder LauritZen eller LorentZen, hvis enke endnu 1723. eiede gaarden— Derpaa tilhørte den major Nils Mogensen og hans enke, Chrisille Mattheson, der begge vare døde 1742, hvorefter søn.nen, løitn., senere oberstløitn.. Jens Jacob Mogensen, blev eier og solgte den 1780 for 16 00O rdlr. til kancel1iraad Truls Wiel, hvis søn, Johannes A. Wiel, fik gaarden 1804, og efter hans død 1836 eiede hans enke den derpaa i længere tid. » — l. 21 f. n. Berby skov er nylig solgt til udhugst; dens vækstkraft skal være sjelden stor; der har i de sidste aar været hug- get træer i plantninger. foretagne for mindre end 40 aar siden; efter den paabegyndte hugst agter eieren, hr. O. Bjørnestad, at foretage omfattende plantninger. » — — 12 — Ved reskript af 25 januar l798 indvilgedes flytning af Enningdals kirke til Præstebakkes grund; formodentlig er kirken opført sammesteds 1795. » — — 7 — Hermed bør sammenholdes s. 149. Id er formentlig det smaalenske herred. der har lidt mest ved grænsekrigene, idet fra l667 alle svenske ind- fald ligesaavel som de Norskes indfald i Bohus1en del- vis er skeet herover. Særlig har hovedsognet lidt over- ordentligt under de forskjellige beleiringer af Fredrikshald. I krigen 1657—60 blev præstegaarden brændt tilligemed en stor del af præstegjeldets gaarde (hvilket ogsaa var tilfældet med Berg, Skjeberg, Tune og Borge (?) præste- gaarde), ligesom præstegjeldet som Nedre Borgesyssel overhovedet »led meget ved fiendtlig udplyndring og ind- kvartering af landets egne krigsfo1k« (jfr. Meddelelser fra Rigsarkivet I, s. l14); i krigen 17l6—l8 blev næsten alle bøndergaa1—de saavel i ld som i nabosognene brændte § 34. Aremark herred. S. 188, l. 8 f. n. og 189, l. 1O f. n. Skotselven kaldes rettere Skotsberg- elven. jfr. s. 24. » 189 — 5 f. o. Hovedsognets matrikulskyld er 1217 og annexets 1015 mk. » — — 9 —— Gudstjeneste holdes hver anden søndag ved hver af kir- kerne, af hvilke hovedkirken ligger 0,a og annexkirken 22 km. fra præstegaarden Skolehuse findes paa Lilledal (ved præstegaarden), Bergstrøm (Aslakstrøms kreds). Kollerød, Kvisler og Rive i hovedsognet, samt paa Granerud (under “ Kirkeby), Gj ølsjø (eller Aaseby), Grislingaas, Eng og Østebu i Ødemark annex. » — — 18 f. n. Løvskoven, der paa de fleste steder findes iblandt naale- skoven, bestaar hovedsagelig af —birk og asp1 hV1Ike31 sidste træsort er meget søgt til fyrstikfabriker og træsl1— berier, medens den tidligere var anseet som et skov- ukrud. Norges land og folk. l. 20
